Hvis barnet får skolevanskeligheder
For nogle børn påvirker det skolegangen, hvis deres far eller mor har fået kræft. Det kan f.eks. være, at de får problemer med at koncentrere sig, ikke vil i skole eller kommer i konflikt med kammeraterne.
Hvad er skolevanskeligheder?
Ved store forandringer i børns hverdag, som når mor eller far får kræft, er det almindelig at opleve faglige og/eller sociale vanskeligheder i skolen.
Skolevanskeligheder dækker over flere ting. Det kan være, at barnet ikke vil i skole eller har konflikter med de andre børn eller lærerne. Det kan også være, at barnet ikke kan overskue at læse lektier og måske klarer sig dårligere, end han eller hun plejer.
For yngre børn kan vanskelighederne vise sig ved, at de har ondt i maven, at de trækker sig socialt eller blive vrede uden nødvendigvis at kunne sætte ord på, hvad det handler om. Ældre børn vil måske gerne holde en facade og ikke vise, hvordan de har det.
Tegn på at børn har svært ved at følge med i skolen:
- Børnene oplever, at lektierne er uoverskuelige
- Børnene kan ikke koncentrere sig i timerne
- Børnene er længere tid om at lære nye ting end klassekammeraterne
- Børnene klarer ikke opgaverne så godt, som de plejer
Lige meget hvordan det kommer til udtryk, er det vigtigt at tale med skolen, så de voksne er opmærksomme på barnet eller den unge og kan hjælpe dem i de situationer, de måske ikke selv kan håndtere.
Årsager
Det er vigtigt, at både forældre og lærere er nysgerrig på, hvad der ligger bag de vanskeligheder, barnet oplever. Spørg barnet hvilke tanker og følelser, der fylder. Og om der måske er helt konkrete udfordringer, som f.eks. manglende eller dårlig søvn.
Der er mange børn, der reagerer med at få problemer med hukommelsen eller koncentrationen, når de oplever sygdom i familien. Og det kan gøre det svært at følge med i undervisningen. Koncentrationsproblemerne kan skyldes, at barnet er utrygt og bruger sin energi og tanker på at forholde sig til situationen derhjemme.
Bange for at være væk fra far og mor
Det kan også være svært for barnet overhovedet at forlade mor eller far. Nogle børn er bange for, hvad der skal ske med mor eller far - både i det hele taget, og når de er i skole og ikke kan ’holde øje’. Det kan være, de der bange for, om far/mor er indlagt, når de kommer hjem, eller hvordan det går på hospitalet.
Det kan være en god idé at lave en aftale mellem skole og hjem om, at barnet får besked, hvis der sker ændringer, mens de er i skole. Det vil sige, at barnet ved, at forældrene ringer til skolen, og at lærerne giver beskeden videre, hvis der sker noget.
Sociale konsekvenser
Det følelsesmæssige pres kan også påvirke barnet socialt, så det måske trækker sig eller lettere bliver ked af det eller vred. Det kan påvirke samværet med de andre børn, som kan have svært ved at forstå reaktionen. Det faglige og sociale hænger ofte sammen; hvis man ikke kan overskue det faglige, bliver man måske fravalgt til gruppearbejde.
Samarbejd med klasselæreren
Det er en god idé, at barnets klasselærer er informeret om jeres situation derhjemme, så han eller hun kan være opmærksom på dit barns trivsel i skolen. Lærerne ser børnene i skolen og kan bedre tage hånd om de situationer, der eventuelt opstår derhenne. Klasselæreren har ofte også erfaringer med, hvordan man kan håndtere hukommelses- og koncentrationsproblemer og sikre følelsesmæssig støtte til et barn, der er under pres.
Aftal, hvordan dit barn støttes bedst
Det kan være, at man skal skabe nogle rammer i skolen, som gør det lettere for barnet at være med – både fagligt og socialt. Det kan f.eks. være, at der i en periode skal være færre lektier og mere hjælp til dem henne i skolen eller andet.
Tal med dit barn om lektierne
Hvis I løbende taler om lektierne, kan det være med til at skabe klarhed og overblik for dit barn. Samtidig med at barnet får dit nærvær og opmærksomhed. Spørg f.eks.:
- Hvilke lektier har du for?
- Hvordan tænker du, at du kan løse opgaven?
- Hvad har du brug for hjælp til?
- Hvad vil være nemmest at gøre først?
- Hvornår vil du løse de forskellige opgaver?
Skolen som frirum
Nogle børn bruger skolen til at komme lidt væk fra bekymringer og tanker og vil ikke så gerne mindes om sygdommen, mens de er der, mens andre har brug for at lufte tanker og følelser i skolen. Begge dele er helt normalt. Uanset er det vigtigt, at de voksne kender til situationen. Også selvom børnene vil have skolen som et ’helle/frirum’, så er det mest trygt, at voksne omkring dem kender til situationen.
Inddrag netværket
Som syg forælder har man måske ikke selv det store overskud, så det kan være en god idé at tænke over, hvem i netværket der ellers kan hjælpe med at støtte op om f.eks. lektier, sociale arrangementer, at komme af sted i skole. Find råd og vejledning her:
Information til lærere og pædagoger
Find viden om, hvordan man som pædagog eller lærer kan støtte børn, der oplever sygdom og død i familien.
Praktisk hjælp i hverdagen
Kræft i familien lægger et ekstra pres på hverdagen. Behandling kræver ofte meget tid og energi, samtidig med at der er færre kræfter. Tag imod hjælp fra familie og venner - og læs her om muligheder for at få hjælp til det praktiske i hverdagen.
Praktisk hjælp i hverdagenKræftens Bekæmpelses tilbud til børnefamilier
Kræftens Bekæmpelse kan rådgive dig om hverdagen med børn under din kræftsygdom. Du kan kontakte Kræftlinjen, din lokale kræftrådgivning, Brevkassen eller cancerforum.dk.
Få rådgivning og mød andre