Tal med barnet om reaktioner

Børn forsøger at finde mening i det, der sker omkring dem. De har brug for hjælp til at sætte ord på nogle af de kaotiske tanker, der kan opstå, når der sker store forandringer hverdagen, f.eks. at mor eller far har fået kræft. De har også brug for ideer til, hvordan man kan forstå og tackle de nye ting, der sker i familien.

Det er vigtigt at få snakket med børnene om de tanker og følelser, der kan være, så de ikke går alene med bekymringerne, eller skaber en forståelse af situationen, som ikke nødvendigvis er korrekt.

Spørgemetode til at tale med barnet om det svære

I nogle familier glider samtalerne nemt, når der stilles åbne spørgsmål til barnet, som f.eks.: ”Hvordan har du det?” Eller: ”Hvad går du og tænker på?” I andre familier har børnene svært ved at sætte ord på de tanker og følelser, de har. Barnet lukker samtalen ved f.eks. at svare: ”Det ved jeg ikke” eller ”Det går meget godt”.

Det er vigtigt at tale med barnet om, hvad det tænker og føler, så det ikke går med det alene.

Det kan være svært for børn at sætte ord på, hvad det er, de tænker på – og de kan derfor have brug for hjælp til det. Her kan det måske hjælpe at bruge spørgemetoden til at åbne for samtaler.

For at finde ud af, hvorfor barnet reagerer, som det gør, kan du bruge en spørgemetode, der består af fem trin:

1. Beskriv for barnet, hvad du har bemærket: ”Jeg har lagt mærke til...”
2. Del dine opfattelser af, hvorfor du tror, det sker. Giv flere eksempler, så barnet kan vælge det, der passer bedst: ”Jeg tror det handler om...”, ”Det kan også være fordi…”
3. Anerkend barnets reaktion: ”Jeg kan godt forstå, du har det sådan...”
4. Spørg om, hvad barnet tænker, om det du siger: ”Hvad tænker du om de ting, jeg siger?”
5. Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet: ”Hvad tror du kan hjælpe?” 

Du kan tilpasse sætningerne til jeres situation og måde at tale sammen på. 

Skab en rar situation, når I skal snakke om vigtige ting

Du må forberede dig på, at børns måde at forholde sig til ukendte eller svære emner er, at de går ind og ud af svære samtaler. Det betyder, at børn taler lidt om det svære emne, hvorefter de ofte skifter til almindelige emner, som f.eks. hvad I skal have til aftensmad, hvorefter barnet måske vender tilbage til det svære emne.

Det kan derfor være en god idé at skabe en rar situation, hvor der både er plads til at tale om det svære emne og om alt muligt andet. Det kan f.eks. være, at:

• Tage barnet med ud at køre en tur i bilen
• Spille et spil med barnet
• Gå en tur med barnet

I sådanne situationer får barnet tid til at tænke over tingene og sunde sig, samtidig med at I hygger jer.

Aftal et andet tidspunkt, hvis dit barn har brug for tid

Hvis barnet i første omgang ikke har lyst til at tale om sine reaktioner, kan du invitere til at snakke sammen senere. Du kan f.eks. sige: ”Jeg tror, det her er noget, du har brug for at gå og tænke lidt over. Skal vi ikke lave en aftale om, at vi taler om det igen. F.eks. på lørdag? For det er vigtigt for mig, at du har det godt - og det skal vi sammen sørge for, at du får.”

Lad eventuelt en anden voksen tale med dit barn

Når børn reagerer på, at hverdagen og stemningen derhjemme ændrer sig, er det altid en god idé med omsorg, trøst og en snak om, hvad det er, der gør barnet ked af det eller bange for.

Nogle gange kan det være nemmere for barnet at snakke med en voksen, der ikke selv er berørt af situationen. Det kan være en klasselærer, en pædagog, en af kammeraternes forældre eller en rådgiver.

Hvis der er nogle behov hos barnet, du ikke har overskud til at dække, kan du bede en anden voksen i barnets hverdag om hjælp.

Vær overbærende og hav tålmodighed med dig selv. Du er også selv i krise, og i sådan en situation er der grænser for, hvad man magter. Det vigtigste er, at børnene får støtte af dig - eller andre, hvis du ikke har overskud.

Læs om, hvordan du inddrager andre i situationen, så de kan hjælpe med at støtte op om dit barn: 

Inddrag netværket