Hvis barnet reagerer med vrede eller trods
Nogle børn reagerer med vrede og trods, når mor eller far har fået kræft. Vreden kan skyldes flere ting, f.eks. at børnene føler sig utrygge, savner fysisk kontakt eller føler sig oversete. Det er vigtigt at undersøge, hvad det handler om, så du kan hjælpe barnet med at håndtere vreden.
Vrede hos børn
Alle børn reagerer ind imellem med vrede og trodsighed. Vi bruger barndommen til at øve os i at have følelser og lære at håndtere dem, så der må være plads til forskellige følelsesmæssige reaktioner. Her på siden kan du læse om, hvordan du kan hjælpe dit barn, hvis vreden har taget over eller bliver uhensigtsmæssig, f.eks. hvis kammeraterne ikke vil lege med barnet længere.
Vrede og trods kan komme til udtryk f.eks. ved, at børnene:
- Reagerer voldsomt på mindre konflikter
- Nægter at følge aftaler
- Bliver fysiske og slår
Nogle oplever at have flere skænderier end normalt, eller at børnene har vanskeligere ved at omgås de andre børn i institutionen eller skolen.
Vrede og trods kan skyldes ikke-dækkede behov
Hvis børn reagerer med vrede, aggressioner og trods, kan det være børns måde at vise de voksne, at de ikke har det så godt. Måske kan barnet mærke et indre pres, som han eller hun ikke kan sætte ord på. Når barnet reagerer med vrede, kan barnet have nogle behov, det ikke får dækket, f.eks. behovet for sikkerhed, tryghed eller omsorg. Derfor er det en god idé, at barnets nære voksne prøver at forstå, hvad barnet gerne vil vise eller fortælle med sin adfærd.
Det kan være, at børnene føler sig utrygge, fordi sygdommen fører en ændret hverdag med sig. Måske er børnene bange for, at du skal dø fra dem. Det kan også handle om, at børnene føler sig oversete og reagerer med vrede for at få opmærksomhed og omsorg.
Hold fast i aftaler og regler i en ændret hverdag
Hvis børnene reagerer med at prøve grænser af, kan det handle om, at børnene tester, om du stadig er der som forælder og sætter rammer.
Usikkerheden kan komme til udtryk ved at teste, om man stadig skal spise sine grøntsager, lave lektier eller være hjemme på det samme tidspunkt, som før sygdommen kom til.
Børn har brug for, at man så vidt muligt holder fast i aftaler og rutiner, da det kan give en følelse af tryghed i den nye situation.
Hjælp barnet med at reagere anderledes
Det er vigtigt at hjælpe børnene med at reagere på en anden måde end med vrede, da vrede børn sjældent får den omsorg, de i virkeligheden har brug for. Vrede børn risikerer tværtimod at blive mødt med afvisninger, fordi du og andre kan blive trætte af deres adfærd.
Sæt ord på vreden
Børn har særligt behov for at blive forstået, når de viser omgivelserne, at de ikke har det godt, ved at reagere med vrede. Hvis vreden betyder, at barnet bliver fysisk og slår eller sparker, kan man hjælpe med at finde bedre måder at komme af med frustrationerne på.
Men det kan være svært for dem at sætte ord på, hvorfor de er vrede eller mere besværlige, end de plejer at være. Det er derfor vigtigt at hjælpe dem ved at tale om det.
I boksen herunder kan du se de fem trin, du kan bruge til at åbne for samtalen. For hvert trin er der konkrete eksempler på, hvad du kan sige. Du kan tilpasse sætningerne til jeres situation og måde at tale sammen på.
Hvis det giver mening, kan du forberede barnet på samtalen med at sige:
- Hvis vi nu skulle blive lidt klogere på, hvorfor du bliver så vred, så tænker jeg, at vi måske skulle lege detektiver og prøve at finde ud af, om du er mest vred eller ked af det, og hvad du måske er ked af?
At beskrive hvad du ser, kan give barnet en følelse af at blive set. Du kan f.eks. begynde med at sige:
- Jeg har lagt mærke til, at du nemt bliver vred på de andre børn og på mig i øjeblikket. Og at du nogle gange kommer til at slå andre.
Giv derefter dine bud på de forskellige grunde, du tænker, der kan være til barnets ændrede opførsel. På den måde giver du barnet nogle forskellige tolkninger, som det kan afvise eller acceptere. Du kan f.eks. sige:
- Og jeg tænker, at det måske handler om, at det hele er lidt svært for tiden. Og måske bliver du lidt bange over, hvad der skal ske?
- Det kan også være fordi, du er vred over, at der ikke er lige så meget tid til at lege og rigtig være sammen nu?
- Måske du er vred på dig selv over noget, du har sagt eller gjort? Eller noget du ville ønske, du havde gjort anderledes?
For at give barnet en oplevelse af, at der er plads til at reagere på situationen, kan du sige, at det er en almindelig reaktion, og at du godt kan forstå den.
- Jeg ved, at andre børn også synes, det er svært og kan blive vrede, når deres mor eller far bliver syg.
- Jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært.
Hold øje med dit barns reaktion på det, du siger. Du kan lade dig guide i samtalen af, hvordan barnet reagerer. Du f.eks. sige:
- Jeg lagde mærke til, at du reagerede, da jeg sagde, at du kan blive lidt bange for, hvad der skal ske. Hvad kom du til at tænke på?
Du kan også spørge helt åbent:
- Hvorfor tænker du, at du bliver så vred?
Sammen kan I prøve at finde frem til, hvad I kan gøre for at hjælpe barnet til at reagere på en anden måde end ved at blive så vred. Du kan starte med at sige:
- Man må ikke slå, der er ingen mennesker, der bryder sig om at blive slået, så vi må finde ud af, hvad kan du gøre næste gang, du mærker, at du har lyst til at slå. Har du nogle idéer?
Hvis barnet har svært ved at finde idéer, kan du tilbyde din hjælp, ved f.eks. at sige:
- Når du mærker, at du har lyst til at slå, vil det så hjælpe dig, at gå et andet sted hen? Eller kunne det måske hjælpe, at gå ned og spille fodbold, eller at tale med mig om, at du er vred?
Hvis I er kommet frem til, at barnet savner opmærksomhed, kan du f.eks. sige:
- Har du nogle idéer til, hvad vi kan gøre for, at vi kan have lidt mere tid sammen?
- Måske kan vi aftale, at jeg putter dig om aftenen, og så kan vi snakke om, hvad du tænker på?
Råd og vejledning til at tale med dit barn
Det er vigtigt, dit barn ikke går alene med sine tanker og følelser. Men det kan være svært for barnet at sætte ord på. Find råd og vejledning til, hvordan du kan tale med dit barn.