Operation

Kemoterapi før operation 

Hvis kræftknuden er vokset fast i huden eller i den underliggende muskulatur, eller hvis du har inflammatorisk brystkræft, får du som regel kemoterapi før operationen (neoadjuverende kemoterapi). Formålet er at mindske kræften og gøre det muligt at operere resten ud.

Medicinen føres med blodet rundt i kroppen. Udover at ramme kræften i bryst og armhule vil medicinen også ramme de kræftceller, som eventuelt er kommet ud i kroppen via blodet eller lymfebanerne.

Kemoterapien består af flere forskellige stoffer, og behandlingen varer ca. 18-24 uger. Man vil oftest få otte serier kemoterapi før en operation.

Den hyppigst anvendte kemoterapi er epirubicin og cyklofosfamid, som du får sammen med paclitaxel. Behandlingen gives med 1, 2 og 3 ugers mellemrum.

Fjernelse af knuden eller hele brystet

Ved operationen vil lægerne normalt fjerne hele det syge bryst. Det sker for at sikre, at alt kræftvæv er væk. Hvis man skal opereres, vil man være indlagt på hospitalet en dag. Nogle steder gøres det ambulant.

Efter operationen får man et ar hen over brystet og ud i armhulen - eller eventuelt to adskilte ar.

Til at begynde med kan arret efter operationen virke stort og iøjnefaldende, men størrelsen og farven vil ændre sig med tiden og hurtigt komme til at se mindre og blegere ud.

Undersøgelse af lymfeknuder i armhulen

Sentinel node-operation er en metode, som lægerne bruger til at skelne mellem de patienter, hvor kræften har spredt sig til lymfekirtlerne, og dem, hvor kræften ikke har spredt sig til lymfeknuderne.

Under operationen vil lægerne undersøge og fjerne lymfeknuder i armhulen for at afgøre, om kræften har spredt sig dertil.

Det gør de også, selv om der ikke er fundet tegn på spredning til lymfeknuderne i armhulen ved ultralyd og biopsi. Undersøgelser har nemlig vist, at kræften oftest først spreder sig til én enkelt eller nogle få lymfeknuder - de såkaldt skildvagtslymfeknuder - i armhulen.

Hvis skildvagtslymfeknuderne ikke indeholder kræftceller, er der meget lille risiko for, at andre lymfeknuder i armhulen indeholder kræftceller. Det betyder, at lægen kan nøjes med at fjerne alle lymfeknuder i armhulen hos de patienter, som har kræftceller i skildvagtslymfeknuderne. 

Hvis man ikke har kræftceller i skildvagtslymfeknuderne, skal man ikke opereres yderligere i armhulen.

Behandling efter operation ved inflammatorisk brystkræft

Hvis du har inflammatorisk brystkræft, får du som regel strålebehandling af brystkassen efter operationen for at fjerne eventuelle efterladte kræftceller i operationsområdet.

Inden for de seneste år er der sket en væsentlig forbedring af behandlingsresultaterne ved kombinationsbehandling med kemoterapi, operation og stråling.

Yderligere behandling efter operation

I de fleste tilfælde får man yderligere behandling  efter operationen (adjuverende behandling) for at nedsætte risikoen for tilbagefald.

Det kan være behandling med:

• Yderligere kemoterapi – ved god effekt før operationen
• Antihormonbehandling (anti-østrogen) – hvis kræften er østrogenfølsom
• Målrettet antistofbehandling i form af trastuzumab – hvis kræftcellerne er HER2-positive
• Eventuelt en kombination af disse behandlinger