Strålebehandling
Efter operationen får man strålebehandling for at slå de kræftceller ihjel, som eventuelt måtte være tilbage. Strålebehandlingen kan starte, når operationssåret er helet.
Strålebehandling nedsætter risikoen for, at sygdommen vender tilbage. Hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne i armhulen, vil man derfor som regel få strålebehandling.
Man får strålebehandling på operationsarret og området omkring nøglebenet og brystbenet, fordi sygdommen kan have spredt sig til lymfeknuderne i disse områder. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at bestråle hele armhulen. Det skyldes, at de syge lymfekirtler allerede er fjernet ved operation, og en bestråling af hele armhulen vil kun øge risikoen for lymfødem.
Strålebehandlingen kan starte, når operationssåret er helet. Behandlingen gives en gang om dagen, 5 dage om ugen i 3 uger. Hver behandling varer nogle få minutter og er smertefri. Hvis operationen ikke med sikkerhed har fjernet al kræft, får patienten ofte fem behandlinger mere mod det område, hvor knuden sad.
Bivirkninger ved strålebehandling på kort sigt
Omkring 2 uger efter man er startet med at få strålebehandling, vil de fleste opleve, at huden bliver rød som ved en solskoldning, dér hvor man har fået stråler. Nogle får også overfladiske sår.
Bivirkningerne i huden forsvinder som regel i løbet af 3-4 uger efter, strålebehandlingen er afsluttet.
Strålerne rammer også den mest overfladiske del af lungen, derfor kan nogle få en tør hoste, som går over igen. Nogle bliver trætte efter behandlingen.
Strålebehandling
Ved strålebehandling anvender man ioniserende stråling til at skade og dræbe kræftceller.
Mere om strålebehandling