Inflammatorisk brystkræft hos mænd
Inflammatorisk brystkræft er en alvorlig form for brystkræft, som kun yderst sjældent rammer mænd.
Symptomer på inflammatorisk brystkræft hos mænd
Symptomerne er – som hos kvinder – et rødt, hævet bryst, som ofte er ømt. Det skyldes, at kræftcellerne blokerer lymfekarrene i huden.
Inflammatorisk brystkræft ligner en infektion i brystet, men antibiotika virker ikke på symptomerne.
Symptomerne opstår typisk hurtigt i løbet af dage eller få uger.
Hvis disse symptomer viser sig hos en mand, skyldes det som regel andre helt almindelige årsager. Ofte drejer det sig om betændelse i en talgkirtel eller (meget sjældent) betændelse i selve brystet. Men man bør altid blive undersøgt af en læge, hvis man får disse symptomer.
Diagnose
Det kan være vanskeligt at stille diagnosen inflammatorisk brystkræft. Det er ikke sikkert, at man kan føle en knude, og det er ikke altid, at inflammatorisk brystkræft kan ses på mammografi.
Hvis lægen får mistanke om inflammatorisk brystkræft ved den kliniske undersøgelse, bliver man nærmere undersøgt med mammografi og ultralydsundersøgelse af brystet.
Mammografi – røntgenundersøgelse af brystet
Undersøgelser for spredning
Hvis der er tale om kræft, er det nødvendigt at danne sig et overblik over sygdommens udbredelse for at kunne vælge den rette behandling. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.
For at undersøge om sygdommen har spredt sig til andre organer, får man som regel røntgenfotograferet lungerne og eventuelt en CT-scanning af brystkassen og bughulen. Eller muligvis en PET-CT-scanning.
Læs mere om undersøgelserne:
Kombinationsbehandling
Behandling af inflammatorisk brystkræft består ofte af en kombination af kemoterapi, operation, strålebehandling, målrettet terapi og/eller hormonbehandling.
Kemoterapi før operation (neoadjuverende kemoterapi)
Hvis man har inflammatorisk brystkræft, får man som udgangspunkt altid kemoterapi før operationen. Formålet er at gøre området med kræft mindre og dermed gøre det muligt at operere. Det kaldes neoadjuverende kemoterapi.
Medicinen føres med blodet rundt i kroppen og vil - udover at ramme kræft i bryst og armhule - desuden ramme de kræftceller, som via blodet eller lymfebanerne eventuelt kan være ført ud i kroppen.
Operation og strålebehandling
Efter man har fået kemoterapi, får man, hvis muligt, fjernet hele brystet (mastektomi) og lymfeknuderne i armhulen.
Når man er blevet opereret, får man som regel strålebehandling af brystkassen for at fjerne eventuelle efterladte kræftceller i operationsområdet.
Inden for de seneste år er der sket en væsentlig forbedring af behandlingsresultaterne ved kombinationsbehandling med kemoterapi, operation og stråling.
Yderligere behandling efter operation (adjuverende behandling)
I de fleste tilfælde får man yderligere behandling for at nedsætte risikoen for tilbagefald.
Det kan være behandling med:
- Yderligere kemoterapi – ved god effekt før operationen
- Antihormonbehandling (anti-østrogen) – hvis kræften er østrogenfølsom
- Målrettet antistofbehandling i form af trastuzumab (Herceptin®) – hvis kræftcellerne er HER2-positive
- Eventuelt en kombination af disse behandlinger