Undersøgelser ved brystkræft hos mænd
Du blive undersøgt med mammografi og ultralyd, hvis der er mistanke om, at du har fået brystkræft.
Forskellige undersøgelser for kræft
Ved symptomer, der giver mistanke om brystkræft, bliver du undersøgt med en såkaldt klinisk mammografi. Den består af en undersøgelse og gennemføling af bryster og armhuler, mammografi og oftest også en ultralydsscanning og eventuelt en nålebiopsi.
Hvis lægen finder forandret væv ved mammografien, laver lægen en ultralydsundersøgelse.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt for, at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Mammografi
En mammografi er en røntgenundersøgelse af brystet.
Ved mammografien presses brystet så fladt som muligt mellem to plader. Der tages to røntgenbilleder af hvert bryst. Selve undersøgelsen tager kun et par minutter. Billederne vurderes af speciallæger, såkaldte radiologer.
Ultralydsscanning af brystet
Ultralydsscanning af brystet kan vise lægen, hvor i brystet knuden sidder. Der er ingen bivirkninger ved en ultralydsundersøgelse. Hvis lægen har mistanke om inflammatorisk brystkræft ved den kliniske undersøgelse, bliver du nærmere undersøgt med mammografi og ultralydsundersøgelse af brystet.
Hvis knuden kan mærkes i brystet, er ultralydsscanning bedre end mammografi til at vurdere, om det drejer sig om en vandcyste eller en knude.
Ultralydsscanning har en såkaldt diagnostisk sikkerhed på næsten 100 pct. til at bedømme, om det er en vandcyste.
Ultralydsscanning er ofte også bedre end mammografi til at vise, om en følelig knude er godartet eller ondartet.
Mere end 5 pct. af de kræftknuder, som kan føles i brystet, kan ikke ses på en mammografi.
Sådan foregår ultralydsscanning af brystet
Ultralydsundersøgelsen foregår ved, at lægen fører et lydhoved hen over brystet, mens man ligger på et leje med armen over hovedet. Lægen kan derefter se billederne af brystet på en skærm.
Ultralydsscanning er meget velegnet til at vise lægen, hvor en eventuel vævsprøve skal tages fra, da det er muligt at se nålens bevægelse igennem brystet på skærmen, når prøven bliver taget.
Lægen bruger bl.a. ultralydsscanning til at:
- Vejlede en kirurg om, hvor en ikke følelig kræftknude sidder. Vejledt af ultralydsbilledet lægger lægen en lille metaltråd eller jodkorn ind i knuden, så kirurgen ved, hvor der skal opereres
- Vurdere om der er mere end én kræftknude
- Vurdere lymfekirtler i f.eks. armhulen eller på halsen
- Vurdere om brystkræften er kommet tilbage (recidiv) efter operation for brystkræft
'Franks nål' markerer forandringerne
Under ultralydsundersøgelsen kan lægen markere forandringer i brystet med en nål, kaldet 'Franks nål'. Nålen viser præcist, hvor forandringerne i brystet sidder. Markeringen bliver liggende, indtil man skal opereres.
Nogle steder bruger lægerne også et svagt radioaktivt metalkorn til at markere forandringer i brystet. Det radioaktive metalkorn gør, at lægen meget præcist kan finde frem til, hvor knuden sidder i brystet.
Vævsprøve
Man kan kun afgøre, om en knude er godartet eller ondartet ved at undersøge en vævsprøve fra den i et mikroskop. Derfor tager lægen en prøve fra knuden. Det kaldes en celleprøve, vævsprøve eller en biopsi. Det kan gøres på flere måder, nemlig ved hjælp af finnålsbiopsi, grovnålsbiopsi eller ved at fjerne hele knuden.
Hvis lymfeknuderne ved ultralydsscanning ser forandrede ud, vil du også få taget en celleprøve (finnålsbiopsi) af lymfeknuderne for at afgøre, om brystkræften har spredt sig til lymfeknuderne.
Finnålsbiopsi
Ved en finnålsbiopsi stikker lægen en tynd nål ind i knuden og suger nogle celler ud. Det gør ikke mere ondt end at få taget en blodprøve. Cellerne bliver undersøgt i mikroskop.
Grovnålsbiopsi
Ved grovnålsbiopsi bruges en tykkere nål, så man kan tage en større vævsprøve. Dette foregår i lokalbedøvelse.
Fjernelse af hele knuden kan være nødvendigt
Det kan være nødvendigt at fjerne hele knuden for at stille den endelige diagnose. Det kan gøres ved en lille operation i lokal eller fuld bedøvelse, alt efter hvor stor knuden er, og hvor den sidder.
Undersøgelse af celle- og vævsprøver i mikroskop
Prøverne fra knuden bliver undersøgt i mikroskop, hvor man ud over at stille diagnosen også undersøger, hvor ondartede kræftcellerne er. Det kaldes malignitetsgraden (grad af ondartethed).
Der kan gå op til en uge, før du får svar på, om knuden er godartet eller ondartet.
Knuden undersøges for, om den er østrogenfølsom
De fleste brystkræftknuder hos mænd er følsomme over for det kvindelige kønshormon østrogen.
Derfor undersøger man, om knuden er følsom over for østrogen. Hvis det er tilfældet, siger man, at kræften er 'østrogen receptor positiv'. Man bliver også altid testet for, om den fjernede kræftknude er HER2-positiv. Dette har betydning for behandlingen af sygdommen.
Undersøgelser for spredning
Hvis der er tale om kræft, er det nødvendigt at danne sig et overblik over sygdommens udbredelse for at kunne vælge den rette behandling. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.
For at undersøge om sygdommen har spredt sig til andre organer, får man som regel røntgenfotograferet lungerne og eventuelt en CT-scanning af brystkassen og bughulen eller muligvis en PET-CT-scanning.
Læs mere om undersøgelserne: