Livsstil kan være årsag til brystkræft
Flere kvinder får brystkræft i USA, Canada og Nordeuropa end i Asien og Afrika. Forskellen lader til at skyldes vestlig livsstil, da risikoen for at få brystkræft stiger, hvis man flytter fra f.eks. Asien til USA.
Østrogen har betydning for udvikling af brystkræft
Danske kvinders ændrede livsstil gennem de senere årtier har øget risikoen for udvikling af brystkræft.
Den samlede mængde af østrogen, som en kvinde er udsat for i løbet af sit liv, har betydning for hendes risiko for at udvikle brystkræft. Jo mere østrogen, jo højere risiko. Den øgede mængde østrogen kan medvirke til, at normale celler i brystet omdannes til kræftceller.
Alle kvinder producerer østrogen, og det er naturligt og nødvendigt for, at kroppen kan fungere. Men forskellige faktorer (der har med vestlig livsstil at gøre) kan påvirke østrogenniveauet i blodet i en negativ retning i forhold til risikoen for at udvikle brystkræft.
Udvikling af kræft skyldes dog altid et samspil mellem flere faktorer, der har med arv, livsstil og miljø at gøre.
Alkohol øger risikoen
Alkoholindtag øger risikoen for brystkræft, og risikoen stiger med mængden af alkohol, man indtager. Risikoen er den samme, hvad enten man drikker øl, vin eller spiritus.
De fleste undersøgelser viser, at risikoen stiger for hver daglig genstand, man drikker. En genstand svarer til et glas vin, en almindelig øl eller 4 cl spiritus. Risikoen ændrer sig desuden lidt med alderen. Set over en livstid stiger risikoen ved hver daglig genstand for kvinder før overgangsalderen med ca. 5 pct. og med ca. 10 pct. for kvinder efter overgangsalderen.
Det betyder f.eks., at en kvinde efter overgangsalderen, der drikker ét glas vin hver dag, har ca. 10 pct. højere risiko for at udvikle brystkræft, sammenlignet med en kvinde, som ikke drikker alkohol.
Alkohol øger niveauet af kvindelige kønshormoner
Alkohol øger niveauet af kvindelige kønshormoner i blodet hos alle kvinder, og det giver en højere risiko for at udvikle brystkræft. Desuden er alkohol i sig selv klassificeret som et kræftfremkaldende stof.
Forskere skønner, at alkohol er årsag til 7 pct. af brystkræfttilfælde i Danmark.
Læs mere om alkohol og kræft:
Overvægt øger risikoen efter overgangsalderen
Efter overgangsalderen har kvinder med overvægt en øget risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med kvinder uden overvægt. Risikoen stiger, jo mere man vejer for meget.
En af forklaringerne er, at østrogen (der jo øger risikoen for brystkræft) efter overgangsalderen hovedsageligt dannes i fedtvæv.
Efter overgangsalderen falder østrogenniveauet derfor ikke så meget hos kvinder med overvægt som hos kvinder uden.
Ved at holde en stabil normalvægt gennem hele voksenlivet kan man nedsætte risikoen for at udvikle brystkræft.
Forskningen peger også på, at man har større sandsynlighed for at overleve sin brystkræft, hvis man holder normalvægten.
Læs mere om overvægt og kræft:
Hvad påvirker østrogenniveauet i kroppen?
Herunder er en række faktorer, der også påvirker østrogenniveauet i kroppen:
Antallet af menstruationer gennem livet
Risikoen for at få brystkræft hænger sammen med antallet af menstruationer, som en kvinde får i løbet sit liv. Jo flere menstruationer, jo større risiko. Jo tidligere man får sin første menstruation, og jo senere man kommer i overgangsalder (menopause), des større er risikoen for at få brystkræft.
Det kan forklares ved, at der under hver menstruationscyklus sker en øget dannelse af østrogen. Den øgede mængde østrogen kan medvirke til, at normale celler i brystet omdannes til kræftceller, især hos kvinder der ikke har været gravide. Det skyldes, at brystet først bliver helt færdigmodnet og modstandsdygtigt, når man bliver gravid første gang.
Fødsler – tidspunkt og antal
Kvinder, som føder deres første barn sent i livet, har en øget risiko for brystkræft, mens det sænker risikoen at have født tidligt.
Amning sænker risikoen
Flere studier har vist, at længevarende amning sænker risikoen for brystkræft. Et spansk studie har vist, at kvinder med brystkræft, der havde ammet i mere end 6 måneder, fik brystkræft i gennemsnit 10 år senere end de kvinder, der havde brystkræft og havde ammet i mindre end 6 måneder.
Hormontilskud efter overgangsalderen øger risikoen
Brug af hormontilskud efter overgangsalderen øger risikoen for at få brystkræft, og jo længere tid man tager hormontilskud, jo mere stiger risikoen.
Risikoen falder igen, når man stopper med at tage hormontilskud også selvom man har taget hormoner i mange år. Læs mere:
P-piller øger risikoen lidt
P-piller giver kun en let øget risiko for brystkræft. Den øgede risiko forsvinder omkring 5 år efter, at man er holdt op med at tage p-piller. Da p-piller oftest tages af unge kvinder, hvor sygdommen er sjælden, er betydningen af p-piller mindre væsentlig.
Hormonspiral øger risikoen lidt
Dansk studie af 157.190 kvinder i alderen 15 til 49 år fulgt i op til 15 år har vist, at brug af hormonspiral som prævention inden overgangsalderen øger risikoen lidt for at få brystkræft.
Forklaringen er, at hormonet fra hormonspiraler ikke kun virker lokalt i underlivet, men også i resten af kroppen.
Man bør derfor tale med sin læge om fordele og ulemper ved brug af hormonspiral som prævention, og eventuelt overveje andre præventionsformer, f.eks. kobberspiral.
Kvinder, som har haft brystkræft frarådes brug af hormonspiral. Dette gælder alle typer hormonspiraler.
Hormonspiral anvendes nogle gange efter overgangsalderen på grund af blødningsforstyrrelser. Efter overgangsalderen øger en hormonspiral kun risikoen for brystkræft, hvis behandlingen bliver kombineret med østrogen.
Fertilitetsbehandling øger ikke risikoen for brystkræft
Kvinder, der har fået hormonbehandlinger for barnløshed, har ikke øget risiko for brystkræft. Det viser de hidtil største undersøgelser af sammenhængen mellem fertilitetsbehandling og brystkræft. Læs mere om hormoner og kræft:
Ioniserende stråling øger risikoen for brystkræft hos kvinder
Ioniserende stråling før overgangsalderen kan mere end fordoble kvinders risiko for at få brystkræft. Risikoen for at få brystkræft stiger, jo større mængde stråling man får. Risikoen bliver mindre, jo ældre man er.
De forskellige former for ioniserende stråler kan deles i to kategorier: Den naturlige baggrundsstråling, som alle mennesker er udsat for, og som man ikke kan undgå, og menneskeskabt stråling, som er stråling, man bliver udsat for f.eks. på grund af behandling eller røntgenundersøgelser.
Læs mere om ioniserende stråling og kræft:
Kost og motions betydning for udvikling af brystkræft
At undgå overvægt er det vigtigste kostråd i forhold til brystkræft. Og her er en kost rig på frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter en god hjælp.
Der er forsket rigtigt meget i kostens betydning for udvikling af brystkræft, men der er ikke meget, som tyder på, at enkelte fødevarer påvirker risikoen i betydelig grad.
I forhold til forebyggelse af brystkræft er der derfor ikke videnskabeligt grundlag for andet end de generelle kostråd om at spise groft, grønt og magert. Læs mere:
Hvad skal du spise, når du har kræft?
Kostens betydning for udvikling af kræft
Skal jeg undgå kosttilskud med planteøstrogener, hvis jeg har brystkræft?
Hvis du spiser kosttilskud med soja eller andre planteøstrogener, er der en risiko for, at du får mere, end hvad din krop har brug for eller kan tåle, hvis du har eller har haft brystkræft.
Planteøstrogener i meget koncentreret form, som de findes i kosttilskud, kan være skadeligt, specielt hvis du har eller har haft østrogenfølsom brystkræft. Læs mere om planteøstrogener:
Fysisk aktivitet nedsætter risikoen for at udvikle brystkræft
Fysisk aktive kvinder har en mindre risiko for at udvikle brystkræft end kvinder der er fysisk inaktive. Risikoen for at udvikle brystkræft bliver mindre, jo mere fysisk aktiv man er. Den beskyttende effekt af fysisk aktivitet ses, uanset om forskningen er baseret på kvinder, der har fået brystkræft før eller efter overgangsalderen.
Man ved ikke præcist, hvordan fysisk aktivitet forebygger brystkræft. Men det lader til, at fysisk aktivitet sænker østrogenniveauet i kroppen, hvilket er en sandsynlig mekanisme i forhold til at nedsætte risikoen for at udvikle brystkræft.
Ud over denne direkte effekt har fysisk aktivitet også en indirekte forebyggende effekt. Fysisk aktivitet forebygger vægtøgning og fedme efter overgangsalderen, hvilket er kendte selvstændige risikofaktorer, der har betydning for udvikling af brystkræft.
Fysisk aktivitet har også effekt, hvis man allerede har fået konstateret brystkræft
Der er stigende opmærksomhed på, hvilken betydning fysisk aktivitet kan have for overlevelse og livskvalitet blandt kvinder, der har fået brystkræft.
En række studier har vist, at kvinder med brystkræft, der dyrker motion, oplever mindre træthed og depression og har en højere livskvalitet i forhold til kvinder, som ikke dyrker motion.
Også i forhold til overlevelse har en række studier vist en gavnlig effekt af fysisk aktivitet. Studier har vist, at der er en mindsket risiko for tilbagefald og mindre risiko for at dø af brystkræft blandt fysisk aktive brystkræftpatienter.
Det er gavnligt for kvinder, der var fysisk aktive, før de fik brystkræft, at blive ved med at være aktive. Men der er også studier, som viser, at det kan betale sig at begynde at motionere, efter man har fået en brystkræftdiagnose.
Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:
Her finder du anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion: