Hvem får tilbudt medicinsk efterbehandling
Medicinsk efterbehandling skal nedsætte risikoen for, at kræften vender tilbage. Langt størstedelen af kvinder med brystkræft bliver tilbudt medicinsk behandling efter operationen. Behandlingen afhænger af ens alder, og hvilken type brystkræft man har.
Medicinsk efterbehandling til hvem?
Ikke alle skal have medicinsk behandling efter operationen. Men det bliver anbefalet, hvis du hører til i en eller flere af af disse grupper:
- Du er under 60 år
- Du har spredning til en eller flere lymfeknuder
- Du har en kræftknude, der er større end 10 mm
- Du har hormonufølsom eller HER2-positiv brystkræft
- Kræftcellerne er vurderet til at have høj aggressivitet-score
Formålet med den medicinske efterbehandling er at nedsætte risikoen for, at kræften vender tilbage.
Den medicinske efterbehandling kan bestå af en eller flere typer medicin:
- Kemoterapi
- Antihormonbehandling (tamoxifen eller aromatasehæmmere)
- Biologisk behandling med antistoffet trastuzumab
- Knoglestyrkende behandling til kvinder, der har passeret overgangsalderen (zolendrolsyre)
Medicinen føres med blodet rundt i kroppen og slår de kræftceller ihjel, som eventuelt måtte være ført ud i kroppen fra den oprindelige knude i brystet. På den måde mindsker efterbehandlingen risikoen for tilbagefald. Derudover mindsker efterbehandling med kemoterapi eller antihormon også risikoen for kræft i det modsatte bryst.
Hvilken type medicinsk efterbehandling får du tilbudt?
Behandlingen afhænger først og fremmest af, om kræftknuden er hormonfølsom eller ej.
Hormonfølsom (østrogenfølsom) brystkræft
Hvis kræften er følsom over for det kvindelige hormon østrogen (østrogenreceptor-positiv), består efterbehandlingen af antihormonbehandling (også kaldet anti-østrogenbehandling) – alene eller i kombination med kemoterapi.
Antihormonbehandlingen kombineres som regel med kemoterapi hos kvinder, som er:
- Under 40 år
- 40-49 år, hvis knuden er mere end 1 cm stor, eller hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne, eller hvis knuden er aggressiv
- 50 år eller derover, men stadig før overgangsalderen, hvis knuden er mere end 2 cm stor, eller hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne, eller hvis knuden er aggressiv
- 50 år eller derover og er efter overgangsalderen, hvis kvinden har moderat til høj risiko (vurderet på en lang række faktorer kaldet Q2 – Q4) eller der er spredning til fire eller flere lymfeknuder
Behandling af tidlig brystkræft med høj risiko for tilbagefald
Behandling med abemaciclib kombineret med hormonbehandling kan være en mulighed, hvis du har hormonfølsom (ER-positiv) og HER2-negativ brystkræft, der har spredt sig til lymfeknuderne, og der er høj risiko for, at sygdommen vender tilbage efter operation.
Behandlingen skal mindske risikoen for, at kræften kommer igen, og øge din mulighed for at leve længere uden tilbagefald.
Abemaciclib hæmmer nogle enzymer, som spiller en rolle i kræftcellernes vækst. Ved at blokere disse enzymer kan medicinen forhindre kræftceller i at dele sig og sprede sig. Du får behandlingen sammen med hormonbehandling. Behandlingen varer i op til to år.
Ikke hormonfølsom brystkræft
Hvis kræften ikke er følsom over for det kvindelige hormon østrogen (østrogenreceptor-negativ), består efterbehandlingen af kemoterapi.
Antihormonbehandling før og efter overgangsalder
Antihormonbehandling bruges som efterbehandling af hormonfølsom brystkræft – ofte i kombination med kemoterapi.
I nogle tilfælde er det muligt at nøjes med antihormonbehandling alene efter operationen.
Hvordan virker antihormonbehandling?
70-80 pct. af alle brystkræftknuder er følsomme over for det kvindelige kønshormon østrogen (østrogenreceptor-positiv). Hormonfølsom brystkræft lever populært sagt af østrogen.
Antihormonbehandling hæmmer østrogens stimulering af hormonfølsomme brystkræftceller, så de ikke kan vokse.
Behandling med både tamoxifen og aromatasehæmmere nedsætter risikoen for at få kræft i det andet bryst.
Hvornår begynder man på antihormonbehandlingen?
Hvis man kun skal have antihormonbehandling, starter behandlingen snarest muligt efter operationen.
Skal man også have kemoterapi, starter antihormonbehandlingen ca. 3 uger efter afslutningen af den sidste serie kemoterapi.
Man kan godt få antihormonbehandling samtidig med, at man får strålebehandling eller trastuzumab, som bruges ved HER2-positiv brystkræft.
Typen af antihormonbehandling afhænger af, om man er før eller efter overgangsalderen.
Er du før overgangsalderen, får du tilbudt antihormonbehandling med tamoxifen. Hvis du er efter overgangsalderen får du typisk tilbudt antihormonbehandling letrozol.
Generelle bivirkninger ved antihormonbehandling
Nogle af bivirkningerne ved behandling med letrozol er de samme som de symptomer, man kan få i forbindelse med overgangsalderen. Det skyldes medicinens anti-østrogenvirkning.
Bivirkningerne er som regel milde til moderate, og det er sjældent, at det er nødvendigt at stoppe behandlingen på grund af bivirkningerne.
De hyppigste bivirkninger ved behandling med letrozol er smerter i muskler og led, hedeture og udtørring af slimhinder - særligt i underlivet.
Et migrænemiddel, antihistamin eller visse typer antidepressiv medicin kan hjælpe på hedeturene, og akupunktur kan mindske generne.
Ledsmerter kan behandles med milde smertestillende tabletter. Ved tørhed i skeden kan man i stedet for hormoner anvende en fugtende gel. Tal med din læge, hvis gelen ikke afhjælper generne. I så fald kan behandling med lokal østrogen forsøges. Få flere råd og læs mere om lokal østrogenbehandling: