Opfølgningsforløb efter brystkræft
Når man har afsluttet sin behandling for brystkræft, bliver man som regel tilbudt at møde til opfølgning på hospitalet. I en periode på 1-10 år efter operationen bliver man tilbudt kontrol på enten kirurgisk afdeling eller på kræftafdelingen (onkologisk). Hvis man ikke har gener eller symptomer, kan man eventuelt nøjes med en kontakt per telefon eller e-mail. Hvis man ikke får antihormonbehandling, vil kontrollen på hospitalet ofte ophøre og overgå til ens egen læge.
Hvad sker der ved opfølgningsbesøgene?
Opfølgningen foregår ambulant, dvs. at man ikke bliver indlagt ved kontrolbesøgene. I starten går man til regelmæssig opfølgning med få måneders mellemrum, mens man får efterbehandling.
Ved opfølgningsbesøgene taler man med lægen eller en særlig uddannet sygeplejerske om eventuelle gener eller symptomer. Er der nogen symptomer vil man blive undersøgt nærmere.
Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Der findes i dag ingen blodprøver, røntgenundersøgelser eller lignende, som kan anvendes til rutinekontrol hos kvinder behandlet for brystkræft.
Ved mistanke om tilbagefald vil lægen foretage forskellige undersøgelser. Læs mere om mulighederne for behandling af tilbagefald her:
Undersøgelser ved opfølgning
Ved opfølgningsbesøget føler lægen systematisk efter, om alt er i orden i det opererede bryst, eller der hvor brystet sad, i lymfeknuderne og i det raske bryst. Dette kaldes en klinisk undersøgelse.
Har du fået en brystbevarende operation, føler lægen på det sted, hvor knuden sad, og nogle gange får man også lavet en røntgenundersøgelse af det opererede bryst.
Man kan også få undersøgt det sted, knuden sad, brystet og lymfeknuder med ultralyd, hvis lægen vurderer at det er nødvendigt.
- Kvinder under 50 år får foretaget mammografi og ultralyd en gang om året
- Kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes mammografiscreening hvert andet år, med mindre der er symptomer, som kræver nærmere undersøgelse
- Kvinder over 70 år tilbydes mammografi hvert andet år, frem til de fylder 80 år.
Undersøgelser før 50 år
Årlig klinisk mammografi anbefales før 50-års alderen, fordi brystvævet er tættere før overgangsalderen, hvorfor det er sværere at finde kræftknuderne.
En klinisk mammografi er en røntgen- og ultralydsundersøgelse af brystet, som er mere omfattende end en screeningsmammografi.
Undersøgelser efter 50 år
Efter 50-års alderen vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt med screeningsmammografi hvert andet år, da kirtelvævet reduceres, og det bliver nemmere at finde eventuelle kræftknuder.
Det danske screeningsprograms høje kvalitet er en medvirkende faktor til, at screeningsmammografi er tilstrækkeligt som opfølgning efter brystkræftbehandling hos 50+ årige kvinder.
Nogle kvinder over 50 år anbefales i stedet klinisk mammografi
Lægerne anbefaler klinisk mammografi hos kvinder med øget risiko for at få brystkræft igen. Det kan være pga. risiko for arvelig brystkræft. En mindre gruppe kvinder, som har tæt brystvæv, bliver desuden anbefalet klinisk mammografi hvert andet år. Efterhånden som kirtelvævet aftager, kan denne gruppe kvinder også overgå til screeningsprogrammet for brystkræft.
Opfølgning efter medicinsk efterbehandling
Dit opfølgningsforløb aftales individuelt med din læge på den onkologisk afdeling.
Nogle steder er det sygeplejersker, der taler med dig og udleverer din antihormonelle medicin, andre steder er det læger.
Nogle gange aftales det, at du selv ringer ind, hvis du har brug for at tale med afdelingen, andre steder får du en ny aftale med det samme.
Spørgsmål til lægen
Kontrolbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og man kan også tage en pårørende med til samtalen.
Gør opmærksom på symptomer eller gener
Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Behandling af bivirkninger eller gener
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Man kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.
Hvis man har problemer efter afsluttet behandling, kan man få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og man kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.