Bivirkninger til strålebehandling
De fleste får kun få og relativt milde bivirkninger, mens andre får dem i mere udtalt grad. For nogle kan der på længere sigt udvikle sig kroniske bivirkninger også kaldet senfølger.
De mest almindelige bivirkninger
Mennesker reagerer forskelligt på strålebehandling. De fleste får kun få og relativt milde bivirkninger, mens andre får dem i mere udtalt grad.
De hyppigste bivirkninger er træthed og hudgener i form af rødme, varme, ømhed, smerte eller kløe i det bestrålede område.
Nogle får også en fornemmelse af uro i brystet eller brystvæggen. Skulderen kan også føles lidt stiv, hvis der gives strålebehandling mod lymfeknuder.
Disse bivirkninger viser sig under eller lige efter behandlingen, men aftager som regel inden for få uger. De er stort set altid væk inden 3 måneder efter behandling.
Rødme og mørkfarvning af huden kan typisk være op til 6 måneder om at forsvinde. For nogle patienter vil hudforandringerne være vedvarende, oftest i form af en lidt lysere brystvorte.
Andre kan opleve at få en forbigående tør hoste. Det skyldes bestråling af den overfladiske del af lungen. Hosten er sædvanligvis forbigående, men kan være relativt langvarig.
Nogle føler træthed efter behandlingen.
Gener efter strålebehandling ved brystbevarende operation
Kvinder, der har fået en brystbevarende operation (lumpektomi), kan efter strålebehandling opleve forandringer i det behandlede bryst. Hudporerne på brystet kan blive større og tydeligere. Nogle får ændret følsomhed i huden, og huden og fedtvævet i brystet kan føles tykkere og fastere.
I sjældnere tilfælde kan brystet blive større på grund af væskeansamlinger eller mindre på grund af arvæv. Forandringerne kan være synlige i et år eller længere efter strålebehandlingen er afsluttet.
Jeg får stråler på brystet, og mine råd er at have en fed uparfumeret og allergivenlig creme stående i køleskabet. Få massage og stræk ud for at løsne op for vævet, og så er hvile, positive tanker og gode mennesker omkring dig utrolig vigtigt.
Behandling af bivirkninger
Hudgenerne kan lindres med mild fugtighedscreme og smertestillende behandling. Spørg personalet på stråleafdelingen til råds.
For at genere huden mindst muligt er det godt at gå uden bh, så tit som muligt, eller du kan bruge en blød bh uden bøjler og snærende stropper.
En fysioterapeut kan hjælpe med øvelser, hvis skulderen føles stiv.
Senfølger af strålebehandling
I modsætning til de tidlige bivirkninger, som ofte forsvinder igen, kan der på længere sigt udvikle sig kroniske bivirkninger efter behandlingen. Det kaldes også senfølger.
Senfølger efter strålebehandlingen viser sig først efter måneder eller år.
Fastere væv og smerter
Huden på brystvæggen kan blive fastere, mørkere og rødsprængt med tydeligere små blodkar, men det gør ikke ondt.
Strålebehandling efter en brystbevarende operation kan gøre, at brystet får en fastere konsistens. Risikoen for dette er cirka 10-15 pct., og risikoen er størst, hvis man har store bryster og/eller er ryger og/eller fik et såkaldt 'boost'.
Nogle kan få smerter i brystet, og smerter og dårligere bevægelighed i skulderleddet.
Nogle får ændret følsomhed i huden, og fedtvævet i brystet kan føles tykkere og fastere. Disse ændringer er ofte til stede allerede efter operationen.
I sjældnere tilfælde kan brystet blive mindre på grund af arvæv. Disse forandringer kan være synlige i et år eller længere efter endt strålebehandling.
Ophobning af lymfevæske
Der kan – efter måneder til år – opstå lymfødem som følge af, at man både har fået strålebehandling og operation for brystkræft. Lymfødem er en ophobning af lymfevæske, hvor behandlingen har skadet lymfebanerne. Læs mere om lymfødem:
Ny kræftform kan opstå
I sjældne tilfælde kan man udvikle en ny kræftform i støttevævet i det bestrålede område. Det sker dog kun for mindre end én procent af dem, som har modtaget strålebehandlingen, og den gavnlige effekt ved strålebehandlingen overstiger langt risikoen for at få en ny kræftsygdom.
Strålebehandling nær hjertet
Der er en risiko for, at hjertets funktion bliver påvirket, hvis man har fået høj stråledosis nær hjertet ved venstresidig brystkræft.
Risikoen for nedsat hjertefunktion efter strålebehandling afhænger af, hvor stor en del af hjertet, der får stråling, og hvor meget strålebehandling.
For strålebehandling givet i Danmark siden 2008 gælder, at behandlingen er planlagt på en CT scanning, hvor lægerne tydeligt har kunnet se hjertet. Derfor er der taget højde for hjertets position i planlægningen af strålebehandlingen, hvor det ofte er muligt at tilpasse stråledosis til lymfeknuderne langs brystbenet og sænke dosis til hjertet.
Et dansk studie af kvinder med brystkræft behandlet med stråler efter 2008 har derfor ikke kunnet vise en påvirkning fra strålerne set i forhold til risikoen for hjertesygdom.
Nogle typer kemoterapi, rygning, sukkersyge, forhøjet blodtryk og høje værdier af fedtstoffer i blodet kan også være med til at øge risikoen for hjertesygdom, efter man har fået strålebehandling nær hjertet.
Lægerne tager alle disse forhold med i overvejelserne og vurderer altid gavn over for risiko af behandlingen for den enkelte.
Strålebehandling af brystkræft med partikelterapi
Det er muligt for nogle brystkræftpatienter at få strålebehandling med partikelterapi på Dansk Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital.
Behandling med partikelterapi er skånsom og kan være en fordel, når kræftknuden ligger tæt på kritiske organer som f.eks. hjerte og lunger.
Partikelterapi kan derfor være særlig egnet til behandling af brystkræft, hvis lægen vurderer, at kræften sidder et sted, hvor der vil være risiko for, at hjerte og lunger får en høj dosis stråler ved almindelig strålebehandling.
Ved almindelig strålebehandling udsættes kræftknuden for ioniserende stråling, som regel i form af højdosis røntgenstråler.
Partikelterapi er en anden form for strålebehandling, der foregår med en partikelaccelerator (cyclotron), der udsender protoner, som i nogle tilfælde er bedre end almindelig strålebehandling. Læs mere: