Strålebehandling efter operation

Strålebehandling efter operation

Strålebehandling nedsætter risikoen for tilbagefald i det opererede bryst med cirka 70 pct. og halverer risikoen for, at kræften kommer tilbage i brystregionen eller spreder sig til andre steder i kroppen. Også overlevelsen bliver forbedret.

Hvis du udelukkende er blevet opereret for forstadier til brystkræft, vil strålebehandlingen halvere risikoen for tilbagefald i brystet.

Sammen med medicinsk efterbehandling nedsætter strålebehandlingen også risikoen for, at sygdommen spreder sig til andre steder i kroppen.

Den positive effekt af strålebehandlingen gælder, uanset om man har fået foretaget en brystbevarende operation, eller om man har fået fjernet hele brystet og måske haft spredning til lymfeknuder i armhulen.

Risikoen for tilbagefald af brystkræft afhænger af forskellige faktorer bl.a. af, hvor stor knuden er, af kræftcellernes hormonfølsomhed, og om der er spredning til lymfeknuder.

Derfor har nogle en lille risiko for tilbagefald, mens andre har en større risiko. Dette forhold spiller en rolle for, om man har gavn af strålebehandling, fordi halvering af en høj risiko for bivirkninger er virkelig meningsfuldt, mens halvering af en lav risiko skal afvejes overfor risikoen for bivirkninger ved behandlingen.

Dette vil der være mulighed for at tale med lægen om, før strålebehandlingen begynder, da det er en individuel diskussion og balance.

Hvem får tilbudt strålebehandling efter operation

Strålebehandling efter operation for brystkræft anbefales til kvinder, der har:

• Fået fjernet hele brystet, og hvis knuden er større end 5 cm, hvis der er spredning til lymfeknuder, eller hvis knuden er vokset ind i brystvæggen
• Fået en brystbevarende operation

Efter bortoperation af hele brystet får man bestrålet det område, hvor brystet sad, og lymfeknuderne i området.

Efter en brystbevarende operation, får man bestrålet det tilbageværende bryst. I visse tilfælde vil man også få strålebehandling af lymfeknuderne i området.

Hvor stort et område skal bestråles

Størrelsen af området, der skal bestråles, afhænger af omfanget af den operation, man har været igennem, hvor udbredt sygdommen er, og om der er særlige forhold at tage hensyn til hos den enkelte. F.eks. får man ikke bestrålet armhulen, hvis der ikke er spredning af sygdom til lymfeknuderne.

Hvis man ikke skal have stråler mod lymfeknuderne, rettes strålerne udelukkende mod det tilbageværende bryst efter den brystbevarende operation.

Denne form for strålebehandling får cirka 65 pct. af alle brystkræftpatienter, der får strålebehandling.

Den resterende gruppe kvinder (35 pct.) får strålebehandling mod brystet eller brystvæggen og derudover også mod de nærmeste lymfeknuder. Det får de, fordi de er opereret for brystkræft, som har spredt sig til lymfeknuderne i armhulen.

De lymfeknuder, der er nærmest brystet, ligger i armhulen, langs brystbenet og omkring kravebenet.

Nyere undersøgelser viser, at det er en fordel også at bestråle de lymfeknuder, der ligger langs brystbenet.

Strålebehandling af lymfeknuder

Cirka 35 pct. af alle, der får strålebehandling for brystkræft, skal også have bestrålet lymfeknuderne.

I dag planlægger lægen strålebehandlingen ud fra billeder fra en CT-scanning, hvor man ligger i samme position i scanneren, som man skal ligge i under selve behandlingen.

Hvis strålebehandlingen skal gives med gating, skal denne vejrtrækningsteknik også bruges under CT-scanningen. 

CT-scanningsbillederne viser et tværsnit af brystområdet for hver 3 mm og på hvert snit tegnes i detaljer, hvor de forskellige lymfeknudeområder er.

Dette arbejde bliver udført af specialuddannet personale, og det foregår på samme måde på alle strålebehandlingsafdelinger.

Strålebehandling skræddersyes

Lægerne planlægger strålebehandlingen ud fra en CT-scanning, hvor det område, som skal bestråles, og de organer (hjerte, lunge og modsidigt bryst), som skal skånes for stråling, bliver indtegnet.

Herefter beregner lægen den præcise stråledosis på en computer.

Det vil sige, at du altid vil få en skræddersyet strålebehandling, som passer nøjagtigt til din facon, størrelse og sygdom.

Ekstra strålebehandlinger (boost)

Efter brystbevarende operation hos kvinder under 50 år har undersøgelser vist, at det er gavnligt at give ekstra stråledosis i det område, hvor knuden oprindeligt sad - en såkaldt boost-behandling.

Det gør man for at mindske risikoen for et tilbagefald i brystet.

Boostet gives som et simultant integreret boost (SIB). Det betyder, at boostet lægges ind i behandlingsplanen på hver eneste behandlingsdag, og derved bliver det overordnede stråleforløb maksimalt forlænget med 3 dage.

Lægerne anbefaler også boost, hvis man er 50 år eller ældre, når knuden blev fjernet med 'snæver margin', dvs. det kun var muligt at fjerne en meget tynd bræmme af rask væv sammen med kræftknuden.

Hvis kvinden er 40 år eller yngre, eller der er snæver margin, så gives boostet med lidt højere dosis, og det betyder, at behandlingsperioden bliver forlænget til 18 dage.

Vejrtrækningsstyret strålebehandling (gating)

På alle danske strålebehandlingsafdelinger bruger man vejrtrækningsstyret strålebehandling, også kaldet 'gating' til nogle patienter.

Ved vejrtrækningsstyret strålebehandling skal man trække vejret dybt ind, når man får strålerne, fordi dette hos de fleste vil give en fordobling af lungevolumen. Det skubber hjertet nedad og bagud i kroppen, mens brystvæggen løftes fremad og opad.

På den måde får området, som strålerne skal ramme, den bedste placering i forhold til områder, som ikke skal have stråler.

Derved bliver hjertet og lungerne skånet mest muligt.

Denne metode bliver anvendt, når man har brystkræft med spredning til lymfeknuder, fordi lymfeknuderne skal med i strålefelterne, og når man har brystkræft eller forstadier til brystkræft i det venstre bryst.

For de fleste kvinder fungerer metoden, men for nogle kan det være svært at få vejrtrækningen til at passe med teknikken. Hvis det er svært, kan man i stedet få en behandling, der ikke afhænger vejrtrækningen.

Det er nemlig vigtigt, at man er afslappet under strålebehandlingen.

Hvis man er for anspændt og nervøs, kan kroppen flytte sig umærkeligt, og så passer strålefelterne ikke. Hvis det er tilfældet, opdager personalet det på de kontrolfotos, der bliver taget før strålebehandlingen starter.

Hvornår starter strålebehandlingen

Når såret efter operationen er helet efter et par uger, kan man starte på strålebehandlingen. 

Hvis du skal have kemoterapi som efterbehandling efter operationen, begynder strålebehandlingen som regel først nogle uger efter, du har fået den sidste behandling med kemoterapi.

Hvis du ikke skal have kemoterapi, vil du få strålebehandlingen, når såret er helet, hvilket vil være få uger efter operationen.

Skal du have antihormonbehandling eller behandling med trastuzumab, kan du få det samtidig med strålebehandlingen.

Man kan blive nødt til at vente lidt længere, hvis der har været en større væskeansamling eller tegn på infektion i området.

Hvis man skal have kemoterapi, får man først strålebehandling 2-3 uger efter, at behandlingen med kemoterapi er afsluttet.

Hvor længe varer strålebehandlingen

Man får som regel strålebehandling fem dage om ugen i 3 uger. Selve bestrålingen gør ikke ondt og tager kun cirka 15 minutter hver gang - få minutter længere ved gating.

Tidligere fik man 25 behandlinger, men med den nuværende behandling af 15 behandlinger får man samme effektive stråledosis (dvs. med samme effekt), og der er ikke flere bivirkninger.

Standard stråledosis er 40 Gy (udtales 'Gray') fordelt på cirka 15 behandlinger til de fleste patienter.