Behandling af triple-negativ brystkræft
Triple-negativ brystkræft er en undertype af brystkræft, hvor cellerne hverken er følsomme over for antihormon eller anti-HER2-behandling. Det vil sige, at den medicinske behandling ikke kan målrettes mod de særlige kønshormonreceptorer eller HER2-receptorer.
Cirka 15 pct. har triple-negativ brystkræft
Lægen kan ved en vævsprøve for brystkræft undersøge cellerne for, om de har østrogenreceptorer eller har et meget stort antal HER2-receptorer, dvs. er HER2-positive. Har de ikke det, kaldes brystkræften 'triple-negativ'.
Cirka 15 pct. af alle brystkræftpatienter har triple-negativ brystkræft.
Triple-negativ brystkræft kendetegnes ved:
-
At bærere af BRCA1 (et arveligt brystkræftgen) oftere får tumorer, der er østrogenreceptor-negative og HER2-receptor-normale
-
Ofte at have et mere aggressivt forløb sammenlignet med ikke triple-negativ brystkræft
Behandling af triple-negativ brystkræft
Behandlingen af triple-negativ brystkræft er enten en operation efterfulgt af kemoterapi og strålebehandling, eller kemoterapi og immunterapi forud for operation, hvis der f.eks. er spredning til lymfeknuderne og/eller knuden er større end 2 cm (kaldet neoadjuverende behandling).
Læs mere om arvelig kræft: