Arvelighed som årsag til brystkræft

Forandringer BRCA1 og BRCA2

En mindre del af de arvelige tilfælde af brystkræft skyldes en sygdomsdisponerende variant i et af to gener, der kaldes BRCA1 og BRCA2.

Denne sygdomsdisponerende genvariant giver stærkt øget risiko for brystkræft og kræft i æggestokkene og æggelederne. I sjældne situationer kan genvarianter i andre gener øge risikoen for brystkræft.

Genetisk rådgivning

Hvis der findes en sygdomsdisponerende genvariant i et af BRCA-generne, har børn, søskende og forældre 50 pct. risiko for også at bære varianten.

Slægtninge kan blive henvist til genetisk rådgivning og via en blodprøve få undersøgt, om de har varianten og dermed har en øget risiko for brystkræft og kræft i æggestokke og æggeledere.

Hvad er genetisk rådgivning

Genetisk rådgivning indebærer, at man får udarbejdet et slægtsskema (stamtræ), hvor alle syge og raske slægtninge bliver optegnet.

Skemaet danner grundlag for en risikovurdering , og på baggrund af denne vurderer den genetiske vejleder eller lægen, om du eller andre i din familie skal tilbydes en gen-test. Der bliver ved genetisk rådgivning informeret om fordele og ulemper ved gen-test.

Genetisk analyse består af en undersøgelse af en blodprøve eller vævsprøve fra én i familien, som har eller har haft sygdommen. Prøven bliver undersøgt for eventuelle sygdomsdisponerende genvarianter i BRCA1- og BRCA2-generne og som regel også i andre gener, som medfører øget risiko for brystkræft (PALB2, PTEN, STK11, TP53, CDH1, ATM, CHEK2, BARD1).

I nogle situationer undersøges for forandringer i yderligere gener, hvis der er forekomst af andre typer af kræft i familien, men dette foretages på individuel vurdering.

Resultatet af den genetiske udredning og gen-test giver en samlet personlig risikovurdering, og kvinder med øget risiko for brystkræft bliver tilbudt yderligere screening.

Tilbud om langvarig kontrol

Hvis du er bærer af en sygdomsdisponerede genvariant i BRCA1 eller BRCA2 genet og derfor har en øget risiko for bryst- og æggestokkræft, bliver du tilbudt langvarig kontrol. 

Ved screening for brystkræft får du foretaget mammografi, ultralydsscanning og nogle gange MR-scanning af brystet, og ved screening for æggestokkræft får du ultralydsscanning og blodprøve med måling af tumormarkøren CA-125 (et æggehvidestof/protein) i blodet.

Du bliver anbefalet at få foretaget en forebyggende operation med fjernelse af æggestokke og æggeledere, som ofte kan foregå som kikkertoperation. Det sker typisk ved 35-45-årsalderen (afhængigt af gen, eller når du ikke skal have flere børn.

Efterfølgende bliver du anbefalet hormonbehandling indtil tidspunkt for naturlig overgangsalder. Hormonbehandlingen erstatter de kønshormoner, som ikke længere dannes efter fjernelse af æggestokkene.

Kvinder med påviste sygdomsdisponerende genvarianter i BRCA1 genet går til årlig kontrol fra 25-29 års alderen med MR-scanning af brystet, og fra 30-års alderen foretages årlig mammografi, ultralydsscanning og nogle gange MR-scanning af brystet.

Kontrollerne for kvinder med BRCA2 varianter og de gynækologiske kontroller (både BRCA1 og BRCA2) begynder fra 30-årsalderen, og så længe kvinden er indstillet på det, eller indtil kvinden har fået foretaget forebyggende operation.

Kvinder i familier, hvor der ikke er påvist genvarianter, bliver vurderet individuelt på baggrund af forekomst af brystkræft i familien. Kvinder, som vurderes at have væsentlig øget risiko for brystkræft, kan gå til årlig klinisk mammografi (dvs. mammografi og ultralydsscanning) fra 30-50 årsalderen og herefter screeningsmammografi fra 50-70-årsalderen.

Kvinder, hvor risikoen er moderat øget for brystkræft, får tilbudt årlig mammografi, som kan være kombineret med ultralydsundersøgelse fra 40-50-årsalderen.

Forebyggende brystoperation nedsætter risikoen

Ved en forebyggende brystoperation bliver risikoen for brystkræft mindre, men risikoen bliver ikke nul. 
Derfor kaldes det en ’risikoreducerende brystoperation’.

Kvinder med en høj livstidsrisiko kan for at nedsætte risikoen vælge at få foretaget en forebyggende operation, hvor brystvævet fjernes, og hvis det ønskes få foretaget en brystrekonstruktion. 

At få fjernet begge bryster med alt synligt brystvæv nedsætter risikoen for brystkræft, men selv efter disse operationer er risikoen for kræftudvikling ikke fuldstændigt fjernet. Det skyldes, at der kan være efterladt mikroskopisk brystvæv ved operationen.

Resultater fra flere undersøgelser viser, at risikoen for at få brystkræft efter en forebyggende operation er mindre end halvdelen af risikoen hos andre kvinder. Man vælger derfor i dag at kalde det en 'risikoreducerende operation', fordi den nedsætter risikoen for at udvikle brystkræft, men ikke fjerner den fuldstændigt.

Det er ikke muligt at screene effektivt for brystkræft efter en risikoreducerende brystoperation, da der ikke findes teknologi til dette.

De fleste kvinder kan få rekonstruktion af brysterne, men rekonstruktion anbefales ikke, hvis kvinden har et BMI over 30 eller har en alder eller sygdomme, der øger risikoen for komplikationer. Der anbefales minimum 6 ugers rygeophør før operationen.

Undersøgelse af varianter

Kvinder med brystkræft har oftere end raske kvinder har sygdomsdisponerende genvarianter i såkaldt 'moderat risiko gener, såsom CHEK2, ATM og BARD1.

Kvinder, der opfylder henvisningskriterierne, får tilbudt undersøgelse af moderat risikogener, og kvindens risiko for brystkræft vurderes ud fra resultatet af den genetiske analyse sammenholdt med forekomst af kræft i familien.

I familier, hvor der er påvist en moderat risiko-variant tilbydes gen-test til nære kvindelige slægtninge i alderen 30-50 år, hvorefter der kan foretages en personlig vurdering.

Li-Fraumenis, Peutz-Jeghers og Cowdens syndrom

Li-Fraumenis syndrom er en sjælden arvelig tilstand og skyldes en sygdomsdisponerende variant i genet TP53. Familier med Li-Fraumeni har en øget risiko for at udvikle en række kræftsygdomme, og der er 30-40 pct. risiko for at udvikle kræft før 18 årsalderen.

De hyppigste kræftsygdomme er brystkræft, knogle- og bløddelssarkomer, hjernetumorer og kræft i binyrebarken. Læs mere:

Amerikansk patientforening for Li-Fraumeni

Peutz-Jeghers syndrom er en arvelig sygdom, der er karakteriseret ved udvikling af mørke pletter på huden og i munden i barnealderen samt polypper i mavetarmkanalen.

I voksenalderen er der forhøjet risiko for at udvikle kræft, primært i brystet og mavetarmsystemet, men også i andre organer.

Cowden syndrom er en arvelig tilstand, der er kendetegnet ved mange godartede tumorer (hamartomer), et stort hovedomfang og en øget risiko for at udvikle kræft i brystet, skjoldbruskkirtlen, livmoderen, nyren og tyk- og endetarmen.