Senfølger efter behandlingen
Mange kvinder overlever brystkræft i dag, men en del døjer efterfølgende med fysiske og psykiske senfølger, som kan kræve hjælp.
Hævelse af armen (lymfødem)
Operation med fjernelse af lymfeknuder i armhulen kan give hævelse af armen, kaldet lymfødem.
Risikoen øges, hvis man også har fået strålebehandling af både brystet og lymfeknuder.
Lymfødem kan vise sig mange år efter operationen, men de fleste udvikler det dog inden for 2-3 år efter operationen.
Hvis du mærker hævelse af hånden eller armen, skal du gå til lægen. Jo før man kommer i behandling, jo mindre generende vil lymfødemet blive.
Hvis lægen får mistanke om lymfødem, bliver du undersøgt for at udelukke, at lymfødemet skyldes aktivitet i sygdommen eller andre sygdomme.
Hvis tilbagefald kan udelukkes, bliver du henvist til behandling med en særlig form for fysioterapi hos en specialuddannet lymfeterapeut.
Behandling af lymfødem består først og fremmest af bandagering med støttebind for at fjerne den ophobede lymfevæske og derefter en konstant brug af kompressionsstrømpe. Læs mere:
Stramt arvæv efter operation og efterbehandling
Efter operation og efterbehandling for brystkræft kan du opleve generende arvæv, smerter og nedsat bevægelighed i arm og skulder. Disse gener kan opstå selv længe efter behandlingen er afsluttet.
Manuel vævsstimulation er en slags massage, hvor man roligt forskubber huden let i forhold til hinderne nedenunder. På den måde bliver der mere plads til det naturlige flow af næringsstoffer og ilt til vævet.
Det anbefales, at du får instruktion i selv at udføre manuel vævsstimulation for at undgå at danne stramt arvæv af en fysioterapeut med specialviden om brystkræftopererede.
Hvis der allerede er opstået stramt arvæv eller stramningsfornemmelse, kan behandlingen i mange tilfælde også bruges til at gøre vævet mere normalt igen. Nogle gange kan det være nødvendigt, at en fysioterapeut undersøger dig og udfører behandlingen, for at sikre tilstrækkelig effekt.
Manuel vævsstimulation kan have flere navne, f.eks. forskydelighedsbehandling og myofascial release (MFR).
Hvordan bliver jeg henvist til den rette behandling hos fysioterapeut?
I Danmark foregår fysioterapi efter brystkræftoperation i meget forskellig regi alt efter, hvor i landet du bor, og hvor mange gener, du oplever. Alle kommuner i Danmark tilbyder kræftrehabiliteringsforløb, som man kan melde sig til. Se på din kommunes hjemmeside.
Hvis du har svært ved at komme i gang med at bruge din arm efter operationen, eller hvis du oplever problemer senere i forløbet, skal du sørge for at få dit behandlingssted til at udarbejde en genoptræningsplan, der beskriver generne. Genoptræningsplanen sendes til din kommunes fysioterapeuter eller hospitalets fysioterapeuter.
En del privatpraktiserende fysioterapeuter har også viden og erfaring om brystkræftrelaterede gener og tilbyder behandling. Her skal man have en henvisning fra egen læge for at få tilskud eller selv betale det fulde beløb for behandling.
Forandring i huden efter strålebehandling
Efter strålebehandling kan huden ændre sig der, hvor du har fået stråler. Lige efter strålebehandlingen vil huden på brystet ofte være rød og øm.
Der kan også dannes sår. Hudgenerne vil ofte tage til de første par uger efter strålebehandlingen, men vil så gradvist forsvinde i løbet af nogle uger.
Senere kan brystet få en fastere konsistens end det andet bryst, og huden kan også blive lidt mørkere. Den mørkere farve aftager gradvist, men kan godt vare flere år.
Hos nogle bliver huden rødsprængt og føles tykkere. Det er oftest en blivende senfølge, hvis den opstår.
Føleforstyrrelser efter kemoterapi
Kemoterapi med stofferne docetaxel eller paclitaxel kan give vedvarende føleforstyrrelser i hænder og fødder, ligesom man kan få smerter i hænder og fødder.
Disse gener vil i en del tilfælde aftage med tiden, men i nogle tilfælde bliver de kroniske.
Det er vigtigt at sørge for at være fysisk aktiv og at bruge hænder og fødder, da fysisk aktivitet ser ud til at kunne modvirke generne. Forskellige former for psykologisk smertebehandling kan også være gavnlig. Eksempelvis ser det ud til, at mindfulness-forløb med fokus på smerter kan være hjælpsomme.
Nogle gange kan medicinsk behandling mindske smerterne. Derfor kan det være en god ide at tale med lægerne på den afdeling, hvor du har fået din kræftbehandling.
Tørhed og irritation af slimhinden
Antihormonel behandling af brystkræft medfører på grund af manglen på østrogen ofte en række gener, f.eks. tørhed og irritation af slimhinden i skeden og smerter ved samleje.
Du kan få lokal hormonbehandling i form af cremer og stikpiller mod disse gener. Hvis du er i behandling med tamoxifen, kan du tale med din læge om at prøve lokal vaginal østrogenbehandling ved disse gener.
Hvis du er i behandling med aromatasehæmmere, kan der være en let øget risiko for tilbagefald af sygdommen. Ved ønske om behandling med lokal vaginal østrogenbehandling er det en mulighed at skifte til behandling med tamoxifen efter 2 års behandling med aromatasehæmmere.
Ikke-hormonelle behandlingsmuligheder
Som hjælp til tørre slimhinder kan ikke-hormonelle behandlingsmuligheder prøves før de hormonelle.
Det kan f.eks. være hormonfri cremer, der kan bruges ved tørhed, svie eller irritation i skeden.
Desværre er ikke-hormonelle præparater ikke helt effektive som hormonelle præparater.
Behandlingen kan medføre tidlig overgangsalder
Nogle kræftbehandlinger hæmmer produktionen af kønshormon, og så går kvinden i overgangsalder. Læs mere om symptomerne og om, hvad du kan gøre ved dem:
Undgå hvis muligt:
Der er fundet en øget risiko ved brug af p-piller blandt kvinder med genetisk disposition (BRCA) til brystkræft.
Brystkræft forekommer lidt oftere hos kvinder, som anvender p-piller. Man bør derfor undgå at anvende p-piller, hvis man har, tidligere har haft eller er under mistanke for at have brystkræft.
Lægerne kender endnu ikke med sikkerhed sammenhængen. Forekomsten af tumorer i brystet bliver gradvist lavere, når man stopper med p-piller.
Kvinder, der er i behandling for brystkræft, eller som går til kontrol for tilbagefald af sygdommen, rådes til at undgå natarbejde. Dyreforsøg viser nemlig, at melatoninmangel kan accelerere kræftceller. Melatonin er et hormon, som dannes i hjernen, når man sover.
Andre senfølger
Under og efter behandling for brystkræft kan du også opleve andre bivirkninger og senfølger. F.eks. oplever mange i perioder at være meget trætte.
Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger bedst muligt:
Gode råd om kost og motion
Ung Kræft
Ung Kræft er for dig, der er mellem 18 og 39 år og har kræft eller er ung pårørende til en ung kræftpatient. Du kan møde andre unge med kræft og unge pårørende. Se mere på Ung Kræfts hjemmeside.
Ung Kræft