Diagnose og stadieinddeling af brystkræft
At få stillet en diagnose vil sige, at man får bestemt sin sygdoms art og sværhedsgrad. Man kan først få stillet diagnosen brystkræft, når en vævsprøve af knuden (patologisvaret) viser, at der er tale om kræftceller.
Kræft kan opstå i brystets mælkegange eller kirtelceller
Brystkræft opstår som regel i cellerne i brystets udførselsgange, som leder mælken frem til brystvorten. Brystkræft opstået i brystets udførselsgange kaldes invasivt duktalt karcinom. Invasivt betyder, at kræftcellerne er vokset igennem udførselsgangen og ind i det omgivende brystvæv.
Brystkræft opstået i brystets kirtelceller kaldes invasivt lobulært karcinom. Invasivt betyder, at kræftcellerne er vokset ind i det omgivende brystvæv. Kirtelcellerne producerer mælken ved amning.
Stadieinddeling af brystkræft
Hvis der er tale om kræft, er det nødvendigt at danne sig et overblik over sygdommens karakter og udbredelse for at vælge behandling. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.
Ved at studere kræftcellerne i mikroskop kan lægen vurdere, hvor aggressive cellerne er.
Stadieinddeling af sygdommen er vigtig for at kunne vælge den bedst egnede behandling. Det kan den sige noget om sandsynligheden for helbredelse.
Undersøgelse af kræftknuden i bryst og lymfeknuder
Kræftknuden og prøver fra lymfeknuderne i armhulen bliver sendt til nærmere undersøgelse hos en læge (patolog).
En patolog er specialist i at undersøge de faktorer, der har betydning for sygdommens følsomhed over for efterbehandling og dermed for prognosen.
Patologen undersøger bl.a.:
- Er kræftknuden fjernet helt ved operationen?
- Var der spredning til de fjernede lymfeknuder?
- Er kræftknuden følsom for det kvindelige kønshormon østrogen? Hos ca. 80 pct. af kvinder med brystkræft stimuleres kræften af østrogen
- Har kræftknuden HER2-receptorer? Hos 10-15 pct. af kvinder med brystkræft stimuleres kræften af forskellige naturligt forekommende væksthormoner i kroppen
- Er kræftknuden ufølsom for både østrogen og væksthormoner? Det kaldes, at brystkræften er triple-negativ. Ca. 15 pct. har triple-negativ brystkræft
- Hvor aggressive er kræftcellerne i knuden? Aktiviteten inddeles i 3 grader – I, II og III, hvor III er den hurtigst voksende
Hvis man har overstået overgangsalderen, og kræftknuden er følsom for østrogen, udregner patologen et såkaldt Q-score.
Beregnet ud fra en lang række faktorer - f.eks. ens alder og tumorstørrelse - inddeles ens prognose - dvs. den forventede overdødelighed i forhold til baggrundsbefolkningen - som lav risiko (Q1), mellemlav (Q2), mellemhøj (Q3) og høj (Q4).
Onkologen (kræftlægen) vurderer, om man skal anbefales supplerende behandling udover selve operationen for at nedsætte risikoen for tilbagefald.
Bryskræft inddeles i lav, moderat eller høj risiko
Man skelner overordnet mellem tre grupper af brystkræftpatienter: Lavrisiko-, moderat- og højrisikogruppen.
Inddelingen i risikogrupper og undertyper af brystkræft har betydning for, hvilken behandling du bliver tilbudt.
Behandlingsresultaterne er gode for alle tre grupper.
Lavrisikogruppen: 10 pct. af alle kvinder med brystkræft
Gruppen kaldes lavrisikogruppen, fordi der kun er meget lille risiko for, at sygdommen vender tilbage.
Du er i lavrisikogruppen, hvis du er 60 år eller ældre og opfylder følgende betingelser:
- Knuden er mindre end eller lig med 1 cm i diameter og
- Sygdommen har ikke spredt sig til lymfeknuderne og
- Knuden er ikke aggressiv og
- Knuden er udtalt følsom over for østrogen (østrogenreceptor-positiv) og
- Knuden er HER2-negativ
Lavrisikogruppen bliver som regel ikke tilbudt medicinsk behandling efter operationen, da der kun er meget lille risiko for, at sygdommen vender tilbage.
Moderat og højrisikogruppen: 90 pct. af alle kvinder med brystkræft
Højrisikogruppen omfatter kvinder, som har en større eller mindre risiko for, at sygdommen vender tilbage. Kvinder i denne gruppe bliver derfor tilbudt medicinsk efterbehandling for at nedsætte risikoen for tilbagefald.
Du er i højrisikogruppen, hvis du er under 60 år, eller hvis man er 60 år eller ældre og blot mindst en af følgende betingelser er opfyldt:
- Knuden er større end 1 cm i diameter eller
- Sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne eller
- Knuden er aggressiv (mikroskopi) eller
- Knuden ikke er følsom over for østrogen (østrogenreceptor-negativ) eller
- Knuden er HER2-positiv
Er man i højrisikogruppen, bliver man tilbudt medicinsk behandling og eventuel strålebehandling efter operationen for at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage.
Kræftknuden bliver sendt til nærmere undersøgelse
Kræftknuden og prøver fra lymfeknuderne i armhulen bliver sendt til nærmere undersøgelse hos en læge (patolog).
En patolog er specialist i at undersøge de faktorer, der har betydning for sygdommens følsomhed over for efterbehandling og dermed for prognosen.
Patologen undersøger bl.a.:
- Er kræftknuden fjernet helt ved operationen?
- Var der spredning til de fjernede lymfeknuder?
- Er kræftknuden følsom for det kvindelige kønshormon østrogen? Hos ca. 80 pct. af kvinder med brystkræft stimuleres kræften af østrogen
- Har kræftknuden HER2-receptorer? Hos 10-15 pct. af kvinder med brystkræft stimuleres kræften af forskellige naturligt forekommende væksthormoner i kroppen
- Er kræftknuden ufølsom for både østrogen og væksthormoner? Det kaldes, at brystkræften er triple-negativ. Ca. 15 pct. har triple-negativ brystkræft
- Hvor aggressive er kræftcellerne i knuden? Aktiviteten inddeles i 3 grader – I, II og III, hvor III er den hurtigst voksende
Hvis man har overstået overgangsalderen, og kræftknuden er følsom for østrogen, udregner patologen et såkaldt Q-score.
Beregnet ud fra en lang række faktorer - f.eks. ens alder og tumorstørrelse - inddeles ens prognose - dvs. den forventede overdødelighed i forhold til baggrundsbefolkningen - som lav risiko (Q1), mellemlav (Q2), mellemhøj (Q3) og høj (Q4).
Onkologen (kræftlægen) vurderer, om man skal anbefales supplerende behandling udover selve operationen for at nedsætte risikoen for tilbagefald.
Triple-negativ brystkræft
En speciel type brystkræft er triple-negativ brystkræft, som tilhører højrisikogruppen. Her er cellerne hverken følsomme over for antihormon eller anti-HER2-behandling.
Det vil sige, at den medicinske behandling ikke kan målrettes mod de særlige kønshormoner eller HER2-receptorer. Læs om sygdommen her:
Inflammatorisk brystkræft
Ved den sjældne type brystkræft kaldet inflammatorisk brystkræft kan kræftcellerne vokse langs lymfekarrene i huden på brystet, så der ikke opstår en knude.
Når lymfekarrene bliver blokeret, kan kroppen reagere og medføre, at brystet ser betændt og hævet ud.
Det er derfor ikke sikkert, at man kan føle en knude, og det er ikke altid, at inflammatorisk brystkræft kan ses på mammografi. Diagnosen kan derfor være svær at stille, fordi symptomerne også kan forveksles med betændelse i brystet.
Hvis lægen får mistanke om inflammatorisk brystkræft ved den kliniske undersøgelse, bliver du undersøgt med mammografi og ultralydsundersøgelse af brystet. Lægen tager muligvis også en vævsprøve fra brystet, der bliver undersøgt i mikroskop for at se, om der er kræftceller til stede.
Hvis der er tale om kræft, er det nødvendigt at finde ud, hvor udbredt sygdommen er for at kunne vælge den rette behandling. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.
Inflammatorisk brystkræft er en hurtigvoksende type brystkræft, der spreder sig i brystet fra start og inddeles i enten stadium IIIB eller stadium IV:
- Stadium IIIB betyder, at kræften er spredt i brystet og til lymfeknuder
-
Stadium IV betyder, at kræften har spredt sig til andre organer
For at undersøge om sygdommen har spredt sig, får du som regel røntgenfotograferet lungerne, CT- eller MR-scannet brystkassen og bughulen og scannet knoglerne.
Læs om behandling af inflammatorisk brystkræft: