Overblik: Undersøgelser for brystkræft
Ved mistanke om brystkræft bliver du grundigt undersøgt. Undersøgelsen for brystkræft kaldes en 'triple test' eller 'triple diagnostik'.
Formål med undersøgelser
Undersøgelserne har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Først ser lægen på brysterne og føler begge bryster grundigt igennem for at mærke efter knuder. Lægen føler også efter, om lymfeknuderne i armhulerne er hævede.
Billedundersøgelsen består ofte af både mammografi og ultralydsscanning. I særlige tilfælde får man også en MR-scanning af brystet.
Hvis mammografi, ultralyd og lægens undersøgelse viser en knude, får man taget en vævsprøve fra knuden. Oftest kan lægen tage prøven ved hjælp af en nål, men i nogle få tilfælde er det nødvendigt at bortoperere hele knuden for at kunne undersøge vævet nærmere i mikroskop.
Klinisk mammografi
Hvis lægen har mistanke om, at der kan være tale om brystkræft, bliver man tilbudt en såkaldt klinisk mammografi. Det er en røntgenundersøgelse af brystet, som er mere omfattende end den mammografi, man eventuelt tidligere har fået foretaget i forbindelse med screening.
Ved mammografien presses brystet så fladt som muligt mellem to plader.
Nogle kvinder synes, at det er ubehageligt, særligt hvis brystet er lidt ømt eller spændt.
Der tages to røntgenbilleder af hvert bryst. Selve undersøgelsen tager kun et par minutter. Billederne bliver bagefter vurderet af speciallæger, såkaldte radiologer.
Ultralydsundersøgelse
Hvis der er symptomer, der giver mistanke om brystkræft, kan lægen supplere mammografien med en ultralydsundersøgelse af brystet og armhulen.
Metoden er særlig velegnet til yngre kvinder, der har meget kirtelvæv i brysterne. Hvis man er under 30 år - eller gravid - vil lægen også ofte nøjes med at lave en ultralydsundersøgelse.
Ultralydsundersøgelse af brystet er velegnet til at vise, om der er tale om en væskefyldt cyste eller en solid knude i brystet.
Hvis man skal have taget en vævsprøve (biopsi), bruger lægen også ultralyd for præcis at kunne ramme det væv, der skal tages en prøve fra. Læs mere:
'Franks nål' markerer forandringerne
Hvis lægen har fundet forandret væv ved mammografien, kan lægen under ultralydsundersøgelsen markere forandringerne med en nål - kaldet 'Franks nål' - i brystet. Nålen bliver liggende, indtil man skal opereres. Nålen viser præcist, hvor forandringerne i brystet sidder.
Nogle steder bruger lægerne også et svagt radioaktivt metalkorn til at markere forandringer i brystet.
Det radioaktive metalkorn gør, at lægen meget præcist kan finde frem til, hvor knuden sidder i brystet.
Ultralydsundersøgelse af lymfeknuder
Under ultralydsundersøgelsen bliver lymfeknuderne i armhulen undersøgt.
Hvis der er hævede lymfeknuder i armhulen, tager lægen en celleprøve, der undersøges i mikroskop.
Hvis der findes kræftceller i lymfeknuderne, bliver lymfeknuderne fjernet ved operation af brystet, og man får tilbudt medicinsk efterbehandling.
MR-scanning af brystet i udvalgte tilfælde
En MR-scanning (MR-mammografi) er en undersøgelse, der i visse tilfælde bruges som supplement til mammografi og ultralyd, da den kan vise et detaljeret billede af forandringer i brystet.
MR-scanning af brystet kan især bruges ved:
- Uafklarede fund ved mammografi og ultralydsscanning
- Screening af unge kvinder i højrisikogruppe for udvikling af arvelig (genetisk betinget) brystkræft, f.eks. med BRCA1- eller BRCA2-genmutation
- Mistanke om lækage af brystprotese
Læs mere:
Vævsprøve
Lægen kan som regel kun afgøre, om en knude er godartet eller ondartet ved at undersøge knuden i et mikroskop.
Derfor skal man have taget en prøve fra knuden. Dette kaldes en celleprøve, en vævsprøve eller en biopsi.
Der er flere måder at få taget en prøve af knuden.
Ved en finnålsbiopsi stikker lægen en tynd nål ind i knuden og suger nogle celler ud, som bagefter bliver undersøgt i et mikroskop.
Ved en grovnålsbiopsi bruger lægen en tykkere nål og får dermed en større vævsprøve til undersøgelsen.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få fjernet hele knuden, for at lægen kan undersøge vævet nærmere.
Undersøgelse af vævsprøve i mikroskop
I mikroskopet kan lægen bl.a. se, hvor aggressiv knuden er. Dette kaldes 'malignitetsgraden'.
Lægen kan også se, om knuden er østrogenreceptor-positiv og dermed følsom over for det kvindelige kønshormon østrogen. Langt de fleste knuder i brystet er følsomme for østrogen.
Man bliver også altid testet for, om den fjernede kræftknude er HER2-positiv. Cirka 15 pct. af alle tilfælde af brystkræft er såkaldt HER2-positiv brystkræft. Læs mere:
Undersøgelser for spredning
Når diagnosen brystkræft er stillet, kan en række undersøgelser vise, hvor udbredt sygdommen er.
Det drejer sig om den såkaldte ’sentinel node’ procedure, på dansk kaldet skildvagtslymfeknuden, hvor lægen undersøger, om kræften har spredt sig til nærmeste lymfeknude.
Derudover kan der blive gennemført røntgenundersøgelser af lunger, forskellige blodprøver og eventuelt scanninger.
Undersøgelse for spredning til lymfeknuderne
For at lægen kan fastlægge, hvilket stadie sygdommen er i, får man også undersøgt, om kræften eventuelt har spredt sig fra brystet til lymfeknuderne i armhulen.
Skildvagtslymfeknude (sentinel node)
Hvis ultralydsundersøgelsen ikke har kunnet vise en spredning til lymfeknuderne i armhulen, bliver man undersøgt for eventuel spredning ved hjælp af 'sentinel node' metoden – på dansk 'skildvagtslymfeknuden'.
En til tre af lymfeknuderne i armhulen er de første, der modtager lymfevæske fra kræftknuden i brystet, og det er ofte dem, der sidder tættest på brystet. Disse kaldes skildvagtslymfeknuderne.
Hvis disse skildvagtslymfeknuder ikke indeholder kræftceller, er risikoen, for at andre lymfeknuder i armhulen indeholder kræftceller, meget lille.
Sentinel node metoden sikrer, at man ikke får fjernet flere lymfeknuder end nødvendigt. Metoden nedsætter risikoen for senfølger som hævelse af armen (lymfødem), smerter og problemer med at bevæge armen.
Hos mere end 60 pct. af brystkræftpatienterne har sygdommen ikke spredt sig til lymfeknuderne, og det er derfor ikke nødvendigt at fjerne dem.
Sådan foregår sentinel node metoden
Lægen kan finde skildvagtslymfeknuder ved at sprøjte et radioaktivt sporstof og/eller et blåt farvestof ind under brystvorten eller omkring kræftknuden i brystet dagen før eller om morgenen på dagen for operationen. Det blå farvestof sprøjtes ind, lige før operationen starter.
Væsken optages i de nærmeste skildvagtslymfeknuder. Under operationen følger kirurgen sporene til skildvagtslymfeknuderne ved at følge farven eller det radioaktive sporstof og ved hjælp af en håndholdt probe (en slags geigertæller).
Lymfeknuderne bliver fjernet og undersøgt i mikroskop. Hvis lægen ikke finder spredning ved undersøgelsen, bliver man ikke opereret mere i armhulen.
Hvis lægen kun finder ganske få kræftceller i en eller to af skildvagtslymfeknuderne, får man ikke længere fjernet lymfeknuderne i armhulen.
Det skyldes, at internationale studier har vist, at der ved enkelte kræftceller i skildvagtslymfeknuderne stort set aldrig opstår tilbagefald i armhulen hverken med eller uden fjernelse af lymfeknuderne.
Hvis der kun er spredning til en eller to lymfeknuder kan man få ekstra strålebehandling og undgå en større operation i armhulen.
Hvis der derimod er mere udtalt spredning til skildvagtslymfeknuderne, fjerner lægen alle lymfeknuder i den nederste del af armhulen.
Det sker for at fjerne eventuelle andre lymfeknuder med kræftspredning.
Lægen fjerner sjældent alle lymfeknuder i armhulen, da det øger risikoen for lymfødem.
Graden af spredning har betydning for valg af behandling
Graden af spredning til lymfeknuderne (eller andre dele af kroppen) har betydning for stadieinddelingen og dermed den endelige diagnose, og for hvilken behandling man bliver tilbudt.