Screening for brystkræft
I Danmark bliver kvinder mellem 50 og 69 år tilbudt mammografi hvert andet år, som er en røntgenundersøgelse af brystet. Hvis du har været i behandling for brystkræft, bliver du tilbudt mammografiscreening, indtil du er fyldt 79 år.
Screening kan afsløre kræft tidligt
Røntgenundersøgelsen kan afsløre små forandringer i brystet, som man ikke selv kan mærke med fingrene. Jo tidligere eventuel kræft opdages, jo større er sandsynligheden for, at kræften ikke har spredt sig, og dermed kan helbredes.
Screeningsprogrammet for brystkræft bliver tilbudt til kvinder i alderen 50-69 år, fordi halvdelen af alle kvinder, der får brystkræft, findes i denne aldersgruppe.
Undersøgelsen tager kort tid
Ved mammografiscreening får du taget to røntgenbilleder af hvert bryst i forskellige vinkler. Hvis du tidligere er behandlet for brystkræft eller har brystimplantater, der ligger under brystmuskulaturen, bliver der suppleret med ekstra billeder.
Under undersøgelsen er brystet presset fladt mellem to plader. Selve undersøgelsen tager kun et par minutter.
Speciallæger vurderer billederne
Hvis du tidligere har fået foretaget mammografi, vil lægerne sammenligne de gamle billeder med de nye, for bedre at kunne bedømme eventuelle ændringer i brystet. Nogle steder får lægerne hjælp af kunstig intelligens ved bedømmelsen af billederne. Læs mere: