Ultralydsscanning af brystet

Hvornår bruger man ultralydsscanning af brystet?

Nogle kender måske mest ultralydsscanning fra undersøgelserne under graviditeten, men ultralyd bliver også brugt i mange andre sammenhænge, f.eks. til at undersøge et bryst for kræftknuder.

Ved en ultralydsundersøgelse bliver lydbølger sendt ind i kroppen, og de såkaldte ekkoer i disse lydbølger, bliver omdannet til levende billeder på en skærm.

I de fleste tilfælde bruger man ultralydsscanning som supplement til en såkaldt klinisk mammografi.

En klinisk mammografi inkluderer en undersøgelse og gennemføling af bryster og armhuler, mammografi evt. suppleret med snitbillede-mammografi (tomosyntese) og oftest også en ultralydsscanning og eventuelt en nålebiopsi.

Du får en klinisk mammografi, hvis du har symptomer, eller hvis der er fund på billederne eksempelvis ved screening af brysterne, der giver mistanke om brystkræft eller ved screening af kvinder med høj genetisk risiko for brystkræft.

Hos kvinder under 30 år udføres udover undersøgelse af bryster og armhuler som regel også en ultralydsscanning.

Sådan foregår ultralydsscanning af brystet

Ultralydsundersøgelsen foregår ved, at lægen fører et lydhoved hen over brystet, mens man ligger på et leje med armen over hovedet.

Lægen kan med det samme se billederne af brystet på en skærm. Hvis lægen skal tage en vævsprøve (biopsi) fra brystet, er det også muligt at se nålens bevægelse igennem brystet på skærmen, imens prøven bliver taget.

Ud over lydhovedets bevægelse hen over brystet mærker man intet under ultralydsundersøgelsen.

Lægen bruger bl.a. ultralydsscanning:

• Hvis lægen finder forandret/mistænkeligt væv ved mammografien udføres altid en ultralydsundersøgelse
• Til at tage ultralydsvejledte vævsprøver (biopsier)
• Til at vejlede en kirurg om, hvor en ikke følelig kræftknude sidder. Vejledt af ultralydsbilledet lægger lægen en lille metaltråd eller jodkorn ind i knuden, så kirurgen ved, hvor der skal opereres
• Til at vurdere om der er mere end én kræftknude hos kvinder, der har fået konstateret brystkræft
• Til at vurdere lymfekirtler i f.eks. armhulen eller på halsen
• Til at vurdere om brystkræften er kommet tilbage (recidiv) hos kvinder, der er opereret for brystkræft, hvor de enten har fået en brystbevarende operation eller har fået fjernet hele brystet.
• Til at vurdere brystet hos kvinder, der har fået indlagt brystproteser

Ultralydsscanning erstatter ikke mammografi

Som hovedregel kan ultralydsscanning ikke erstatte mammografi, men den er et godt supplement hertil.

Men hos kvinder under 30 år kan ultralydsscanning erstatte mammografi. Helt unge kvinder har oftest et meget tæt kirtelbindevæv, og da kirtelbindevævet fremstår lyst på ultralydsbilledet, og knuder oftest fremtræder som mørke områder, er der en god kontrast mellem svulsten og kirtelvævet.

Yngre kvinder - dvs. kvinder før overgangsalderen og også kvinder efter overgangsalderen, der får hormonbehandling - har også meget kirtelbindevæv i brystet.

Hos kvinder efter overgangsalderen - der ikke får hormonbehandling - bliver kirtelvævet mindre fremtrædende, og de har mere fedtvæv i brystet end yngre kvinder. Fedtvævet ses som mørke områder på ultralydsbilledet. Det er derfor sværere at se knuder på ultralydsbilledet hos kvinder efter overgangsalderen, men nemmere at se knuderne på en mammografi.

Ultralydsundersøgelsen giver derfor den største sikkerhed for at vise eventuelle kræftknuder i det kirtelrige bryst. Det er omvendt med mammografien, der giver den største diagnostiske sikkerhed i brystet, der har meget fedtvæv.

Da de fleste kvinders bryster består af en kombination af fedtvæv og kirtelvæv, supplerer man ofte de to undersøgelser med hinanden. Læs mere:

Klinisk mammografi

Diagnose med ultralydsscanning

Hvis knuden kan mærkes i brystet, er ultralydsscanning bedre end mammografi til at vurdere, om det drejer sig om en vandcyste eller en knude.

Ultralydsscanning har en såkaldt diagnostisk sikkerhed på næsten 100 pct. til at bedømme, om det er en vandcyste. Ultralydsscanning er ofte også bedre end mammografi til at vise, om en følelig knude er godartet eller ondartet.

Mere end 5 pct. af de kræftknuder, som kan føles i brystet, kan ikke ses på en mammografi. Hos kvinder med meget kirtelbindevæv er procentdelen af kræftknuder, der ikke kan ses på mammografi, væsentlig større. På en ultralydsscanning er det muligt at se flere af de følelige kræftknuder.

Alle kvinder over 25 år med følelige knuder i brystet og alle kvinder med forandringer, der er synlige på mammografien eller ultralydsscanningen, skal have taget en vævsprøve fra knuden eller forandringen i brystet, medmindre det alene drejer sig om en vandcyste.

Hos kvinder under 25 år er risikoen for brystkræft så lille, at en biopsi kan undlades, hvis knuden føles godartet, og ultralydsscanningen og/eller mammografien ikke har vist forandringer, der skal undersøges nærmere.

Hvis knuden eller forandringen er synlig på ultralydsscanningen, kan man se nålens bevægelse igennem området, mens man bliver scannet.

Ultralydsscanning er derfor meget velegnet til at vise lægen, hvor en eventuel vævsprøve skal tages fra.

Ingen bivirkninger

Der er ingen bivirkninger ved en ultralydsundersøgelse af brystet. En ultralydsscanning af brystet adskiller sig bl.a. fra en mammografi ved, at der ikke anvendes røntgenstråler.

Markering af ikke-følelige forandringer

Vejledt af en ultralydsundersøgelse kan lægen forud for operation markere en ikke-følelig kræftknude eller mistænkelig forandring i brystet. Det sker med en nål - kaldet 'Franks nål' eller med et lille jodkorn, der indeholder en meget lav dosis radioaktivitet, som bliver liggende, indtil man skal opereres. Nålen eller jodkornet viser præcist, hvor forandringerne i brystet sidder.

Hvis en ikke-følelig, mistænkelig  forandring ikke kan ses på ultralydsscanning, men kan ses på mammografien, kan denne markeres mammografisk (stereotaktisk) med enten Franks nål eller jodkorn.

I sjældne tilfælde kan en suspekt forandring kun ses på en MR-mammografi. I så tilfælde kan denne markeres vejledt af MR-scanning.