Operation af kræft i bugspytkirtlen
Ved en operation for bugspytkirtelkræft er målet at fjerne al kræft i bugspytkirtlen. Det kaldes en radikal operation. Om man kan blive opereret afhænger først og fremmest af kræftknudens størrelse og placering, samt om kræften har spredt sig.
Operation for kræft i bugspytkirtlen foregår på kirurgiske afdelinger, hvor lægerne er specialiseret i at operere på bugspytkirtlen.
Ved hjælp af en lang række undersøgelser kan lægerne afgøre, om man har mulighed for at blive opereret.
Hos cirka 25 pct. af patienter med kræft i bugspytkirtlen er det muligt at fjerne al kræften ved operation.
Bugspytkirtlen er et vigtigt organ, og en total eller delvis bortoperation er et stort indgreb, som kun er muligt ved sygdom i tidligt stadium, og hvis man kan tåle en større operation. Ønsker man efter samtale med kirurgen ikke den tilbudte operation, vil der være mulighed for lindrende behandling.
Derudover kan nogle patienter tilbydes deltagelse i forsøg med strålebehandling (stereotaktisk strålebehandling) eller behandling før operation med kemoterapi.
Hvor meget fjernes ved operationen?
Hvor meget man får fjernet af bugspytkirtlen ved operationen afhænger af, hvor i bugspytkirtlen knuden sidder, og hvor stor knuden er.
Kræften kan sidde i bugspytkirtlens:
- Hoved (caput) tæt ved tolvfingertarmen
- Midterste del (corpus)
- Hale (cauda)
Kræft i bugspytkirtlens hoved (caput)
Sidder kræften i bugspytkirtlens hoved tæt ved tolvfingertarmen, fjernes hovedet af bugspytkirtlen, tolvfingertarmen, den nederste del af mavesækken, galdeblæren, den nederste del af galdegangene og en del lymfeknuder. Operationen kaldes Whipple’s operation.
Før operation
Kræftknuden sidder her i bugspytkirtlens hoved tæt på tolvfingertarmen. Området markeret med lilla kan måske fjernes, og en del af bugspytkirtlen bevares.
Efter operation
Her ses, hvordan organerne sidder efter operationen.
Kræft i bugspytkirtlens midte (corpus) eller hale (cauda)
Hvis kræften sidder i midten eller i halen, er operation kun mulig i få tilfælde. Hvis operation er mulig ved en kræftknude i midten, bliver ofte hele bugspytkirtlen fjernet. Hvis kræften sidder i halen, fjernes denne del af kirtlen.
Ved operationen fjernes milten også. Når milten er fjernet, skal man have en beskyttende vaccination.
Kræften sidder i bugspytkirtlens midte:
Kræften sidder i bugspytkirtlens hale (cauda):
Tilskud af insulin og fordøjelsesenzymer efter fjernelse af bugspytkirtlen
Bugspytkirtlen producerer både fordøjelsesenzymer og hormonerne insulin og glukagon. Hvis der dannes for lidt insulin, giver det sukkersyge.
Det betyder, at hvis man har fået fjernet hele bugspytkirtlen, er det nødvendigt resten af livet at få reguleret sit blodsukker ved hjælp af insulinindsprøjtninger i stedet for det insulin, som bugspytkirtlen normalt producerer.
Hvis man får diarré, kan det også være nødvendigt at tage kapsler med fordøjelsesenzymer for bedre at kunne fordøje maden.
Hvis man har fået fjernet en del af bugspytkirtlen, kan den tilbageværende del af kirtlen lige efter operationen muligvis ikke producere nok insulin eller fordøjelsesenzymer.
I så fald får man insulin indsprøjtninger og/eller kapsler med fordøjelsesenzymer. Sædvanligvis bliver den tilbageværende del af kirtlen i stand til at producere insulin igen.
Efter operation
Efter operationen er man ofte indlagt et døgn på intensivafdelingen, før man bliver flyttet over på den almindelige sengeafdeling.
Risiko ved operation
Risikoen for komplikationer afhænger af, hvor stor en operation man får foretaget.
Ligesom ved andre store operationer kan der opstå blødning og infektion i forbindelse med indgrebet.
Udsivning af galde eller bugspytkirtelsaft til bughulen er også en kendt komplikation.
Omkring 20 pct. får komplikationer i forbindelse med operationen, men de fleste komplikationer kan klares uden ny operation.
Supplerende kemoterapi efter operation forbedrer overlevelsen
Hvis man har fået fjernet al kræften ved operation for bugspytkirtelkræft, og er kommet sig tilstrækkelig over operationen, vil man blive tilbudt supplerende kemoterapi, som varer 6 måneder. Undersøgelser har vist, at disse efterbehandlinger kan øge chancen for at overleve betydeligt.
Den mest effektive kemoterapi består af stofferne oxaliplatin, irinotecan og fluorouracil (Folfirinox).
Hvis lægen vurderer, at man ikke kan tåle denne behandling, men at man kan tåle en mildere kemoterapi, kan man i stedet få behandling med stofferne capecitabin og gemcitabin eller med gemcitabin alene.
Kemoterapien har bivirkninger som træthed, nedsat appetit, diarré, udslæt og nedsat immunforsvar. De fleste bivirkninger kan lindres, men det er tit nødvendigt at få justeret dosis under behandlingen eller få afkortet behandlingstiden.