Årsager til kræft i bugspytkirtlen
Årsagen til bugspytkirtelkræft er oftest ukendt. Rygning og høj alder er de bedst kendte risikofaktorer. Overvægt, diabetes og muligvis også alkohol øger også risikoen. Arvelige forhold kan øge risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft. Fysisk aktivitet og sund kost nedsætter måske risikoen.
Rygning øger risikoen
Rygning øger risikoen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen. Risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft stiger, jo længere tid man har røget, og jo flere cigaretter man har røget . Cigar- og piberygning øger også risikoen for kræft i bugspytkirtlen. Når man stopper med at ryge, falder risikoen.
Læs mere om rygning og kræft:
Stort alkoholindtag øger muligvis risikoen
Man mener, at et højt alkoholindtag øger risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft, mens et lavt indtag af alkohol ikke gør. Dette skyldes sandsynligvis, at et højt alkoholindtag kan frembringe kronisk betændelse i bugspytkirtlen.
Der er også en øget risiko for at få kræft i bugspytkirtlen, hvis man har haft akut bugspytkirtelbetændelse (akut pancreatitis). Men det er usikkert, om dette skyldes rygning og alkohol, der også kan føre til akut bugspytkirtelbetændelse.
Læs mere om alkohol og kræft:
Overvægt øger risikoen
Overvægtige personer (BMI større end 25) har en højere risiko for at udvikle bugspytkirtelkræft. Risikoen er højere, jo mere overvægtig man er, og specielt hvis overvægten sidder på maven.
Læs mere om overvægt og kræft:
Type 2 diabetes øger risikoen
Forskning har vist, at diabetes i sig selv forøger risikoen for kræft i bugspytkirtlen.
Man kender ikke årsagen, men det skyldes formentligt, at ubalancen i blodsukker og insulin har en skadelig virkning på bugspytkirtlen.
Arvelig kræft i bugspytkirtlen
10 pct. af alle tilfælde af bugspytkirtelkræft skyldes arv. Det kan opstå som en arvelig sygdom, fordi der er andre (kræft)sygdomme i familien der øger risikoen for at få bugspytkirtelkræft. Eller det kan opstå som arvelig sygdom, fordi det er den eneste kræftform i familien - så kaldes det familiær bugspytkirtelkræft.
Familiær bugspytkirtelkræft.
Der kan være mistanke om familiær bugspytkirtelkræft, når man har:
- Mindst to nære slægtninge med bugspytkirtelkræft, hvoraf mindst et tilfælde er opstået før 50-årsalderen
- Mindst tre nære slægtninge med bugspytkirtelkræft
Genet (eller generne) for familiær bugspytkirtelkræft er endnu ikke identificeret. Man kan derfor endnu ikke få genetisk testning, der viser om man er i fare for at udvikle familiær bugspytkirtelkræft.
Andre arvelige sygdomme med øget risiko for bugspytkirtelkræft er:
- Familiær Adenomatøs polypose (FAP) (sjælden arvelig lidelse med polypper i tyktarmen, som øger risikoen for kræft i tyktarmen)
- Arvelig bryst- og æggestokkræft med forandringer i især BRCA1 og 2-genet
- Arvelig modermærkekræft med forandringer i CDKN2A-genet
- Peutz-Jeghers syndrom (sjælden tilstand med især tarmpolypper)
- Li-Fraumenis syndrom (sjælden tilstand med især knogle- og bindevævskræft (sarkomer), hjernesvulster og brystkræft)
- Lynch syndrom (arvelig kræft i tyktarm, livmoder og andre kræftformer, også kaldet HNPCC)
- Familiær colon polypose (massiv forekomst af tarmpolypper)
- Cystisk fibrose
Nogle af generne for disse arvelige tilstande er identificeret, og nogle familier, hvor forekomsten af kræft tyder på en arvelig sygdom, vil derfor kunne tilbydes gentest. Risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft ved flere af disse tilstande er dog kun moderat eller let forhøjet.
Læs mere om arvelige cancersyndromer:
Overvejelser før genetisk rådgivning
Det kan være et problem at få en viden om forhøjet risiko for bugspytkirtelkræft (enten ud fra stamtræet eller en gentest), fordi der i dag kun i begrænset omfang findes mulighed for at påvise kræft i bugspytkirtlen på et tidligt stadium.
Det betyder, at man ikke kan være sikker på en bedre overlevelse, selv om man går til regelmæssige undersøgelser af bugspytkirtlen. På nuværende tidspunkt tilbydes raske personer fra familier med familiær bugspytkirtelkræft og familier med arvelig bugspytkirtelbetændelse screening for bugspytkirtelkræft på Odense Universitetshospital. Screeningen foretages ved hjælp af kikkert-ultralydsscanning (EUS) - eventuelt suppleret med MR-scanning.
Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:
Fysisk aktivitet beskytter måske
Fysisk aktivitet har en mulig beskyttende effekt mod at udvikle bugspytkirtelkræft. Forskningen er dog endnu begrænset.
Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:
Fibre beskytter måske
Der findes ikke mange studier af kostens indflydelse på risikoen for at udvikle kræft i bugspytkirtlen. Nogle studier peger dog på, at en 'vestlig kost' karakteriseret ved meget kød og mange raffinerede kulhydrater (hvidt brød, hvid pasta, sukker osv.) og færre fiberrige fødevarer som grøntsager og fuldkorn leder til en højere risiko.