Hvad er bugspytkirtelkræft?

Om bugspytkirtlen

Bugspytkirtlen ligger i bughulen, bag mavesækken og mellem tolvfingertarmen og milten. 

Bugspytkirtlen har to funktioner. Den ene funktion er, at den producerer op til 1 liter fordøjelsessekret i døgnet, som er nødvendigt for, at den mad vi spiser kan blive fordøjet.

Bugspytkirtlens anden funktion er at danne insulin og glukagon, som styrer mængden af sukker i blodet. Hvis der ikke bliver produceret nok insulin, vil man udvikle sukkersyge. 

Tegn på bugspytkirtelkræft 

Der går tit lang tid i mellem, at sygdommen opstår til man får stillet selve diagnosen, fordi symptomerne kan være uklare og ofte kommer sent. Tegn på bugspytkirtelkræft kan f.eks. være oppustet mave efter måltider, mavesmerter og opkastninger.

Det mest almindelige symptom på buspytkirtelkræft er gulsot. Det ses ved, at hud og slimhinder bliver gule, fordi man ophober galdeblærestoffet bilirubin i kroppen

I langt de fleste tilfælde skyldes symptomerne ikke kræft, men man bør søge læge ved nye eller vedvarende symptomer. 

Hvorfor opstår bugspytkirtelkræft?

Årsagen til bugspytkirtelkræft er som regel ukendt. Dog er der nogle faktorer, der øger risikoen, som f.eks. rygning. Risikoen stiger alt efter, hvor længe man har røget, og hvor meget man har røget.

Ca. 10 pct. af alle tilfælde af bugspytkirtelkræft skyldes arvelige forhold. Det kan enten være fordi der er andre kræftformer i familien, eller fordi det er det den eneste kræftform i familien (familiær bugspytkirtelkræft).  

Sygdommen i tal

I Danmark fik gennemsnitligt 582 mænd og 532 kvinder, hvert år konstateret bugspytkirtelkræft i perioden mellem 2017-2021.

I 2021 levede 902 danske mænd og 845 danske kvinder med bugspytkirtelkræft. Det vil sige, at de enten var i behandling, gik til kontrol eller blev betragtet som raske.  

Gennemsnitsalderen for danske patienter med kræft i bugspytkirtlen er 70 år, og sygdommen ses sjældent under 40-årsalderen. 

Behandling 

Hvis kræften ikke har spredt sig til andre dele af kroppen, behandles bugspytkirtelkræft med operation, hvor bugspytkirtlen bliver fjernet. Behandlingen besluttes af et tværfagligt team af specialister i bugspytkirtelkræft.

 Hvis operation ikke er en mulighed, kan man få en lindrende behandling, som f.eks. kemoterapi, eller man kan få anlagt en stent, som kan bremse kræftens vækst. 

Hvad sker der efter behandlingen?

Når behandlingen afsluttes, går man efterfølgende til opfølgning hos enten egen læge eller på hospitalet.

Opfølgningsbesøgene er til for, at lægen kan holde øje med om sygdommen er vendt tilbage og hvordan man bedst muligt kan få hjælp til de gener eller senfølger kan opstå. Man går sammen med sin læge i åben dialog om at sammensætte et opfølgningsprogram, der passer til de individuelle behov. 

Opfølgningsforløbene giver også god anledning til at få snakket om sine spørgsmål, tanker og bekymringer.