Operation af endetarmskræft
Ved en operation for endetarmskræft fjerner lægen kræftknuden og noget af tarmen på begge sider af knuden. Endetarmen er omgivet af en fedtpude, som indeholder kar og lymfeknuder til endetarmen, derfor skal den også med ud.
Operationen af endetarmskræft foregår i fuld bedøvelse.
Omhyggelig operationsteknik giver mindre risiko for tilbagefald
Ved operation for kræft i endetarmen bruger lægerne en operationsteknik, der hedder TME (total mesorektal excision). Kirurgen fjerner endetarmen og den fedtpude, der ligger rundt om den, ved at frigøre dem forsigtigt fra omgivelserne.
Når fedtpuden ikke bliver beskadiget, er der mindre risiko for, at sygdommen kommer tilbage.
Der er også færre bivirkninger på grund af ødelagte nerver. Det betyder også, at der er færre problemer med vandladning og mindre risiko for impotens.
Tre former for operation
Der findes tre former for operation af endetarmskræft, som adskiller sig ved den måde, lægen får adgang til tarmen på, og hvordan operationen rent teknisk udføres. Men selve målet med operationen er det samme.
- Åben operation
- Kikkertoperation med eller uden robot
- Kikkertoperation med samtidig operation gennem endetarmsåbningen (kaldet TA-TME)
Åben operation ved endetarmskræft
Åben operation vil sige, at kirurgen opererer gennem et aflangt snit på maveskindet (bugvæggen). Nu om dage anvendes åben operation kun i særlige tilfælde, f.eks. ved store knuder eller knuder, der er vokset fast på andre organer. Under 10 % af operationerne for endetarmskræft i Danmark udføres som åben operation.
Kikkertoperation eller robotassisteret kikkertoperation ved endetarmskræft
Kikkertoperation vil sige, at kirurgen opererer gennem flere små snit på maveskindet (bugvæggen). Kikkertoperationsmetoden er lige så effektiv som åben operation.
Kikkertoperation giver mindre ar og mindre risiko for bugvægsbrok. Endnu vigtigere er, at denne metode giver en mindre påvirkning af kroppen, og du kommer hurtigere på benene igen, bliver udskrevet hurtigere og har færre komplikationer.
Mange afdelinger anvender nu robot ved kikkertoperationer. Det er en teknisk videreudvikling af kikkertoperation.
Kikkertoperation med samtidig operation gennem endetarmsåbningen
Denne operation kaldes TA-TME (transanal total mesorektal excision ). Ved en TA-TME operation kombinerer lægen en kikkertoperation med samtidig operation op gennem endetarmsåbningen.
Forholdsregler i forbindelse med operationen
Op til operationen vil lægen som regel anbefale, at du får tarmen tømt for afføring ved hjælp af afføringsmidler og evt. flydende kost. Det afhænger til dels af, hvor i endetarmen knuden sidder.
I forbindelse med selve operationen får du antibiotika for at mindske risikoen for infektion. For at mindske risikoen for blodpropper i ben og lunger får du hver dag en lille indsprøjtning med blodfortyndende medicin og – hvis du har normalt blodkredsløb i benene – også stramme støttestrømper (TED-strømper). Støttestrømper og daglige indsprøjtninger skal fortsætte i 4 uger. De fleste kan lære at give sig selv indsprøjtningerne, ellers kan du få hjælp fra en hjemmesygeplejerske.
Undersøgelse af det fjernede tarmstykke i mikroskop
Det fjernede tarmstykke undersøges efter operationen i mikroskop af en speciallæge i patologi. Det tager en uges tid, fordi alle dele af vævet undersøges meget omhyggeligt for kræftceller, så sygdommens udbredelse kan kortlægges helt præcist. Derefter kan du få et endeligt svar på sygdommens stadium og dermed også en anbefaling vedrørende evt. forebyggende kemoterapi.
Stomi efter operation af endetarmskræft?
Hvis kræften sidder i den øverste eller midterste del af endetarmen, kan kirurgen som regel sy de to tarmender sammen igen, efter at kræftknuden er fjernet.
Men for at nedsætte risikoen for alvorlige komplikationer ved eventuel utæthed af sammensyningen, anlægges ofte en midlertidig stomi, som nogle måneder senere fjernes ved en lille ny operation. Det betyder, at du slipper for en blivende stomi.
Hvis knuden sidder i de øverste ca. 10 cm af endetarmen, kan man ofte bevare lukkemusklen og undgå en blivende stomi. Hvis knuden sidder helt nede ved lukkemusklen, er man næsten altid nødt til at få anlagt en permanent stomi.
Er der behov for stomi?
Hvis kræften sidder i den øverste eller midterste del af endetarmen, kan kirurgen som regel sy de to tarmender sammen igen, efter at kræftknuden er fjernet.
Men for at nedsætte risikoen for alvorlige komplikationer ved eventuel utæthed af sammensyningen, anlægges ofte en midlertidig stomi, som nogle måneder senere fjernes ved en lille ny operation. Det betyder, at du slipper for en blivende stomi.
Permanent stomi er i nogle tilfælde det bedste valg
Især ved kræft i den nederste del af endetarmen vil det ofte være nødvendigt med en permanent stomi. Det er fordi sikker fjernelse af kræftvævet betyder, at kirurgen er nødt til at fjerne dele af lukkemusklen, så risikoen for tilbagefald bliver mindst mulig.
Selv om de to tarmender rent teknisk kan sys sammen, kan det i nogle tilfælde være en bedre ide i stedet at få en blivende stomi. Årsagen kan f.eks. være, at du har andre sygdomme, som vil gøre en evt. komplikation i form af lækage livsfarlig.
En blivende stomi kan også være det bedste valg, hvis kirurgen vurderer, at du er i særlig risiko for at udvikle tilstanden LARS (low anterior resection syndrome) efter endetarmsoperationen.
Ved LARS vil man efter operationen få hyppigere afføring, problemer med at gøre sig færdig og måske opleve at være utæt. Tilstanden kan i høj grad forringe ens livskvalitet, og vil være til mere gene end en stomi. Læs mere om stomi:
Komplikationer efter operation for endetarmskræft
Operation for endetarmskræft er en stor operation, og komplikationer er ret almindelige. Ca. 10-20 % af alle opererede patienter bliver ramt af større eller mindre komplikationer efter operationen. De hyppigste komplikationer efter en større tarmoperation er:
- Lungebetændelse
- Hjerteproblemer
- Sammensyning af endetarmen, der ikke vil hele og bliver utæt . Det er desværre stadig en ret hyppig komplikation, der rammer omtrent 10 % i Danmark. I nogle tilfælde får man et alvorligt og langvarigt forløb. Ved et mildt forløb kan lægen ofte håndtere problemet uden at skulle operere igen, især hvis der allerede er anlagt en midlertidig stomi. Ved mere alvorlige forløb kan det være nødvendigt at operere igen og anlægge en ny stomi, der kan være midlertidig eller blive permanent
- Infektion i såret eller bughulen
Ændret afføring efter sammensyning af tarmen
Efter en operation for endetarmskræft med sammensyning af tarmen kan du i nogle måneder have ændret og vekslende afføring. Hvis du har en midlertidig stomi, vil næsten alle opleve dette efter lukning af stomien, når tarmen skal til at arbejde normalt igen.
Nogle oplever også forbigående problemer med at holde på afføringen. Der ses en bedring over tid, og det endelige resultat kan først bedømmes efter 1-2 år. På det tidspunkt vil en del stadig have forstyrrelser i afføringsfunktionen (såkaldt LARS), men langt de fleste vender sig til det.
De første dage efter operation for endetarmskræft vil vandladningen også ofte være påvirket, men problemet fortager sig hos langt de fleste. Desuden kan der – også på længere sigt – være påvirkning af sexlivet, både hos mænd og kvinder.
Akut behandling af kræft i endetarmen
Endetarmskræft kan vise sig med akutte symptomer som blødning fra tarmen, tarmslyng eller hul på tarmen . Især de to sidste situationer er livstruende og kræver akut behandling.
Tarmslyng skyldes en akut blokering af passagen gennem tarmen, og den skal ophæves så hurtigt som muligt. I mange tilfælde kan det ske ved, at lægen fører en kikkert op i tarmen og ophæver forsnævringen med et kort rør af metaltråd (en stent).På den måde skabes der passage for afføringen, og man kan ofte undgå en stomi. Dette gælder dog kun, hvis der ikke er tegn på bughindebetændelse.
Et par uger senere, kan man blive opereret og få fjernet knuden. Er man for svækket til at kunne blive opereret, kan man nøjes med at få lagt stenten.
I andre tilfælde kan man blive behandlet ved at få anlagt en midlertidig stomi ved en akut operation. Derefter kan lægen planlægge den endelige behandling i mere rolig fase.
Rejsningsproblemer (impotens) og vandladningsproblemer ses sjældnere end før
Efter operation oplever nogle mænd rejsningsproblemer og problemer med vandladningen. Men med TME-operationsteknikken ses disse bivirkninger heldigvis sjældnere end før.
Kvinder kan få problemer med tørhed og smerter, men hos de fleste er generne forbigående, hos andre kan medicinsk behandling afhjælpe eller mindske problemet.
Mænd, der lider af prostata-gener, kan få problemer med vandladningen efter operationen.
Det kan derfor blive nødvendigt med et kateter i urinblæren.
Nogle får kemoterapi efter operation
I nogle tilfælde bliver du efter operationen tilbudt behandling i form af kemoterapi for at mindske risikoen for tilbagefald.
Hvad er kemoterapi?
Kemoterapi angriber kræftceller
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Kemoterapi rammer celler, der deler sig ofte, og medicinen angriber derfor kræftceller, da de deler sig hurtigt.
Spørg din læge
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
Når du udskrives
Inden du bliver udskrevet, kan afdelingen hjælpe dig med aftaler om forskellige former for hjælp.
Ved behov kan du få:
- Hjemmehjælp, hjemmepleje eller genoptræning
- Psykologbistand via Kræftens Bekæmpelse eller efter henvisning fra egen læge
- Samtale med socialrådgiver om økonomiske spørgsmål
Ved udskrivelsen får du tid til ambulant kontrol på hospitalet. Hvis du har fået en aflastende stomi, planlægges operation med lukning af stomien, oftest efter to-tre måneder.