Opfølgning efter endetarmskræft
Når du har afsluttet din behandling, vil du blive tilbudt at møde til opfølgning på hospitalet. Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Opfølgningen efter endetarmskræft foregår som regel på den afdeling, hvor du er blevet opereret. Opfølgningsbesøgene foregår ambulant, det vil sige uden at du skal indlægges. Ved besøgene taler du med lægen og bliver undersøgt.
Opfølgningsforløbet efter operation af endetarmskræft har tre formål:
- At undersøge, om der er opstået en ny kræftknude i tarmen
- At kontrollere, om kræften har spredt sig til andre organer (fjernmetastaser)
- At du kan stille spørgsmål og får hjælp ved evt. symptomer eller gener
Undersøgelser, der skal vise om der er opstået en ny kræftknude i tarmen
Du vil ved opfølgningsbesøget blive undersøgt for, om der er opstået en ny polyp (forstadie til kræft) eller en ny kræftknude i tarmen.
Det sker ved, at du får foretaget en kikkertundersøgelse (koloskopi). Hvis der ikke bliver fundet en ny kræftknude, foregår kontrollen hvert femte år, indtil du fylder 75 år. Risikoen for nye knuder er på det tidspunkt lille.
Hvis der derimod bliver fundet polypper eller en ny knude, vil du får fjernet dem, og kontrollen foregår hvert tredje år eller hvert femte år afhængig af polyptypen.
Kontrol for, om kræften har spredt sig til andre organer (fjernmetastaser)
Du bliver undersøgt for, om kræften har spredt sig til andre organer, ved at få foretaget en CT-scanning af brysthulen og maven (bughulen). Du får denne undersøgelse 1 og 3 år efter, du er blevet opereret. Hvis kontrolundersøgelserne ikke viser tegn på kræft, skal du ikke have flere CT-scanninger.
Der er ingen øvre aldersgrænse for tilbuddet om kontrol for fjernmetastaser.
Opfølgning efter behandling for spredning til andre dele af kroppen
Hvis du er blevet opereret for endetarmskræft spredt til lever eller lunger, så er der hyppigere opfølgning. Det er hver 3. måned det første år. Derefter øges intervallerne, og opfølgningen varer i alt 5 år.
Gør opmærksom på symptomer eller gener
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Husk at fortælle lægen om f.eks. afføringsforstyrrelser, vandladningsbesvær eller seksuelle problemer.
Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op.
Gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler
Ved besøgene kan du også få råd om kost, livsstil og hjælpemidler, hvis du har behov for det. Hvis du har problemer med din stomi, kan du ofte få en samtale med en stomisygeplejerske, som kan hjælpe.
Der kan evt. være behov for henvisning til specialiseret genoptræning eller videre behandling af følgesygdomme i en anden afdeling.
Læs mere:
Læs mere om bivirkninger og senfølger og hvad der kan gøres ved dem:
Kan jeg selv gøre noget?
Få viden og gode råd om bl.a. kost, alternativ behandling og motion - som kan forbedre din livskvalitet:
Bekymring for tilbagefald
Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen. Læs mere: