Stomi ved operation af endetarmskræft
Når man bliver opereret for endetarmskræft, fjerner kirurgen det stykke af tarmen, hvor kræftknuden sidder. Det er ikke altid muligt at få syet tarmens ender sammen igen, og derfor kan det blive nødvendigt at få anlagt en midlertidig eller permanent stomi.
Ved operation for kræft i endetarmen kan det være nødvendigt at få en stomi, enten for at sikre at alt kræftvæv bliver fjernet (såkaldt radikal operation) - eller til beskyttelse af en sammensyning af tarmen efter at kræftknuden er blevet fjernet.
Når sammensyningen nogle måneder senere er stærk nok, kan stomien som regel lukkes igen, så afføringen kommer den normale vej ud. Det er en lille operation, der tager under en time og kun kræver et par dages indlæggelse.
To stomityper: Ileostomi og kolostomi
- Ileostomi: Tyndtarmen føres ud gennem maveskindet (bugvæggen) til en stomi
- Kolostomi: Tyktarmen føres ud gennem maveskindet (bugvæggen) til stomi
Den kunstige åbning føres gennem bugvæggen til overfladen af huden, så afføringen kan tømmes ud i en stomipose. Alle stomiposer har et kulfilter, så man ikke kan lugte en stomi.
Både en ileostomi og en kolostomi kan være midlertidig eller permanent.
Afmærkning af stomi før operationen
Hvis lægen før operationen vurderer, at det kan blive nødvendigt at anlægge en stomi, er det vigtigt på forhånd at afmærke placeringen på maven. Det gør man for at opnå det bedste resultat. En kolostomi placeres oftest på venstre side af maven. En ileostomi vil oftest blive placeret på højre side.
Det er en specialuddannet stomisygeplejerske eller en kirurg, der afmærker stomistedet. Stomiafmærkningen skal tegnes ind, mens du er i stående, liggende og siddende stilling.
Ved placering af stomi, er det vigtigt at tage hensyn til:
- Hvilken del af tarmen, der skal opereres
- Ribbenskant, hoftekam, navle, hudfolder og eventuelle ar
- Områder, hvor tøj, bælter og bukselinning kan genere
- Om posen sidder i vejen ved fysisk aktivitet og sport
- At man selv let kan både se og nå posen
Personalet tager så vidt muligt hensyn til dine ønsker til placeringen af stomien og kan fortælle om de praktiske udfordringer, som er forbundet med at have en midlertidig eller permanent stomi.
Midlertidig stomi giver tarmen ro til at hele
For at undgå komplikationer efter en tarmoperation - især at sammensyningen af tarmen bliver utæt - vil man nogle gange få en midlertidig stomi. Det giver tarmen ro til at hele.
Den midlertidige stomi får man som regel fjernet 3-6 måneder senere ved en mindre operation, hvor tarmen syes sammen igen.
Midlertidig kolostomi
En midlertidig kolostomi bliver især brugt ved akut operation for stop i tyktarmen pga. en knude eller ved hul på tarmen.
Efter at lægen har fjernet en knude i tarmen, kan det være for risikabelt at sy tarmenderne sammen. Der vil i mange tilfælde være en stor risiko for utæthed af sammensyningen. Derfor anlægges en midlertidig kolostomi.
I en del tilfælde kan tarmenderne sys sammen ved ny operation 3-6 måneder senere, så man ikke længere behøver en stomi.
Midlertidig ileostomi - almindelig ved operation for endetarmskræft
En midlertidig ileostomi anlægges ofte ved operation for endetarmskræft. Når kræftknuden er blevet fjernet, er der en risiko for utæthed af sammensyningen .
For at mindske konsekvenserne af en eventuel utæthed, 'afbrydes' afføringens vej ned gennem tarmen, ved at den nederste del af tyndtarmen føres ud på maven som en ileostomi.
Afføringen tømmes ud i en pose, og man undgår, at der kommer afføring ned til den nye sammensyning. Ileostomien vil oftest blive lukket igen ved en lille operation omkring 3-6 måneder senere.
En midlertidig ileostomi giver ikke mindre risiko for, at der opstår en utæthed, men en eventuel utæthed bliver mindre omfattende.
Akut stomi er ofte midlertidig
Hvis man bliver akut opereret for tarmkræft, kan det også være nødvendigt at få en akut stomi.
Akut operation er nødvendigt i de tilfælde, hvor der går hul i tarmen, så der opstår bughindebetændelse. Eller hvis kræftknuden har givet tarmslyng, og det ikke lykkes at lægge en stent, som kan give afføringen plads til at passere.
Begge tilstande er livsfarlige og kræver, at man bliver opereret med det samme.
En akut anlagt stomi er ofte midlertidig og kan som regel fjernes ved en ny operation 3-6 måneder senere. Det er en mindre operation, hvor man får tarmen opereret på plads igen, så afføringen kan komme ud gennem endetarmen.
Permanent stomi
En permanent stomi vil sige for resten af livet. Det kan være nødvendigt at få en permanent stomi (kolostomi), hvis:
- Det ellers ikke er muligt at fjerne kræftknuden
- Det er nødvendigt også at fjerne lukkemusklen for at fjerne al kræften
- Kirurgen skønner, at der er stor risiko for utæthed efter sammensyning af tarmens ender
Ved en permanent stomi får man fjernet hele endetarmen og lukkemusklen ved operationen.
Nogle ønsker en stomi frem for en meget lav sammensyning og for at undgå risikoen for at udvikle low anterior resection syndrome (LARS) efter endetarmsoperationen.
LARS består i, at man har hyppigere afføring, problemer med at gøre sig færdig og måske oplever at være utæt. Tilstanden kan i høj grad forringe ens livskvalitet, og være til mere gene end en stomi.
Hvis du får fjernet selve endetarmen, vil stomien blive anlagt på tyktarmen (en såkaldt kolostomi) og ført ud til en pose på maveskindet, i reglen nedadtil på venstre side af maven. En kolostomi producerer afføring i mængde og hyppighed nogenlunde som man kender det fra før operationen.
Hvis man undtagelsesvis får fjernet både tyk- og endetarmen, får man den nederste del af tyndtarmen ført ud som en blivende ileostomi, der i reglen placeres nedadtil på højre side af maveskindet. Afføringen føres igennem ileostomien til en pose på maven. Afføringen vil komme hyppigere og være tyndere end normal afføring, som regel ca. 1-1½ liter om dagen. Lige i begyndelsen er afføringen ofte helt tynd, men efter lidt tilvænning af tarmen bliver den mere grødet.
En permanent stomi er en sikker løsning, og er derfor ofte den bedste løsning hos ældre eller svækkede personer med andre alvorlige sygdomme.
Om at leve med en stomi
Hvis du har fået stomi, skal du vænne dig til stomien - uanset om den er midlertidig eller permanent. Læs mere om at leve med en stomi.
Få hjælp hos stomisygeplejersken eller Stomiforeningen COPA
Har du spørgsmål til eller problemer med din stomi, kan du altid kontakte din lokale stomisygeplejerske. Der findes stomiambulatorier landet over. Du kan finde det ambulatorium, der er tættest på dig på stomiforeningens hjemmeside copa:
Mest for unge med stomi
Stomiguiden.dk er en guide for unge, der lige har fået stomi. Siden er fyldt med gode råd til hverdagen med stomi:
Anette vil gerne bryde tabuet om stomi. For sådan én har givet hende livet tilbage
Efter en operation mod tarmkræft var Anettes liv i årevis invalideret af senfølger – indtil hun denne sommer tog et valg, der har vendt op og ned på hendes liv.
Læs Anettes fortælling her