Behandling ved spredning af endetarmskræft
Hvis endetarmskræften har spredt sig til andre dele af kroppen, findes der flere forskellige behandlingsmuligheder, f.eks. kemoterapi, operation eller antistofbehandling.
Endetarmskræft kan have spredt sig allerede på diagnosetidspunktet. Sygdommen kan også komme igen på et senere tidspunkt (tilbagefald).
Endetarmskræft kan brede sig gennem tarmvæggen og ud i omgivelserne, eller via lymfen og blodet til andre dele af kroppen. De forskellige scanningsundersøgelser har til formål at kortlægge sygdommens eventuelle spredning. Teknisk beskrives spredning ved sygdommens stadium.
Det er meget almindeligt, at endetarmskræft allerede på et tidligt tidspunkt har spredt sig til de lymfeknuder, der ligger tæt ved tarmen. Det er grunden til, at lymfeknuderne medtages ved operationen.
Sygdommen kan også sprede sig ud i bughulen eller til andre steder i kroppen, oftest lever eller lunger. Det kræftvæv, der har spredt sig til andre steder, kaldes metastaser. Sygdommen kan i så fald ikke altid helbredes
Operation af metastaser i lever og lunger
Hvis der ikke er tegn på sygdom andre steder end i lever eller lunger, kan man eventuelt få fjernet metastaserne ved en operation. Nogle gange får man også kemoterapi før operationen.
I de senere år er udsigten til at blive rask efter operation af metastaser i lever eller lunger blevet betydeligt forbedret. Mange patienter oplever at skulle have gentagne operationer eller brændinger af metastaser i leveren hen over mange år
Spredning til bughulen fjernet ved operation (kirurgisk cytoreduktion)
Hvis kræften har spredt sig til bughulen (peritoneal karcinose), kan man i nogle tilfælde blive opereret.
Ved den omfattende operation fjerner kirurgen al synligt tumorvæv i bughinden og helt eller delvist de organer, der er angrebet, og som man er i stand til at undvære (f.eks. milt, tyktarm, livmoder, galdeblære). Det kan blive nødvendigt at få anlagt en kolostomi.
Målet med behandlingen er at fjerne al kræften i bughulen.
I Danmark tilbydes operation med cytoreduktiv kirurgi på Aarhus Universitetshospital eller på Herlev og Gentofte Hospital.
Hvad er bughulen
Bughulen er et stort hulrum bag bugvæggen med mellemgulvet som loft og bækkenbunden som gulv. Bughulen rummer mave-tarm-kanalen, leveren, galdeblæren, bugspytkirtlen, milten, blæren og de indre kønsorganer. Bag bughulen ligger nyrerne.
Bughulen er beklædt med den tynde, glatte bughinde, som er at sammenligne med en slags husholdningsfilm. Bughinden beklæder alle organer i bughulen.
Skylning med lokal kemoterapi (HIPEC)
I ganske få tilfælde vurderer lægerne, at man med fordel herefter får skyllet bughulen med opvarmet kemoterapi for at fjerne eventuelle tilbageværende kræftceller.
Aflastende operation eller medicinsk behandling, hvis kræften forsnævrer tarmen
Det er ikke altid, at peritoneal karcinose giver symptomer. Men med tiden kan metastaserne påvirke tarmens funktion og give problemer for passagen gennem tarmen. I nogle tilfælde opstår der et stop i tarmen (tarmslyng), som er en akut situation, der kræver akut behandling.
I nogle tilfælde er det muligt at operere, så passagen gennem tarmen bliver bedre.
Mulige typer operation ved tarmstop:
- Man kan få fjernet det påvirkede stykke tarm
- Tarmen kan føres udenom det forsnævrede sted, så skabes en ”omkørsel”
- Man kan få ledt afføringen ud via en stomi
- Man kan få brændt en passage gennem kræftvævet og/eller få lagt en stent (et lille rør, der holder tarmen åben)
Hvis operation ikke er mulig eller man ikke ønsker det, kan tarmstoppet ofte lindres ved medicinsk behandling.
Det er individuelt, hvilken behandling der egner sig bedst. Det anbefales derfor, at du og din familie drøfter situationen med den behandlende læge, så I sammen finder den bedste løsning. Der er ofte flere muligheder.
Medicinsk kræftbehandling ved endetarmskræft, der har spredt sig
Medicinsk kræftbehandling til tarmkræft omfatter kemoterapi, antistoffer og enzymhæmmere. Kemoterapi laver skader i kræftcellernes cellekerner. Antistoffer kan binde sig til overfladen på kræftceller og hæmme vækstsignaler, de kan inaktivere molekyler, der ellers ville danne nye blodkar, eller de kan gøre kræftceller synlige for immunsystemet (immunterapi). Enzymhæmmere er målrettet signalveje inde i kræftcellerne og kan sammen med antistoffer hæmme vækstsignaler.
Kemoterapi ved endetarmskræft, der har spredt sig
Kemoterapi er en mulighed, når man med sikkerhed ved, at endetarmskræften har spredt sig til et eller flere organer. Hos de fleste er det muligt at få sygdommen til at gå i ro eller måske svinde ind for en periode.
Kemoterapi kan både lindre symptomer fra endetarmskræften og forlænge levetiden betydeligt.
Kemoterapi alene kan ikke fjerne sygdommen helt. Det kan kun lade sig gøre, hvis alt kræftvæv kan opereres bort. Det kan nogle gange lade sig gøre, hvis der kun er enkelte metastaser i lever, lunge eller bughule. Læs mere om kemoterapi:
Kemoterapi bruges til at lindre gener fra endetarmskræften, hvis:
- En operation ikke er mulig
- Der stadig er kræftvæv tilbage efter operationen
- Der er sket tilbagefald efter operationen
Valg af den bedste behandling er individuelt
I samarbejde med lægen skal du finde frem til den behandling, der er bedst til dig. Lægen kender til sygdommen og behandlingerne, mens du skal fortælle, hvad der er vigtigt for dig i behandlingsforløbet.
Desuden spiller det ind, om man i øvrigt er rask, dvs. om man har hjerte- eller lungeproblemer, og om nyrefunktionen er i orden.
Der kan eventuelt blive mulighed for operation efter 2-4 måneders kemoterapi i de tilfælde, hvor operation ikke er mulig på det tidspunkt diagnosen stilles.
Tal med lægen om fordele og ulemper ved behandlingen
Da behandlingen med kemoterapi kan være belastende, er det vigtigt, at du sammen med lægen løbende tager stilling til, om du får nok gavn af kemoterapien.
Lægen udfører en række undersøgelser, ofte CT-scanning og blodprøver, før man bliver sat i gang med kemoterapi ved spredning. Undersøgelserne gentages med to til tre måneders mellemrum gennem hele behandlingsforløbet for at kontrollere, at kemoterapien har den ønskede effekt.
Hvis sygdommen forværres, er det tegn på, at kræftcellerne er modstandsdygtige over for den givne form for kemoterapi. Så skal man stoppe med kemoterapien.
Kemoterapi der bruges ved endetarmskræft
Til behandling af endetarmskræft benyttes 5-Flourouracil (5-FU), capecitabin tabletter, irinotecan og oxaliplatin.
Læs om medicinens virkning og bivirkninger:
Antistoffer kan i nogle tilfælde forstærke effekten af kemoterapi
Bevacizumab, cetuximab og panitumumab er såkaldte monoklonale antistoffer, der virker ved at angribe de vækstfremmende mekanismer i kræftcellerne. De virker ikke godt alene, men kan i nogle tilfælde forstærke effekten af kemoterapi.
Antistofbehandling med cetuximab og panitumumab
Disse to antistoffer virker på samme måde. Behandling med antistofferne cetuximab og panitumumab kræver, at kræftcellerne ikke har genvarianter i de såkaldte RAS gener, da varianter i disse gener medfører, at antistofferne ikke virker.
Undersøgelse for RAS varianter foretages på væv, som er blevet fjernet ved operation eller den biopsi, der blev taget, da diagnosen blev stillet.
Læs mere om antistoffernes virkning og bivirkninger:
Antistofbehandling med bevacizumab
Behandling med antistoffet bevacizumab virker ved at hæmme dannelsen af nye blodkar i kræfttumorer.
Man får ofte bevacizumab sammen med oxaliplatin og 5-FU eller med capecitabin.
Læs mere om antistoffernes virkning og bivirkninger:
Tyktarmskræft inddeles i undergrupper på baggrund af forandringer i kræftcellerne. Det har åbnet op for revolutionerende behandling med immunterapi til tarmkræft. Lige nu er det en ud af tyve patienter, men vi arbejder på, at immunterapi kan komme mange flere til gode.
Immunterapi ved særlige genfejl i kræftcellerne
En undergruppe på ca. 5% af patienter med udbredt tarmkræft har særlige forandringer i kræftcellerne. Det beskrives i vævsprøvesvaret som fejl i MLH1, PMS2, MSH2 eller MSH6. Immunterapi har revolutioneret behandlingen for disse patienter. Behandlingen med immunterapi er betydeligt mere effektiv end kemoterapi, og det giver samtidig en væsentlig bedre livskvalitet. Alle patienter undersøges for de særlige forandringer, og behandlingen er nu standard.
Læs mere om medicin og bivirkninger:
Behandling med enzymhæmmer
Hos en anden undergruppe af patienter er der i kræftcellerne forandringer i et gen kaldet BRAF. Denne forandring gør, at kræftcellerne vokser hurtigt. Der er nu udviklet en enzymhæmmer, der blokerer BRAF. Behandlingen er en tablet, der skal tages dagligt. Den virker inde i kræftcellen og man får den sammen med et af antistofferne cetuximab eller panitumumab.
Læs mere om medicin og bivirkninger
Lindrende strålebehandling ved spredning af endetarmskræft
Strålebehandling kan lindre smerter ved kræft i endetarmen. Det bruges i de tilfælde, hvor kræftknuden ikke kan fjernes ved operation, eller hvis kræften er vokset ind i f.eks. haleben eller nerver.
Strålebehandling kan også komme på tale, hvis sygdommen har spredt sig til andre knogler (knoglemetastaser).
Behandling af metastaser
Læs mere om behandling af kræft, der har spredt sig til knoglerne, leveren eller lungerne: