Skip navigation

Samtalegruppe for dig, der har eller har haft kræft

Denne samtalegruppe er for dig, der har eller har haft kræft, og som ønsker at møde andre i en lignende situation. Vi mødes hver anden uge i Kræftrådgivningen i Esbjerg.

Denne samtalegruppe er for dig, som har eller har haft kræft. I gruppen har du mulighed for at møde ligestillede, der befinder sig i en situation, som kan minde om din. Mange oplever, at det giver en forståelse, som du ikke nødvendigvis kan finde hos dine nærmeste.

Samtalegruppen er et frirum til at tale om de mange tanker og følelser, der ofte kommer under og efter en kræftdiagnose. Det kan være emner som:

  • Familielivet med ægtefælle/partner og børn
  • At vende tilbage til arbejdslivet
  • Senfølger som f.eks. angst for tilbagefald, fysiske og psykiske forandringer og udfordringer.
  • Det forandrede liv med kræft; ressourcer, identitet, værdier, prioriteringer

Tilmelding og praktisk information:

Gruppen er professionelt ledet af rådgivere fra Kræftrådgivningen i Esbjerg, som faciliterer samtalerne om de emner, der fylder for deltagerne. 

Det er en åben gruppe, hvilket betyder, at der løbende kan komme nye ind i gruppen. Du kan deltage i samtalegruppen op til et halvt år.

Det kræver tilmelding at deltage i gruppen. Du tilmelder dig via linket nedenfor (eller i boksen). Endelig tilmelding kræver en forsamtale med en rådgiver i Kræftrådgivningen i Esbjerg.