Skip navigation

Gruppe for kvinder med brystkræft

Har du lyst til at mødes med andre kvinder, der har eller har haft brystkræft? Så er denne gruppe måske noget for dig.

I gruppen kan i dele jeres oplevelser og erfaringer om operation, behandling, senfølger, udfordringer på arbejdsplads eller i privatlivet m.m., med hinanden. Der er plads til at tale om alt, der rører sig i dit liv - glæder, sorg er og bekymringer, eller hvad du har lyst til at få talt igennem med andre kvinder i samme situation.

Praktisk information: 

Gruppen består af 8-10 kvinder og mødes hver 14. dag, 6 gange i alt. Gruppen faciliteres af 2 frivillige tilknyttet Kræftrådgivningen Herlev.

Møderne foregår torsdag i lige uger i Kræftrådgivningen Herlev fra kl. 16:00-17:30. Vores hoveddør låser kl. 16.00 og vi starter præcis kl. 16, så kom gerne i god tid.

Dette er første gang, vi mødes. Datoerne for de kommende møder er: 5/9, 19/9, 3/10, 17/10, 31/10 og 14/11.

Har du lyst til at deltage i gruppen og møde andre kvinder i samme situation som dig, skal du starte med at have en afklarende samtale med en rådgiver. 

Tilmeldingsfristen er den 26. august. 

Har du spørgsmål til gruppetilbuddet, kan du kontakte Kræftrådgivningen på tlf.nr. 70 20 26 55. Vi tager forbehold for ændringer. Hold dig opdateret på vores hjemmeside www.cancer.dk/herlev