Skip navigation

Ophold på Hotel Balka Søbad for kræftramte kvinder

Kom og nyd et lille weekendophold på Strandhotel Balka Søbad inkl. en guidet gåtur. Opholdet er kun for kræftramte kvinder på Bornholm.

Dette tilbud retter sig til kræftramte kvinder på Bornholm, som har fået en kræftdiagnose indenfor de sidste 10 år, eller lider af kronisk kræft.

Tilbuddet er muliggjort via en arv fra Lisbeth Hjorth Hansen, som ønskede, at pengene skulle anvendes til oplevelser for kvindelige kræftpatienter på hendes fødeø Bornholm.

Praktisk information
Opholdet varer fra lørdag den 28. september 2024 kl. 14:00 til søndag den 29. september 2024 kl. 10:00.
Medbring travesko, da der er mulighed for at gå en kortere eller længere tur.

Opholdet inkluderer

  • Kaffe/the og kage på ankomstdagen kl. 14.00.
  • Middag på ankomstdagen kl. 18.00.
  • Morgenmad den følgende dag og udtjekning kl. 10.00.

Hver deltager får deres eget værelse, og vi vil venligst bede dig, om at give besked, hvis du er gangbesværet, så du kan få et værelse i stueetagen.
Opholdet er gratis, bortset fra drikkevarer til middagen.

Tilmelding er nødvendig pga. begrænsede antal pladser. Du kan tilmelde dig her. 

For yderligere information, er du altid velkommen til at kontakte Kræftrådgivningen i Hillerød på telefon 70 20 26 58 eller på email hillerod@cancer.dk