Skip navigation

Samtalegruppe for 12-17 år, som har en forælder, der er syg af kræft

I denne gruppe møder du andre unge, som har en mor eller far med kræft. Vi udveksler erfaringer og tanker og hygger os sammen.

Som en del af vores tilbud til familier tilbydes samtalegruppe til børn og unge som pårørende. I gruppen skabes rum til at møde andre børn og unge, der ved, hvad det vil sige at have en syg forælder. 

Mange med en forælder, der er syg, kan opleve at stå meget alene, fordi det kan være svært for andre at forstå, hvad man gennemgår, når én man er i familie med, har kræft. 

I gruppen kan du dele oplevelser og følelser med andre børn og unge i samme situation.

Praktisk information: 

Gruppeforløbet er på disse 4 mødegange:

  • 22. oktober kl. 15.30-17.00
  • 29. oktober kl. 15.30-17.00
  • 5. november kl. 15.30-17.00
  • 12. november kl. 15.30-17.00

Gruppen ledes af en rådgiver fra Kræftrådgivningen i Odense. 

Opstart af gruppen er forudsat tilstrækkeligt deltagerantal.    

For at deltage i gruppen skal du og/eller dine forældre først have en afklarende samtale med en af Kræftrådgivningens rådgivere.

Du eller dine forældre kan anmode om tilmelding via linket nedenfor (eller i boksen), hvorefter kræftrådgivningen vil kontakte jer og aftale en tid til en forsamtale. Hvis vi bliver enige om, at tilbuddet passer godt til dig, kan du deltage i gruppen.

Du kan også tilmelde dig eller få yderligere information ved at kontakte kræftrådgivningen på tlf. 70 20 26 87.

Når du bliver tilmeldt, skrives du på interesseliste, og bliver herefter kontaktet i uge 40 omkring opstart. 

Gruppeforløbet indledes med en familiesamtale, fordi vi ved, at det har betydning, at hele familien inddrages.