Skip navigation

Online senfølgekursus

Dette kursus er for dig, der oplever senfølger efter kræft. På kurset får du viden og redskaber til at håndtere senfølgerne, og du får mulighed for at udveksle erfaringer med andre.

Dette onlinekursus er for dig, der oplever senfølger efter kræft. På kurset får du viden og redskaber til at håndtere senfølgerne, og du får mulighed for at udveksle erfaringer med andre deltagere.

Hvorfor et online senfølgekursus?

Senfølger efter kræft kan bl.a. have indflydelse på livskvalitet, familieliv, arbejdsliv og i samværet med andre mennesker. Det kan være hjælpsomt at få viden om senfølger og hvordan de kan håndteres. Samtidig kan det være støttende at møde andre, der har senfølger og udveksle erfaringer. 

Hvad kan du forvente af forløbet?

På dette onlinekursus får du generel viden om senfølger efter kræft og konkrete bud på, hvordan senfølgerne kan håndteres. Temaerne målrettes ud fra deltagernes behov og kan blandt andet være:

  • Træthed
  • Psykiske reaktioner
  • Smerter
  • Søvn
  • Energiforvaltning
  • Hukommelses- og koncentrationsproblemer
  • Intimitet og seksuelle udfordringer
  • Ændringer i identitet og sociale relationer
  • Arbejdsliv

Du får mulighed for at dele dine tanker, følelser og erfaringer om livet med senfølger med de andre i gruppen.

Tilmelding:

Tilmelding til senfølgekurset kræver en forsamtale med en rådgiver. Hvis du er interesseret i at deltage i kurset, skal du anmode om tilmelding via linket nedenfor (eller i boksen), hvorefter kræftrådgivningen vil kontakte dig og aftale en tid til en forsamtale. Hvis vi bliver enige om, at tilbuddet passer godt til dig, kan du deltage i kurset.

Du er også velkommen til selv at kontakte Kræftrådgivningen i Odense på tlf.: 70 20 26 87 for at finde tid til en samtale.

Tilmelding er senest den 30. september.

Praktisk information: 

Holdet mødes online 4 gange a 2 timers varighed. Et hold er på maksimalt 10-12 deltagere. Du kan deltage i kurset hjemmefra.

Deltagelse i kurset kræver at du har mulighed for at tilgå kurset online via det tilsendte link til Teams. Linket udsendes via mail kort før kursets opstart. 

Rådgivere Birgitte Thaisen Sørensen og Anette Mussmann fra Kræftrådgivningen i Odense varetager gruppen.

Mødedatoerne er: 

Onsdag 23. oktober kl. 14:00 – 16:00 
Onsdag 20. november kl. 14:00 – 16:00
Onsdag 27. november kl. 14:00 – 16:00 
Onsdag 04. december kl.14:00 – 16:00