Skip navigation

Håndarbejde og Samvær

I denne netværksgruppe mødes vi om at lave håndarbejde med andre, der er berørt af kræft. Her er både plads til fordybelse og hyggeligt fællesskab. Du behøver ikke tilmelde dig - alle er velkomne.

Kom og vær med i vores netværksgruppe, hvor vi laver håndarbejde i fællesskab med andre, der er berørt af kræft.

Du skal selv medbringe et håndarbejde og materialer efter frit valg. Vi vil nyde et par timer i hinandens selskab, mens vi fordyber os i håndens arbejde.

Der er samtidig plads til at tanker, og til at samtalen kan flyde frit, imens vi nyder en kop kaffe eller the.

Du behøver ikke at kunne strikke, sy eller hækle, eller være dygtig til det, bare du har lysten til at være en del af et fællesskab, hvor vi laver håndarbejde sammen.

Vi stiller et startkit til rådighed til dig, hvis du ikke har erfaring med håndarbejde.

Praktisk information: 
Gruppen mødes i Kræftrådgivningen i Roskilde. Der er ingen tilmelding til gruppen – du møder bare op.

Gruppen ledes af frivillige og mødes hver anden mandag fra kl. 11.00 - 13.00.