Skip navigation

Drop-in meditation: Nærvær i nuet

Drop-in meditationstræning for alle med kræft inde på livet. Du behøver ikke at tilmelde dig - bare kom forbi.

Drop-in meditationstræning i Kræftrådgivningen i Roskilde er for alle med kræft inde på livet. Du behøver ikke at tilmelde dig - bare kom forbi. Træningen er både for dig, der gerne vil prøve hvad meditation er, og for dig, der allerede har erfaring med meditation.  

Om meditation 
Meditation har vist sig at have mange positive effekter i forhold til bl.a. stress, indre uro, søvnforstyrrelser, smerteoplevelser, angst og nedtrykthed.  

Meditation betyder at være ”vågen og tilstede” i øjeblikket og være bevidst om det, der foregår. Vi træner en meditationsform, der styrker evnen til at være nærværende uanset om det, der foregår i livet, er behageligt eller ubehageligt.  

Meditationen kan foregå både siddende, stående og liggende, samt som afspænding og meditativ kropsscanning.  

Praktisk information: 
Meditationstræningen foregår i Kræftrådgivningen i Roskilde. 

Du behøver ikke at tilmelde dig - bare mød op. Du er velkommen til inden du kommer første gang at kontakte Kræftrådgivningen i Roskilde og høre nærmere om tilbuddet.  

Kræftrådgivningen i Roskilde:

Tlf.: 70 20 26 48 
E-mail: roskilde@cancer.dk