Find styrke og balance i naturen
Et pusterum for kræftramte, pårørende og personer med senfølger
Har du brug for en pause fra hverdagens udfordringer? Måske oplever du lav energi, koncentrationsbesvær eller mange tanker? Dette forløb i naturen er for dig, der søger ro, nærvær og styrke.
Hvad kan du forvente?
- Guidede øvelser: Åndedrætstræning, afspænding og meditation.
- Fællesskab: Tryg ramme med tid til refleksion og erfaringsdeling.
- Naturen som terapeut: Mentalt velvære og klarhed
- Praktiske værktøjer til: Stilhed, nærvær og balance i din hverdag.
Naturen som din guide
Med naturens ro kan du genfinde klarhed og styrke forbindelsen til dig selv og dine omgivelser. Uanset om det er en stille skovbund eller en rislende bæk, giver naturen plads til fordybelse og rehabilitering.
Praktisk information
- Datoer: 7 sessioner hver anden mandag kl. 10.00-13.00: 24/3, 7/4, 23/4 (onsdag), 5/5, 19/5, 2/6 og 16/6. Du skal kunne deltage alle gange.
- Sted: Jonstrup Vang Skov, med mødested ved Ballerup Rideskole. Hytten bruges ved kraftig regn.
- Deltagerkrav: Du skal kunne gå i let kuperet terræn, sidde/ligge i skoven og være udendørs i al slags vejr. Vi aflyser kun ved torden el. stormvejr.
Mød dine instruktører
Camilla Lindhardt: Naturterapeutisk mindfulnessinstruktør, sygeplejerske og rådgiver.
Anne-Sophie Bernstorff: Mindful selfcompassion-instruktør og frivillig rådgiver.
Kom med og oplev naturens styrkende kraft – et sted for ro, fordybelse og fællesskab.
Vi glæder os til at se dig!
Tilmeld dig via linket under illustrationen eller via linket i boksen.