Motion og bevægelse har ikke alene en positiv effekt på dit generelle helbred og velvære. Regelmæssig motion og bevægelse forbygger nemlig mindst 15 forskellige kræftformer. Samtidig peger undersøgelser på, at motion og bevægelse har betydning for kræftpatienters behandlingsforløb. Motion og bevægelse kan derudover mindske risiko for tilbagefald.
Motion og bevægelse er dermed vigtig for alle uanset om vi er kræftramte, efterlevende eller pårørende til kræft.
Anne Vibeke Steffens vil i sit foredrag gøre os klogere på den fysiologiske og sundhedsmæssige betydning af motion og bevægelse. Hun vil desuden tale om effekten af konkrete træningsformer og deres relevans ift. kræftsygdom. Undervejs i foredraget vil Anne Vibeke Steffens derudover forkæle os med råd og anbefalinger, som let kan integreres i hverdagen.
Vil du/I være med til en lærerig eftermiddag, så tilmeld dig/jer her på siden eller på 70 20 26 46 eller på mail: naestved@cancer.dk
Praktisk information:
Vi mødes i Kræftrådgivningen i Næstved fra kl. 16.00-18.00, hvor foredraget holdes.