Spring navigation over

Senfølgernetværk

En netværksgruppe med fokus på erfaringsudveksling om senfølger af kræft.

Senfølger kan både være fysiske, psykiske og sociale helbredsproblemer, som f.eks. træthed, smerter og angst.

Mens bivirkninger opstår i forbindelse med selve kræftbehandlingen og normalt forsvinder igen, når behandlingen er slut, er senfølger mere varige gener. De kan opstå under eller efter behandlingen – af og til måneder og år efter at kræftbehandlingen er afsluttet. 

Senfølger efter kræft kan bl.a. have indflydelse på livskvaliteten og samværet med andre mennesker. 

Det kan hjælpe at møde andre i samme situation, få mere viden om senfølger, og hvordan de kan håndteres i hverdagen. 

Eksempler på senfølger kan være: 

- Træthed og søvnproblemer
- Smerter og Lymfødem
- Hukommelses- og koncentrationsproblemer 
- Angst for tilbagefald
- Seksuelle problemer
- Ændringer i identitet, socialt liv og arbejdsliv
- Synke- og spiseproblemer

Hvad får du ud af at deltage? 

Møde andre i samme situation selvom I kan være forskellige steder i jeres ”kræftforløb”. 

Sammen kan I dele erfaringer - og hjælpe og støtte hinanden med at håndtere, acceptere og bearbejde de problemer, som senfølgerne kan have medført. 

Få et netværk hvor det er legalt at tale om dine senfølger og om de følelser og bekymringer, der kan fylde i din hverdag, som du måske ikke altid kan eller ønsker at dele med andre i din familie, på dit arbejde eller blandt dine venner.  

Vi mødes hver den 1. tirsdag i måneden.