Spring navigation over

Kreativ gruppe for kræftpatienter

Gruppen er et frirum for kræftramte, hvor vi samles om at være kreative. Her arbejdes der blandt andet med akryl- og akvarelmaling, smykker og kollager.

I en tid præget af frygt og usikkerhed kan det for mange give både retning og mening at arbejde med noget håndgribeligt og at skabe noget smukt og personligt. Det er netop noget af det, vi samles om i den kreative gruppe for kræftramte.

Der er ingen krav om tidligere kendskab eller erfaring med kunsthåndværk. Vi mødes om noget kreativt, hvor der er plads til den enkeltes idéer, og hvor du kan lære at udtrykke dig igennem kunst og skabe noget meningsfuldt i et venligt og åbensindet miljø. 

Praktisk information: 

Gruppen mødes i Kræftrådgivningen i Viborg torsdage i ulige uger fra kl. 13.30-16.30.

Tilmelding er nødvendig, da vi gerne vil have overblik over, hvor mange vi bliver. 

Det er gratis at deltage - medbring selv kursusmateriale efter eget valg.