Grupper og netværk for efterladte
Her finder du aktuelle grupper og netværk for efterladte i Kræftrådgivningen i Aarhus. Har du brug for mere information eller vil du gerne deltage i et gruppetilbud eller netværk, så kontakt os endelig.
Oftest er det de samme tanker og følelser, man går med, når man som ung har oplevet at miste. Det betyder, at man i gruppen oplever den forståelse, man måske mangler fra venner og andre, fordi de ikke har oplevet det selv.
I gruppen taler vi om sorgen og den forandrede hverdag. Her forsøger vi ikke at fjerne sorgen, men vi lader den få plads.
I gruppen deltager to erfarne frivillige gruppeledere. Sammen tager vi fra gang til gang temaer og spørgsmål op, med udgangspunkt i tabet af en forælder.
Praktisk information:
Vi mødes løbende i Kræftrådgivningen i Aarhus fra kl. 17.00-19.00. Det kræver tilmelding at deltage i gruppen. Endelig tilmelding kræver en forsamtale med en rådgiver.
Du kan finde aktuelle datoer og tilmelde dig i vores kalender:
Vil du høre mere om gruppen, kan du kontakte kræftrådgivningen på tlf.: 7020 2689 eller e-mail: aarhus@cancer.dk
Har du mistet et voksent barn til kræft? Så har du her mulighed for at blive en del af et netværk med andre i en lignende situation.
Du kan deltage i gruppen alene eller sammen med din ægtefælle/partner.
I gruppen får I mulighed for at:
- Møde ligestillede
- Dele tanker, følelser og erfaringer
- Tale om sorgen og tabet
- Tale om det, som fylder lige nu
- Blive styrket i at finde en vej i livet – i den nye virkelighed, der er nu
Praktisk information:
Gruppen ledes af en rådgiver fra Kræftrådgivningen.
Vi mødes i Kræftrådgivningen i Aarhus fjerde mandag hver måned fra kl. 16.00 – 18.30.
Det kræver tilmelding at deltage i gruppen. Endelig tilmelding kræver en forsamtale med en rådgiver. Du kan finde aktuelle datoer i kalenderen:
Vil du høre mere om gruppen, kan du kontakte kræftrådgivningen på 7020 2689 e-mail: aarhus@cancer.dk
På Facebook faciliterer Ung Kræft denne gruppe, der er et fællesskab for unge i alderen 18-39 år, der har mistet en ung, som havde kræft.
Her kan du dele og søge erfaringer, tanker og viden om alt det svære, du står i.
Du kan bruge gruppen til det, du har brug for: Del din historie, snak om det at miste din partner, søskende eller nære ven og få gode råd fra andre unge, der står i samme situation. Du kan også give tankerne frit løb eller være fluen på væggen.
I Facebookgruppen deler Ung Kræft også aktiviteter og tilbud til unge, der har mistet en ung til kræft.
Du kan finde gruppen her: