Tilbud til familier
Her kan du læse om de tilbud, som er særlige for familier med kræft.
Familierådgivning er et rådgivningstilbud, som har et særligt fokus på at yde rådgivning til familier med hjemmeboende børn, hvor en forælder har kræft. Udgangspunktet er, at hele familien inviteres til rådgivningssamtale, fordi sygdommen påvirker alle familiens medlemmer. Første samtale vil være alene med forældrene uden børn.
Kontakt kræftrådgivningen for at høre mere på tlf.: 70 20 26 55 eller e-mail: herlev@cancer.dk
Kræftens Bekæmpelse inviterer familier, der er berørt af kræft, til en dag i naturskønne omgivelser på Camp Adventure. Her er der mulighed for at tage en pause fra hverdagen, være sammen som familie og møde andre i samme situation.
Dagen begynder med fælles morgenmad, hvorefter I kan udforske klatreparken, gå en tur i Skovtårnet, lege på området eller bare nyde naturen i ro og mag. Vi spiser frokost sammen, og dagen rundes af med kaffe og kage. To rådgivere fra Kræftrådgivningen i Herlev vil være til stede under hele arrangementet.
Læs mere her:
Kræftens Bekæmpelse kan, takket være en donation, tilbyde familier, hvor en forælder er ramt af kræft, et gratis weekendophold sammen med andre familier med kræft.
Formålet er at have nogle sjove oplevelser sammen som familie, at møde andre familier med kræft inde på livet og udveksle erfaringer.
Målgruppen er familier, hvor en af forældrene er ramt af kræft og er i behandling, eller har været i behandling inden for det seneste år, og hvor børnene er mellem 6 og 18 år.
Deltagelse i Familieweekend, indebærer en telefonisk forsamtale med den ansvarlige rådgiver inden opstart. Se yderligere info via linket: