Grupper og netværk for efterladte
Her finder du de aktuelle grupper og netværk for efterladte, som vi tilbyder i Kræftrådgivningen i Herlev.
At miste en, man elsker, kan føles som en uoverskuelig byrde, der tager al glæde og mening fra livet. Men du behøver ikke stå alene med din sorg.
Vores sorggruppe er et trygt og fortroligt rum, hvor du kan møde andre i samme situation. Her kan du dele dine tanker og følelser og finde håb og lindring i fællesskabet. Sammen med erfarne rådgivere skaber vi plads til refleksion, forståelse og støtte i processen.
Praktisk information:
Gruppen mødes 8 gange og er ledet af to rådgivere.
Gruppen er for voksne, der har mistet en ægtefælle/partner til kræft.
Vi anbefaler, at der er gået mindst tre måneder, siden tabet.
NB: Tilmeldingen er desværre lukket, og gruppen er startet op.
Vi forventer, at der starter en ny gruppe efter sommerferien. Hold øje med hjemmesiden her el. ring til os efter sommer på dette telefonnummer: 7020 2655.
På Facebook faciliterer Ung Kræft denne gruppe, der er et fællesskab for unge i alderen 18-39 år, der har mistet en ung, som havde kræft.
Her kan du dele og søge erfaringer, tanker og viden om alt det svære, du står i.
Du kan bruge gruppen til det, du har brug for: Del din historie, snak om det at miste din partner, søskende eller nære ven og få gode råd fra andre unge, der står i samme situation. Du kan også give tankerne frit løb eller være fluen på væggen.
I Facebookgruppen deler Ung Kræft også aktiviteter og tilbud til unge, der har mistet en ung til kræft.
Du kan finde gruppen her: