Om Kræftrådgivningen
Her kan du læse om Kræftrådgivningen i København og se, hvilke medarbejdere du møder i huset.
Her finder du os
Kræftrådgivningen i København ligger på Nørrebro i Center for Kræft og Sundhed København, som vi har et tæt samarbejde med.
Kræftrådgivningens tilbud
Vi har en række forskellige tilbud til kræftpatienter, pårørende og efterladte. Du kan tale med en rådgiver enten alene eller sammen med din partner eller familie. Du kan være med i en samtalegruppe eller deltage i vores kurser og aktiviteter. Du er også altid velkommen til bare at kigge forbi og få en kop kaffe eller te, f.eks. hvis du har ventetid på hospitalet.
Alle rådgivningstilbud i kræftrådgivningen er gratis.
Du kan læse mere om vores tilbud under 'Grupper og aktiviteter' og i kalenderen. Du er også velkommen til at ringe eller skrive til os for at høre nærmere.
Drop-in rådgivning
Vi har drop-in rådgivning i hele vores åbningstid, så du kommer bare forbi. Det er også muligt at bestille tid til rådgivning, hvis du foretrækker det.
Du kan også få rådgivning over telefon eller video (Teams). Ring eller send os en mail, hvis du ønsker dette.
Adgangs- og parkeringsforhold
Indgangen finder du både foran og bag Center for Kræft og Sundhed København. Begge indgange ligger i gadeplan, og der er elevator.
Gangbesværede og kørestolsbrugere kan nemt komme rundt i rådgivningen.
Der er parkering både foran og bag Kræftrådgivningen i De Gamles By, hvor der ligeledes findes handicapparkering. Husk parkeringsbetaling.
I Kræftrådgivningen møder du
Du møder både frivillige og medarbejdere i Kræftrådgivningen i København. På billedet nedenfor ser du medarbejderne i kræftrådgivningen.
Cancerforum
Læs om andres tanker og erfaringer og del dine egne på Cancerforum, Kræftens Bekæmpelses onlineforum for kræftpatienter og pårørende.
Cancerforum.dkMød andre online
Uanset hvor i landet du bor, kan du møde andre med kræft inde på livet i en online samtalegruppe. Her deltager du hjemmefra via computer eller tablet. Se aktuelle online samtalegrupper for kræftpatienter, pårørende og efterladte her.
Online samtalegrupper