Kurser og andre aktiviteter
Her kan du se aktuelle kurser og aktiviteter, som Kræftrådgivningen i Næstved tilbyder. Har du brug for mere information eller vil du gerne deltage i et gruppetilbud eller netværk, så kontakt os endelig.
Motionstilbud
"Slip tankerne", kom og vær med én eller flere gange!
Liggende på en yogamåtte og godt puttet med tæpper og puder, udforsker vi grænsen mellem den vågne tilstand og søvnen. Her kan vi møde en særlig form for afslapning af krop og sind - hvor kroppen er dybt afspændt, mens sindet er helt bevidst i en rolig vågenhed.
Du vil komme på en guidet rundtur i din egen krop, skabe kontakt til dit åndedræt, dine sanser og følelser - og blive inviteret med på en visualisering eller drømmerejse.
Sessionerne varetages af yogainstruktør Nella Berg.
Praktisk information:
Vi mødes i Kræftrådgivningen i Næstved onsdage fra kl. 10.00 - 11.00 på følgende datoer: 19/2 - 26/2 - 5/3 - 12/3 - 26/3 og 2/4.
Du kan tilmelde dig online via vores kalender:
Find dybdeafspænding i kalenderen
Vær opmærksom på, at hver session kræver ny tilmelding.
Du er også velkommen til at skrive til os på: naestved@cancer.dk eller ringe på telefon 70 20 26 46.
Drop in Yoga er blid og skånsom yoga med elementer fra Mindfulness, for dig har eller har haft kræft.
På holdet arbejder vi blidt og roligt med yoga, og retter øvelserne til, så de passer til din krop. Vi har fokus på åndedrættet, og på hvordan dette kan bruges til at slippe spændinger, håndtere smerter og skabe plads og ro i krop og sind.
Praktisk information:
Vi mødes i Kræftrådgivningen i Næstved hver torsdag kl. 11.00 - 12.00.
Holdet er for kræftramte under og efter behandling. Du er velkommen til at medbringe egen måtte og tæppe.
Underviser rådgiver og yogainstruktør Dorthe Andersen.
Der er 10 pladser, og det er efter ”'Først til mølle princippet". Tilmelding er ikke nødvendig, så du dukker bare op.
Du kan finde aktuelle datoer i kalenderen:
Livet som kræftpatient, pårørende eller efterladt kan opleves som både stressende og angstfyldt, og det kan være svært at stoppe en forstyrrende strøm af tanker og være nærværende både i forhold til ens omgivelser og i det daglige liv.
Til selvforkælelsesdag handler det om at komme helt ned i gear og finde roen gennem afslappende aktiviteter. Her er der plads til at slippe hverdagens bekymringer og til at sætte dig selv i fokus.
Programmet lyder som følger:
10.00 Velkomst
10.15 Mindful gåtur i skoven
10.45 Blid og styrkende yoga
12.00 Frokost
12.45 Afspænding og meditation
13.30 Farvel og tak for i dag
Underviser er rådgiver og yogainstruktør Dorthe Andersen.
Praktisk information:
Vi mødes i Kræftrådgivningen i Næstved fra kl. 10.00-13.30.
Tilmelding er nødvendig på grund af et begrænset antal pladser.
Aktuelle datoer den 07. marts og den 13. juni. Du kan tilmelde dig i kalenderen:
Har du lyst til at udforske nogle af de muligheder, du selv har for at gøre noget for at håndtere livet som kræftpatient eller som pårørende, så er dette et tilbud for dig.
Livet som kræftpatient eller pårørende opleves af de fleste som både stressende og angstfyldt, og det kan være svært at stoppe en forstyrrende strøm af tanker og være nærværende både i forhold til ens omgivelser og i det daglige liv. Mange oplever også ubehag i kroppen, evt. smerter.
Erfaringerne viser, at træning i Mindfulness kan reducere nogle af de psykiske og fysiske gener.
Når du møder op, vil du blive guidet igennem forskellige mindfulness øvelser, som kan være både liggende, siddende, gående og stående, og der vil indgå lette yogastræk.
Praktisk information:
Holdet mødes i Kræftrådgivningen i Næstved hver mandag fra kl. 11.00 - 12.00.
Du kan deltage i dit almindelige tøj, men det er en fordel at have noget behageligt tøj på. Medbring evt. et par varme sokker og et tæppe/sjal.
Underviser er yogainstruktør og rådgiver Tine Ramskov Larsen fra Kræftrådgivningen.
Tilmelding er ikke nødvendig, så du møder bare op. Du kan finde aktuelle datoer i kalenderen:
Træn med selvtrænerne i Kræftrådgivningens træningssal.
Du kan træne i salen:
Tirsdage kl. 9.00 - 12.00
Fredage kl. 9.00 - 13.00
Hvis du har lyst til at deltage i træningsfællesskabet, skal du blot kontakte Kræftrådgivningen på telefon 70 20 26 46.
Er du glad for at komme ud i naturen og gå en tur? Har du lyst til at deltage i et fællesskab, hvor vi går en times tid en gang om ugen? Så er Walk and Talk lige noget for dig.
Man taler så godt sammen, når man går side om side, og samtidig kan nyde naturen og årstidernes skiften. Når du vandrer i naturen, øger du din kondition, og gennem alle de mange sansninger skærpes din energi, og livskvaliteten får et boost. Gå med på en Walk & Talk i Herlufsholmskoven og langs Susåen i det tempo du kan klare.
Tilbuddet henvender sig både til dig, der er- eller har været ramt af kræft, til dig, der er pårørende og til dig, der har mistet en pårørende til en kræftsygdom.
Praktisk information:
Vi mødes i Kræftrådgivningen hver torsdag kl. 13.30, hvor vi går en tur på en times tid.
Tilbuddet ledes af to frivillige tovholdere, der efterfølgende sørger for, at der er en kop varm kaffe/te i Torsdagscaféen.
Du behøver ikke tilmelde dig, du kommer bare. Find aktuelle datoer i kalenderen:
Kurser og workshops
På dette kursus arbejder du med egne styrker og værdier, dit netværk og din indflydelse på eget liv.
At få kræft kan være en stor belastning både fysisk og mentalt. Både under og efter sygdomsforløbet er det almindeligt at opleve angst, svære tanker og manglende overskud.
Med afsæt i nyere psykologisk forskning i mental robusthed (resilliens) tilbyder Kræftens Bekæmpelse derfor kurset: ”Træn din mentale robusthed” til kræftpatienter. Mental robusthed dækker over det at kunne klare sig på trods af svære belastninger i livet. På kurset arbejder du med egne styrker og værdier, dit netværk og din indflydelse på eget liv.
Målet er, at du undervejs og efter endt kursus oplever større indblik i din mentale robusthed og flere handlemuligheder i livet med kræft. Kurset er en blanding af oplæg, øvelser og erfaringsudveksling om robusthedstræning. Derudover lægges der op til, at du arbejder med øvelserne mellem de enkelte kursusgange.
Kursusforløb:
Dag 1.
Kl. 13.00 - 15.30: Den tabte helhed og balance i livet
Hvad er mental robusthed?
Balancen mellem sygdom og hverdagsliv.
Dag 2.
Kl. 13.00 - 15.30: Forandringer i livet
Et undersøgende blik på egne reaktionsmønstre
Hvordan har kræften påvirket dit liv og hvad er mest relevant at arbejde med på dette kursus?
Dag 3.
Kl. 13.00 - 15.30: Et kritisk blik på personlige bekymringer
Kontrol, indflydelse og vilkår. Hvad bruger du din tid på?
Øvelser i at tackle uhensigtsmæssige tanker.
Dag 4.
Kl. 13.00 - 15.30: Værdier og mening
Afklaring af egne værdier og meningsfulde aktiviteter.
Barriere i forhold til at leve et mere værdibaseret og meningsfuldt liv.
Dag 5.
Kl. 13.00 - 15:30: Accept
Hvordan rummes svære livsvilkår?
Dag 6.
Kl. 13.00 - 15.30: Egenomsorg
Hvilke forventninger har du til dig selv og hvordan støtter du dig selv bedst?
Dag 7.
Kl. 13.00 - 15.30: Netværket
Hvordan kan man skabe et mere støttende netværk?
Dag 8.
Kl. 13.00 - 15.30: Styrker og værdighed
Større klarhed om egne styrker og hvordan de kan bruges fremadrettet.
Tilmelding her via kalenderen: https://www.cancer.dk/faa-raadgivning/kalender/?take=15&84975=84980
Hvorfor et senfølgerforløb i naturen?
Senfølger efter kræft kan have indflydelse på livskvalitet, familieliv, arbejdsliv og socialt liv. Dette forløb har fokus på at give deltagerne en bedre forståelse af livet med senfølger og konkrete værktøjer til at håndtere senfølgerne. Forløbet foregår i naturen og er inspireret af forskning i og Kræftens Bekæmpelses erfaringer med naturterapeutisk mindfulness.
Naturterapi kan have en positiv virkning på humør og velbefindende og kan blandt andet medvirke til bedre søvn og reduktion af smerter, stress, angst og depression. Samtidig kan det være hjælpsomt at møde andre, der oplever senfølger.
Hvad kan du forvente af forløbet?
I dette forløb er du i naturen sammen med andre, der har senfølger efter kræft. Instruktøren guider jer igennem dagens program og øvelser, hvor et vigtigt element vil være at sanse naturen omkring jer. Hver mødegang har et forskelligt fokus, som f.eks. træthed og energiforvaltning, smerter eller egenomsorg.
Ved hjælp af øvelser og nærvær i naturen opnår du gennem kurset:
- En bedre forståelse for dig selv og din nye identitet
- Hjælp til at leve livet med de begrænsninger, senfølgerne kan give
- Konkrete redskaber til og erfaringer med at håndtere dine senfølger
- Erfaring med naturens beroligende og helende virkning
Hvem kan deltage?
Forløbet er for dig, der har eller har haft kræft, og som har senfølger. Du skal have lyst til at være i naturen og være i stand til at gå et par kilometer på skovstier, der kan være ujævne. Vi går i et roligt tempo.
Tilmelding:
Tilmelding til senfølgeforløbet kræver en forsamtale med en rådgiver. Hvis du er interesseret i at deltage i kurset, skal du anmode om tilmelding via vores kalender, hvorefter kræftrådgivningen vil kontakte dig og aftale en tid til en visiterende samtale. Hvis vi bliver enige om, at tilbuddet passer godt til dig, kan du deltage i kurset.
Du er også velkommen til selv at kontakte kræftrådgivningen på tlf.: 70 20 26 46 | e-mail: naestved@cancer.dk for at finde tid til en samtale.
Praktisk information:
Rådgivere Thea Baggesen og Janne Hovgaard Rasmussen varetager forløbet.
Da vi opholder os i naturen, er det vigtigt at tage tøj på efter vejret og fodtøj, du går godt i. Du vil inden første mødegang få en mail med praktisk information om mødested, og hvad du skal medbringe.
Et hold er maks. 10-12 deltagere. Forløbet strækker sig over 6 mødegange a ca. 2,5 time.
Alle seks gange foregår i Fruens Plantage, Ny Præstøvej, 4700 Næstved.
Adgang og parkering:
I egen bil: Drej af (ind i skoven) ved Ny Præstøvej nr. 304 ved skiltet ”Fruens Plantage” (på højre side, når retning fra Næstved).
Første mødegang er den 6. marts fra kl. 13.00 til 15.30. Du kan se alle mødegange herunder:
06/03 Om forløbet og generelle senfølger
13/03 Kognitive vanskeligheder
20/03 Træthed (fatigue), søvn og energiforvaltning
27/03 Kroniske smerter
03/04 Frygt, angst og depression
10/04 Ny identitet og hverdag – egenomsorg
Hvorfor et senfølgekursus?
Senfølger efter kræft kan bl.a. have indflydelse på livskvalitet, familieliv, arbejdsliv og i samværet med andre mennesker. Det kan være hjælpsomt at få viden om senfølger og hvordan de kan håndteres. Samtidig kan det være støttende at møde andre, der har senfølger og udveksle erfaringer.
Hvad kan du forvente af forløbet?
På dette kursus får du generel viden om senfølger efter kræft og konkrete bud på, hvordan senfølgerne kan håndteres. Temaerne målrettes ud fra deltagernes behov og kan blandt andet være:
- Træthed
- Psykiske reaktioner
- Smerter
- Søvn
- Energiforvaltning
- Hukommelses- og koncentrationsproblemer
- Intimitet og seksuelle udfordringer
- Ændringer i identitet og sociale relationer
- Arbejdsliv
Du får mulighed for at dele dine tanker, følelser og erfaringer om livet med senfølger med de andre i gruppen.
Hvem kan deltage?
For at deltage skal du have senfølger efter en kræftsygdom og/eller kræftbehandling. Det er gratis at deltage i kurset lige som vores øvrige tilbud.
Tilmelding:
Tilmelding til senfølgekurset kræver en forsamtale med en rådgiver. Hvis du er interesseret i at deltage i kurset, skal du anmode om tilmelding via vores kalender, hvorefter kræftrådgivningen vil kontakte dig og aftale en tid til en visiterende samtale. Hvis vi bliver enige om, at tilbuddet passer godt til dig, kan du deltage i kurset.
Du er også velkommen til selv at kontakte kræftrådgivningen på tlf.: 70 20 26 46 | e-mail: naestved@cancer.dk for at finde tid til en samtale.
Praktisk information:
Kursusholdet mødes 8 gange a 2,5 timers varighed i Kræftrådgivningen i Næstved.
Et hold er maks. 10-12 deltagere, og det er gratis at deltage i kurset lige som vore øvrige tilbud.
Kurset varetages af rådgiver Thea Baggesen.
Første mødegang er torsdag den 24. april fra kl. 13.00 til 15.30. Du kan se alle mødegange herunder:
Den 24/4, 1/5, 8/5, 15/5, 22/5, 12/6, 19/6 og 26/6
Andre tilbud i kræftrådgivningen
I denne gruppe kan du indgå i et fællesskab, hvor du kan møde andre, der også klarer hverdagen på egen hånd. Her kan I sammen udveksle erfaringer, refleksioner og udfordringer.
Hver gang tilbyder vi et måltid mad, som vi spiser vi sammen. Derudover vil der være fokus på fælles samtaler. Efter spisningen kan vi planlægge sociale aktiviteter, såsom en gåtur, et spil el. lign.
Praktisk information:
Vi mødes i Kræftrådgivningen i Næstved den første mandag i hver måned kl. 17.00 - 19.30.
Det er en åben gruppe med plads til 12-14 deltagere. Det betyder, at det kan være forskelligt, hvem der deltager fra gang til gang.
Gruppen ledes af en rådgiver og maden laves af frivillig Karin Schmidt.
Du kan få yderligere information ved at ringe eller skrive til Kræftrådgivningen. Find aktuelle datoer og tilmeld dig i kalenderen:
Vi glæder os til at se dig!
Vi lytter til en god historie sammen og snakker om den undervejs
Historier og digte læses højt af en læseguide, som er kulturformidler på Næstved Bibliotek og borgerservice, hvorefter vi kan dele vores tanker med hinanden.
Der er intet rigtigt eller forkert, og du må gerne blot lytte til historien, hvis du har brug for det.
Alle har deres egen oplevelse, og netop derfor bliver samtalerne spændende, og man lærer noget om sig selv og andre.
Ved at tale om, hvad vi oplever, giver vi hinanden adgang til erfaringer, som vi ellers aldrig ville opleve. Det er selve magien.
Man behøver ikke kende til litteratur i forvejen, og det kræver ingen forberedelse.
Højtlæsning er IKKE:
• Terapi, undervisning eller sagsbehandling
• En konkurrence om at være klogest på litteratur eller forfatterens hensigter
• en aktivitet, som kræver særlige forudsætninger
Hvad kan højtlæsning give dig?
• Højtlæsning har en signifikant positiv effekt på stress, angst og depression
• Deltagelse modvirker også ensomhed
• Du kan opleve et fællesskab med udgangspunkt i litteraturen
• Du vil blive introduceret til en variation af skønlitteratur
Alle kan være med og alle er velkomne!
Foredrag
Mandag den 17/3-25 kl. 16.00 - 18.00. Foredragsholder er rådgivningsleder og specialist i fysioterapi Anne Vibeke Steffens.
Motion og bevægelse har ikke alene en positiv effekt på dit generelle helbred og velvære. Regelmæssig motion og bevægelse forbygger nemlig mindst 15 forskellige kræftformer. Samtidig peger undersøgelser på, at motion og bevægelse har betydning for kræftpatienters behandlingsforløb. Motion og bevægelse kan derudover mindske risiko for tilbagefald.
Motion og bevægelse er dermed vigtig for alle uanset om vi er kræftramte, efterlevende eller pårørende til kræft.
Anne Vibeke Steffens vil i sit foredrag gøre os klogere på den fysiologiske og sundhedsmæssige betydning af motion og bevægelse. Hun vil desuden tale om effekten af konkrete træningsformer og deres relevans ift. kræftsygdom. Undervejs i foredraget vil Anne Vibeke Steffens derudover forkæle os med råd og anbefalinger, som let kan integreres i hverdagen.
Vil du/I være med til en lærerig eftermiddag, så find foredraget i kalenderen
Du er også velkommen til at kontakte os på telefon 70 20 26 46.
Mandag dem 19/5-25 kl. 16.00 - 18.00
Foredragsholder er overlæge på Herlev og Gentoftehospital & Center for Immune Therapy Eva Ellebæk.
Yderligere info følger
Tilbud fra øvrige patientforeninger
Som et tilbud til mænd, der har fået diagnosen prostatakræft og deres pårørende, har PROPA en to timers træffetid den sidste mandag i måneden.
Her vil I have mulighed for at tale med en patient/repræsentant fra PROPA, samt en pårørende. Begge kan svare på spørgsmål ud fra egne erfaringer og vil i det hele taget være klar til en snak om, hvad det indebærer at få en prostatakræft-diagnose.
Praktisk information:
Vi mødes i Kræftrådgivningen i Næstved den sidste mandag i måneden fra kl. 16.00-18.00.
Hvis træffetiden passer dig dårligt, men du stadig gerne vil gøre brug af tilbuddet, så kontakt Mogens Mogensen på telefon: 50 47 09 59, eller på mail: mbm.propa@gmail.com
Du kan finde aktuelle træffetider og tilmelde dig i kalenderen:
Vi er en gruppe af ægtefæller/samlevere til mænd med prostatakræft.
I denne gruppe mødes ægtefæller og samlevere til mænd med prostatakræft for at dele tanker, spørgsmål og erfaringer.
Vi har oprettet pårørendegruppen, der er en selvhjælpsgruppe under PROPA, da der - også for de pårørende kan være mange spørgsmål i forbindelse med ovennævnte sygdom.
I pårørendegruppen kan vi uforstyrret tale sammen, og har mulighed for at få bedre forståelser af, hvad det indebærer, når ens ægtemand eller samlever får diagnosen prostatakræft.
Praktisk information:
Vi mødes i Kræftrådgivningen i Næstved den sidste mandag i måneden fra kl. 16.00-18.00.
Har du behov / lyst til at deltage i pårørendegruppen, så er du meget velkommen!
Henvendelse til: Jette Mohr Lyberth| e-mail: jettemohrlyberth@gmail.com
Du kan også finde aktuelle datoer og tilmelde dig i kalenderen: