Gruppen for mennesker med kronisk, uhelbredelig kræft er en fortløbende gruppe for dig, der har fået at vide, at du ikke kan helbredes for din kræftsygdom.
Gruppen ledes af to rådgivere og mødes hver anden tirsdag i lige uger. Du har mulighed for at deltage i op til et halvt år.
I gruppen har du mulighed for at møde ligestillede, der befinder sig i en situation, som minder om din. Dette kan give mulighed for en oplevelse af forståelse, som man ikke nødvendigvis finder hos sine nærmeste.
Der er mulighed for at tale om alt, også de følelser og tanker, som man måske har svært ved at åbne op om over for ens nærmeste.
Tilmelding:
For at deltage i gruppen skal du først have en afklarende samtale med en af Kræftrådgivningens rådgivere. Sammen vil I finde ud af om gruppen er noget for dig.
Når du bliver tilmeldt, skrives du på interesseliste og bliver kontaktet, når der er en ledig plads i gruppen.
For mere information eller tilmelding kontakt Kræftrådgivningen Odense på tlf.: 70 20 26 87eller e-mail odense@cancer.dk