Om kræftrådgivningen
Her kan du læse om Kræftrådgivningen i Odense og se, hvilke medarbejdere du møder i huset.
Her finder du os
Kræftrådgivningen i Odense ligger ved Odense Universitets Hospital.
Kræftrådgivningens tilbud
Vi har tilbud til alle, der er berørt af kræft. Du kan tale med en rådgiver enten alene eller sammen med din partner eller familie. Du kan være med i en samtalegruppe eller deltage i vores kurser og aktiviteter og møde andre med kræft inde på livet. Du er også altid velkommen til bare at kigge forbi og få en kop kaffe eller te, f.eks. hvis du har ventetid på hospitalet.
Vi tilbyder også rådgivningsamtaler i Faaborg, Nyborg og Svendborg.
Alle rådgivningstilbud i kræftrådgivningen er gratis.
Du kan læse mere om vores tilbud under 'Grupper og aktiviteter' og i kalenderen. Du er også velkommen til at ringe eller skrive til os for at høre nærmere.
Drop-in rådgivning
Vi har drop-in rådgivning i hele vores åbningstid, så du kommer bare forbi. Det er også muligt at bestille tid til rådgivning, hvis du foretrækker det.
Du kan også få rådgivning over telefon eller video (Teams). Ring eller send os en mail, hvis du ønsker dette.
Adgangs- og parkeringsforhold
Rådgivningen har desværre ikke sin egen parkeringsplads på Odense Universitetshospital.
Når du har parkeret er det vigtigt, at du kommer ind i rådgivningen og registrerer din nummerplade. Det er gratis at parkere for vores brugere - vores værter vil hjælpe dig med registreringen.
I Kræftrådgivningen møder du
Du møder både frivillige og medarbejdere i Kræftrådgivningen i Odense. På billedet nedenfor ser du medarbejderne i kræftrådgivningen.
Kræftlinjen
Du kan få gratis, professionel rådgivning på Kræftlinjen. Ring til os på 80 30 10 30 eller skriv via chatrådgivningen. Kræftlinjen har åbent alle hverdage kl. 9-21 og kl. 12-17 i weekenden. Kun lukket på helligdage.
KræftlinjenCancerforum
Læs om andres tanker og erfaringer og del dine egne på Cancerforum, Kræftens Bekæmpelses onlineforum for kræftpatienter og pårørende.
Cancerforum.dk