Sådan nedarves en genvariant

Nedarvede gener og kræft

Arvelige kræftformer skyldes ofte nedarvede sygdomsdisponerende genvarianter i de gener, der påvirker cellens vækst eller evnen til at reparere skade på arvematerialet (DNA). Arver man en sådan genvariant fra sine forældre, har man som regel en meget høj risiko for at udvikle kræft – og ofte tidligt i livet.

Kræftsygdomme, der kan være arvelige:

• Brystkræft
• Kræft i æggestokke
• Livmoderkræft
• Tarmkræft

Her kender forskerne hovedparten af de gener, der kan forklare arveligheden.

Andre kræftsygdomme, der kan være arvelige, er f.eks.:

• Prostatakræft
• Bugspytkirtelkræft
• Modermærkekræft

Her kender forskerne ikke de genetiske årsager til fulde, men deres viden øges hele tiden.

Skader på generne kan medføre, at normale celler udvikler sig til kræftceller

Hvis et gen bliver beskadiget (muterer), medfører det forstyrrelser i den måde, hvorpå cellen vokser, og derfor kan de normale celler udvikle sig til kræftceller.

Ofte er det dog et sammenfald mellem mutationer i flere gener - f.eks. både i de vækstfremmende og de væksthæmmende gener - der resulterer i udviklingen af en kræftsygdom. Det kan sammenlignes med, at speederen i en bil sætter sig fast samtidig med, at bremserne svigter. Dette vil øge bilens hastighed så meget, at føreren ikke længere kan styre bilen.

Sådan kan en genvariant nedarves

Figuren herunder viser, hvordan en sygdomsdisponerende genvariant kan nedarves fra forældre til børn. På figuren vises ét gen hos hver forælder, og stjernen illustrerer en sygdomsdisponerende genvariant hos den ene forælder. 

Alle vores celler har to kopier af hvert gen (i figuren kaldet kropsceller). Dog har kønscellerne kun én kopi af hvert gen.

Figuren viser den autosomale dominante arvegang, hvor der er 50 pct. sandsynlighed for at videreføre den sygdomsdisponerende genvariant ved hver graviditet.

Eller sagt på en anden måde: Hvis den ene af ens forældre bærer en genvariant, så er sandsynligheden for, at man selv har arvet genvarianten 50 pct.

Mønsteret for nedarvningen er uafhængigt af kønnet af den forælder, der videregiver mutationen, ligesom barnets køn heller ikke har betydning. Dette arvemønster kaldes også autosomalt dominant. 

Selvom arvemønstret ikke er afhængigt af køn, er der ofte en kønsafhængig gennemslagskraft (penetrans) for genvarianterne. F.eks. medfører sygdomsdisponerende genvarianter i BRCA1-genet forhøjet risiko for brystkræft hos kvinderne, hvorimod mænd med denne genmutation, som oftest er raske. Mændene kan dog give genvarianten videre til deres børn. Det vil sige, at en pige godt kan udvikle brystkræft på grund af en genvariant, hun har arvet fra sin far.

Det er ikke alle personer, som bærer en given genvariant, der udvikler kræft. Dette kan også ses ved, at sygdommen i nogle tilfælde kan springe en generation over.

Som regel er gennemslagskraften for sygdomsdisponerende genvarianter dog høj, men det varierer mellem de forskellige arvelige kræftformer. Det afhænger også af alder - ved mange arvelige tilstande viser kræftsygdommene sig først i voksenalderen.