Tatoveringer

Det debatteres løbende om potentielt kræftfremkaldende stoffer i tatoveringsblæk kan give kræft i huden, lymfeknuder og indre organer, og om blækket kan skade fosteret hos gravide. 

Om tatoveringer

Når man får en tatovering, er det en engangsdosering, og en stor del af farvestoffet forbliver i huden i form af indkapslede mikropartikler, der giver en permanent farvning af huden i form af en synlig tatovering livet ud. 

Noget af pigmentet i tatoveringen ledes bort af lymfekar og ender i de lymfeknuder, der hører til området. Man tatoverer så at sige ”usynligt” sine lymfeknuder, og disse er derfor ligesom huden også langvarigt udsat for potentielt kræftfremkaldende stoffer. Men en tatovering er meget forskellig fra f.eks. cigaretrygning, hvor de kræftfremkaldende stoffer typisk inhaleres i kemisk opløselig form direkte i lungerne mange gange.

Tatoverede personer får ud fra den nuværende viden ikke oftere kræft  

Systematisk gennemgang af den medicinske litteratur viser, at det er yderst sjældent at få kræft i huden i en tatovering. Risikoen for at få hudkræft i en tatovering er ikke større end risikoen for at få hudkræft i den øvrige hud på grund af solens UV-lys, som en tatovering jo også udsættes for.

Der er ikke rapporteret tilfælde, hvor tatovering har givet kræft i de indre organer. 

Selv personer med rigtig mange tatoveringer ser ikke ud til at have en øget risiko for kræft.

Hvordan kan man undersøge tatoveringer og kræftrisiko nærmere

Det kræver undersøgelser af mange tusinde tatoverede personer over en lang årrække for at undersøge om tatoveringer øger risikoen for kræft. Og i så fald desuden undersøge hvilken form for blæk og hvilken type kræft. 

Et stort fransk-tysk studie med 40.000 deltagere er i gang, men det vil tage omkring 15-20 år, før resultaterne af dette fremadrettede studie kan gøres op. Studiet er støttet af EU.

Men omkring 500 millioner verdensborgere og omkring 700.000 danskere er tatoverede og med så mange tatoverede igennem mange år, ville den medicinske verden have opfanget, hvis der skulle være selv en mindre overrisiko for kræft forbundet med at blive tatoveret. 

Lymfeknuderne er særlig udsatte for ophobning af blæk og lymfeknudekræft, såkaldt lymfom, opstår i kroppens lymfeknuder. Derfor har et svensk case-kontrol studie fra 2024 undersøgt over tusind tilfælde af lymfom hos tatoverede personer, men de kunne ikke vise øget risiko for lymfom hos de tatoverede sammenlignet med ikke-tatoverede. Der kunne heller ikke findes sammenhæng med diagnosen lymfom og tatoveringernes størrelse eller farve. Men da studiet viste en mulig tendens, bør det gentages. 

Usikkerheden i forskningsresultaterne af tatovering og teoretisk bekymring har medført stor usikkerhed om den lovmæssige regulering af blæk til tatovering, som derfor baseres på forsigtighedsprincippet og således ikke på dokumenteret viden.

Nye regler fra EU om indholdsstoffer i tatoveringsblæk

For at udelukke brug af potentielle skadelige stoffer har EU med virkning fra start januar 2022 lavet regler, der begrænser mere end 4.000 indholdsstoffer i tatoveringsblæk med vægt på potentielt kræftfremkaldende stoffer

Ifølge EU er det imidlertid producenters og leverandørers eget ansvar at afgøre, hvilke stoffer de oplever som kontroversielle og derfor ønsker at analysere i deres blækprodukter. 

Dog har EU udsendt en vejledende kortere liste af muligt særligt risikobelastede indholdsstoffer. Denne dokumentation er imidlertid svær at gennemskue for producenter, distributører, tatovører og kunder, og man kan ikke være sikker på, at en bestemt tatoveringsblæk opfylder kravene uanset, at det bliver deklareret. 

Man må dog gå ud fra, at blæk generelt i dag har mindre risiko for at indeholde kræftfremkaldende stoffer. I det omtalte svenske studie var alle tatoveret med den gamle type blæk taget i brug før 2022.

Hvilke sygdomme kan man få af en tatovering?

• Den største helbredsrisiko ved en tatovering er bakteriel infektion i helingsforløbet med en lille risiko for alvorlig blodforgiftning. 
• Det er meget almindeligt, at tatoveringer reagerer ved solbadning med hævelse og kløe. 
• Allergiske reaktioner i røde tatoveringer er relativt hyppige og udløses især af røde, azokemiske farvestoffer. 
• Særlige, knudrede forandringer (såkaldte granulomer) er hyppige i sorte tatoveringer. 
• Sort pigment er kulstof, såkaldt carbon black, som kan udløse en immunreaktion og sygdommen sarkoidose, der kan angribe lunger, øjne, led og andre organer. Tatoverede med reaktion for farven sort har 500 gange øget risiko for at få sarkoidose. 

Alt i alt er svære komplikationer dog sjældne. Af alle tatoverede søger kun 2-3% læge.

Om EU-kontrol af tatoveringsblæk

EU-reglerne kontrollerer ikke, om et nyt blækprodukt er mikrobielt forurenet eller sterilt, eller om de røde og sorte farver kan give allergi (man kender ikke det/de specielle stoffer, der udløser allergisk reaktion) eller sygdommen sarkoidose. Der er ikke indført krav om konservering. Men EU-reglerne kontrollerer potentielle kræftfremkaldende og mutagene stoffer og har til hensigt at gøre blækket mere sikkert.

Læs mere:

Rapporten over international videnskabelig litteratur om de mest relevante perspektiver i forhold til tatovering og helbred:

Vidensråd for Forebyggelse rapport 2015: ’Tatovering – helbred, risici og kultur’

 A medical-toxicological view of tattooing:

Lancet. 2016 Jan 23;387(10016):395-402. doi: 10.1016/S0140-6736(15)60215-X. Epub 2015 Jul 23. Review

Lessons learned in a decade:

Medical-toxicological view of tattooing.