Kræftvacciner som immunterapi
Kræftceller indeholder nogle særlige proteiner, kaldet kræftantigener. Kroppens immunforsvar er i stand til at genkende og reagere på kræft-antigener, men oftest uden at være i stand til at nedkæmpe kræftcellerne. Målet med behandlende kræftvacciner er at understøtte immunforsvaret, så det kan genkende kræftcellernes antigener og derefter hurtigt og effektivt dræbe dem.
Forskning i vacciner
Der forskes i at understøtte kroppens immunforsvar med en vaccine, som indeholder et eller flere af de antigener, som kræftceller indeholder. Ud over kræft-antigenet indeholder de fleste vacciner også hjælpestoffer, kaldet adjuvans, der hjælper med til at starte og øge immunforsvarets reaktion mod kræftcellerne.
Kræftvacciner bruges i eksperimentel behandling
Forskere er ved at udvikle forskellige slags kræftvacciner, som rent indholdsmæssigt er opbygget på forskellige måder. Uanset typen indsprøjtes vaccinen oftest i eller under huden. Det er normalt ikke nødvendigt at blive indlagt for at kunne få behandlingen.
Det varierer, hvilke behandlende kræftvacciner der afprøves, og hvilke kræftafdelinger der deltager i undersøgelserne.
Sådan virker behandlingen
Til en kræftvaccine skal der anvendes kræft-antigener, der kan laves på flere måder:
- Ved hjælp af kræft-antigen udtaget fra en vævsprøve af det kræftramte område (patientspecifikke antigener)
- Ved biokemisk fremstilling af kræft-antigen, som man ved er fælles for mange kræftformer
Efter indgift af vaccinen optages kræft-antigenet i særlige immunaktiverende celler (dendritceller), der transporterer antigenet til lymfeknuderne, hvor dendritcellerne præsenterer antigenet for immunsystemet. Via en kompliceret proces aktiveres immunsystemets celler, så de målrettet bekæmper kræftceller, der indeholder det samme antigen som vaccinen.
Bivirkninger
Indtil nu er der kun fundet få bivirkninger ved behandling med kræftvaccine. Bivirkningerne består primært af lokal irritation, der hvor man har fået indsprøjtningen.
Bivirkninger ved behandlende kræftvacciner i fremtiden
Når der bliver udviklet mere effektive vacciner, kan der opstå andre bivirkninger, hvis den immunreaktion, som vaccinen fremkalder, også retter sig mod kroppens raske celler.
Ligeledes er det tænkeligt, at der kan opstå bivirkninger, hvis kræftvaccinen kombineres med andre behandlinger, f.eks. et immunregulerende antistof.
Hvor godt virker behandlende kræftvacciner?
Siden slutningen af 1990’erne har forskere gennemført adskillelige undersøgelser, hvor kræftvacciner er afprøvet på mennesker – de fleste har dog været relativt små undersøgelser, som det er svært at konkludere ud fra. Patienter med mange forskellige former for kræft – f.eks. modermærkekræft, prostatakræft, lungekræft og leukæmi – har deltaget i undersøgelserne.
Oftest har patienterne haft udbredt kræftsygdom, men der er også gennemført forsøgsbehandlinger af patienter med begrænset sygdom og forsøgsbehandlinger for at modvirke tilbagefald.
Varierende effekt
Effekten af behandling med kræftvaccine har været højst forskellig i de enkelte forsøg, ligesom der har været stor variation i, hvor længe den opnåede effekt holder.
Der er mange undersøgelser, hvor vaccinen ikke har vist nogen effekt på sygdommen. Men der findes kræftvacciner, der har kunnet bremse eller mindske sygdommen hos en mindre andel af de behandlede patienter. I undersøgelser af enkelte vacciner har det vist sig, at de kunne nedsætte patientens risiko for tilbagefald eller forlænge patientens levetid med kræft.
Kræftvacciner har potentielt brede anvendelsesmuligheder som supplement til den traditionelle kræftbehandling. I fremtiden vil det formentlig være muligt at udvikle vacciner til mange kræftformer.