Partikelterapi

Strålebehandling er generelt en effektiv behandling af mange kræftsygdomme. Ved traditionel strålebehandling udsættes kræftknuden for stråling, som regel i form af højdosis røntgenstråler.

Både traditionel strålebehandling og protonterapi har celledræbende effekt.

Hvornår vælger lægen protonterapi? 

Protonterapi er en sikker og effektiv behandling, men er endnu ikke standardbehandling. Forskningsforsøg skal vise i hvilke tilfælde, den er bedre end traditionel strålebehandling.

Protoner har ikke større celledræbende effekt end røntgenstråler, men de er i nogle tilfælde mere skånsomme. På grund af protoners særlige egenskaber er det muligt at give protonstråling mere koncentreret i en kræftknude, så det omkringliggende normale væv får mindre stråling.

Protoner kan derfor med fordel benyttes til behandling af nogle former for kræft, der ligger tæt på kritiske organer som øjet, hjernen, rygmarven, nyrerne og tarmen. Partikelterapi er desuden egnet til kvinder med kræft i venstre bryst, hvor det ikke altid er muligt at undgå at bestråle hjertet ved traditionel strålebehandling. Det er vigtigt at undgå, da bestråling af hjertet øger risikoen for senere at få en blodprop.

Man forventer dermed at kunne mindske risikoen for bivirkninger i det raske væv og organerne omkring kræftknuden i forhold til ved traditionel strålebehandling. Det forventes, at protonterapi er velegnet til omkring 10 procent af alle strålebehandlinger i Danmark.

Specielt hos kræftramte børn og unge er protonterapi velegnet. Børn, der får protonterapi, har væsentlig mindre risiko for at få en ny kræftform senere i livet på grund af behandlingen, end børn der får traditionel strålebehandling.

Endelig kan lægerne udnytte protoners skånende egenskaber til at øge stråledosis og i princippet øge chancen for helbredelse ved strålebehandling af kræftformer, der er resistente for stråling. 

Hos mange er traditionel røntgenstrålebehandling bedst

Traditionel røntgenstrålebehandling er højt avanceret og præcis og er for de fleste patienter lige så god som protonterapi, i nogle tilfælde endda bedre. 

Protoners koncentrerede og præcise effekt kan ved behandling af nogle kræftknuder vise sig som en ulempe. For eksempel kan ændringer i kræftknudens afstand fra hudoverfladen få betydning for, om strålingen rammer præcist. En kræftknude, der kan ændre position fra dag til dag eller under vejrtrækningen, er derfor ofte mindre velegnet til protonterapi.

Hvis lægerne forventer, at protonterapi vil medføre færre bivirkninger end traditionel stråling, vil man få tilbudt protonterapi.

Derimod vil lægerne benytte traditionel stråling, når protonerne ikke har fordel. 

Udvælgelse af patienter til protonterapi

Det er eksperterne på de syv stråleterapi-afdelinger i Danmark, som udpeger de patienter, der er egnet til partikelterapi.

Der foregår i et tæt samarbejde med læger og hospitalsfysikere på Dansk Center for Partikelterapi. Daglige videokonferencer mellem stråleafdelingerne og partikelcenteret i Aarhus skal sikre, at de rette patienter får tilbuddet om protonterapi.

Protonterapi tilbydes kun i Aarhus

Patienter, der bor langt fra Aarhus, kan tilbydes ophold i nærheden af centret, mens andre patienter kører frem og tilbage til de daglige behandlinger.

I kort afstand til Dansk Center for Partikelterapi findes der forskellige tilbud, som man kan benytte sig af undervejs i behandlingsforløbet. F.eks. findes der muligheder for genoptræning og Kræftens Bekæmpelses lokale Kræftrådgivning, der tilbyder en række arrangementer. 

Før du skal i behandling med partikelterapi

Det er læger og hospitalsfysikere, der planlægger strålebehandlingen med protoner, så protonerne rammer kræftknuden bedst muligt og samtidig beskytter væv og organer omkring. Det er vigtigt, at du ligger korrekt og ens ved alle behandlinger for at sikre, at strålerne rammer præcist i kræftknuden. 

Hvis kræften sidder i hjernen eller i halsen, skal du have udformet en behandlingsmaske, som du skal have på under alle scanninger og behandlinger. Den sikrer, at du ligger helt stille under behandlingen, hvor strålerne skal ramme kræftknuden med millimeters præcision.

Du kan ikke åbne øjnene, mens du har masken på, men du kan uden problemer trække vejret.

Ved behandling mod en tumor i kroppen bruger lægerne andre hjælpemidler til at sikre, at du ligger korrekt og så behageligt som muligt under behandlingen.

Du ligger på et leje og får strålerne udvendigt på kroppen

Protonstrålerne dannes i en såkaldt cyklotron. Protonerne styres ved hjælp af magneter og kan ramme tumoren meget præcist fra forskellige vinkler. Strålerne rammer kun den afgrænsede del af kroppen, hvor kræftknuden sidder.

Du er alene i rummet under behandlingen, men personalet kan se dig på en skærm i betjeningsrummet, og de holder øje med dig under hele behandlingen og kan tale til dig.

Du kan også vælge at lytte til musik, mens du får behandlingen.

Der kan komme små pauser eller maskinen kan standse under behandlingen med protonterapi. Hvis maskinen stopper, husker den nøjagtigt, hvor den er nået til og fortsætter derfra, så du får den mængde stråling, du skal have. Du skal derfor ikke være bekymret for, om du får for lidt eller for meget stråling, selvom maskinen midlertidigt stopper.

Hvor ofte får man behandlingen?

Antallet af behandlinger afhænger af kræftformen og kan variere fra 15 til 39 behandlinger dagligt over 3-8 uger. Hver behandling tager 20-60 minutter. Nogle patienter får protonterapi som den eneste behandling, mens andre gennemgår operation og kemoterapi sammen med strålebehandlingen. Hvis du skal have kemoterapi, vil du få det i sammenhæng med protonterapien. 

Som regel bliver du ikke indlagt under behandlingsforløbet med protonterapi, men møder til behandlingen og kan så tage hjem eller på hotellet igen. For mange betyder det, at man kan fortsætte en dagligdag, mens man er i behandling.

Det kan være en god ide at tage en pårørende med som kan se, hvordan behandlingen foregår.

Bivirkninger ved protonterapi

Når strålerne rammer cellerne, opstår der skader på cellerne, og det kan føre til, at cellen dør. Målet er at dræbe kræftcellerne og skade det sunde væv mindst muligt. Men strålehandling påvirker også kroppens normale celler. Det er denne påvirkning, der kan give bivirkninger.

Protonterapi medfører ofte færre bivirkninger end traditionel røntgenstrålebehandling. Bivirkningerne ved protonterapi afhænger af, hvilken del af kroppen du får strålebehandlet og af hvor høj dosis er.

Fakta om protonbestråling 

Protoner er de positivt ladede kerner i atomerne. Hvis de accelereres op i høj hastighed, kan de benyttes til strålebehandling.

Når protoner sendes ind i kroppen, afsætter de en relativ lille strålingseffekt, inden de bremses ned til et bestemt energiniveau. Når de når det niveau, afgiver de hele deres energi i ét bestemt punkt. Det punkt, hvor al effekten afsættes, kaldes 'Bragg-peaken'. 

Om traditionel strålebehandling med røntgen

Røntgenstråling er den mest udbredte form for stråling, som bruges ved behandling af kræft. Halvdelen af alle kræftpatienter vil på et tidspunkt i deres sygdomsforløb få brug for strålebehandling.