Medicinsk behandling af smerter

Det er ikke altid muligt at blive helt smertefri. Til gengæld er det som regel muligt at forbedre livskvaliteten på en lang række områder, så du kan leve et godt liv og kan fungere på arbejde og hjemme til trods for smerterne.

Smertebehandling foregår ofte i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og eventuelt fysioterapeut og psykolog.

Mange kræftpatienter har smerter fra flere forskellige steder og evt. forskellige former for smerter. Det betyder, at de fleste skal behandles med flere typer medicin ad gangen. Det er vigtigt, at du kan beskrive smerterne grundigt for lægen, så du kan få den bedst mulige smertebehandling.

Find den rette smertestillende medicin

Forskellige smertetyper skal behandles med forskellige slags smertestillende medicin. Derfor kan svagtvirkende smertestillende medicin i nogle situationer have en bedre effekt end morfin.

Man starter oftest den smertestillende behandling med et svagt virkende middel, hvis ikke smerterne allerede er blevet stærke.

For at lægen kan finde den mest passende dosis, kan det være en stor hjælp, hvis du fører en smertedagbog i forbindelse med justeringer af dosis.

Svagt virkende smertestillende medicin (non-opioider)

Lettere smerter fra knogler, muskler, led eller organer behandles i første omgang med håndkøbsmedicin, der indeholder paracetamol eller gigtmedicin. 

De almindeligst brugte typer af håndkøbsmedicin til lettere smerter er tabletter, der indeholder enten paracetamol eller gigtmedicin (såkaldte NSAID-præparater).

Gigtmedicin (NSAID) er en gruppe af medicintyper, der benyttes som smertestillende og til at dæmpe inflammation i muskler, led og sener.

Gigtmedicin, herunder binyrebarkhormon har ofte en god effekt ved:

• Knoglemetastaser
• Kræftsår eller metastaser på huden
• Strålebehandling

Bivirkninger ved håndkøbsmedicin

Der er ingen bivirkninger ved behandlingen med paracetamol, hvis man holder sig til under fire gram i døgnet. Dog kan nogle mennesker udvikle hovedpine ved længere tids brug.

Nogle får halsbrand og mavesmerter, når de får behandling med gigtmedicin. Her kan mavesyre-hæmmere hjælpe. Vær opmærksom på risikoen for blødning fra mave-tarmkanalen, især ved tidligere mavesår, da disse præparater kan give øget blødningstendens. Risiko stiger, hvis man får høje doser, og hvis man får gigtmedicin igennem længere tid. Desuden kan NSAID-præparater påvirke nyrefunktionen.

Paracetamol og gigtmedicin kan også give kvalme, mavebesvær og hovedpine. I sådanne situationer kan du kontakte din læge, som kan overveje andre muligheder for behandling.

Stærke smertestillende - morfin og morfinlignende lægemidler (opioider)

Stærk smertestillende medicin som morfin og morfinlignende lægemidler bruges som smertebehandling, når håndkøbsmedicin ikke tager smerterne. Disse lægemidler kaldes også opioider og kan gives på mange måder, f.eks. som tabletter, i væskeform, som plaster eller som indsprøjtning.

Opioider er stoffer, som binder sig til opioidreceptorer i centralnervesystemet. Morfin har været kendt i flere hundrede år og blev oprindeligt udvundet fra opiumsvalmuen. Der findes en lang række syntetisk fremstillede morfinlignende stoffer (opioider). De mest kendte er oxycodon, fentanyl, tramadol og metadon.

Det er ofte nødvendigt at få behandling med morfin ved:

• Svære akutte smerter efter operation og ulykker
• Smerter i forbindelse med kræft
• Vand i lungerne og åndenød og hoste hos døende

Den bedste smertestillende effekt opnår man ved at tage medicinen regelmæssigt, og man fortsætter med at tage håndkøbsmedicinen, selvom man også får morfin.

Morfinbehandlingen

Lægen starter som regel med at give tabletter morfin (peroral behandling) eller evt. plasterbehandling (transdermal indgift) med fentanyl, hvis det er svært at sluge tabletter.

Behandlingen skal dække grundsmerterne, dvs. smerterne, når man er i hvile hele døgnet og så vidt muligt forebygge, at der opstår gennembrudssmerter.

Den bedste smertestillende effekt opnår man ved at tage medicinen regelmæssigt. Det er vigtigt, at det er den samme læge, der styrer morfinbehandlingen.

Ved langvarig morfinbehandling med tabletter er det vigtigt, at smerten så vidt muligt forhindres i at opstå og ikke først bliver behandlet, når den er opstået.

Lægen finder dit gennemsnitlige behov for morfin

Lægen starter med lav dosis og justerer gradvist til den dosis, der giver bedst smertelindring med de færreste bivirkninger. Hos kræftsyge startes behandlingen med et korttidsvirkende præparat givet efter behov.

Når lægen kender dit gennemsnitlige behov, typisk efter 3-7 døgn, kan han eller hun omregne den samlede døgndosis til en kombination af et langtidsvirkende og et hurtigt korttidsvirkende præparat. Typisk vil 1/2 til 3/4 af en samlet døgndosis blive givet som langtidsvirkende præparat.

Kort- og langtidsvirkende morfintyper

Morfinbehandlingen er altid sammensat af både et hurtigt/korttidsvirkende og et langtidsvirkende præparat. Stofferne bliver doseret individuelt efter behov.

Alle morfintyper findes i en korttidsvirkende udgave (virkningsvarighed ca. 2-4 timer) og en langtidsvirkende depot udgave (12 timer).

De langtidsvirkende midler behøver man kun tage to gange i døgnet på faste tidspunkter, for at behandlingen dækker hele døgnet.

Smerter i hvile behandles med langtidsvirkende morfin

Hvis man har smerter i hvile, bliver man behandlet med de langtidsvirkende lægemidler (depottabletter eller plastre), i en dosis, der giver smertefrihed i hvile.

Smerter under aktivitet behandles med korttidsvirkende morfin

Hvis man har smerter under aktivitet og belastning, skal man under alle omstændigheder behandles med en korttidsvirkende morfin, som man skal tage efter behov.

Morfin efter behov ud over den faste morfin (p.n. medicin)

Ud over den faste dosering morfin får man som regel altid såkaldt p.n. medicin (forkortelse af pro necessitate), som er smertestillende medicin, som man må tage efter behov.

Den enkelte ekstra dosis er typisk 1/6 af den samlede døgndosis og er frit til rådighed, når der er behov for det. Indtagelsen af den ekstra mængde af morfin skal registreres, da døgnets samlede morfinforbrug bruges til at justere dosis af den langtidsvirkende morfin.

Man får den ekstra morfin som almindelige tabletter, som suge- eller smeltetabletter, stikpiller eller som næsespray. Det kan også være som injektion eller via et lille plastikkateter anbragt under huden.

Skift til anden type morfin ved manglende effekt

Det kan være nødvendigt at skifte til et andet opioid, hvis behandlingen f.eks. med morfin trods øget dosis ikke længere har tilstrækkelig smertestillende effekt, eller hvis der opstår udtalte bivirkninger.

Hvis morfinen ikke virker længere, og man stadig har utilstrækkelig smertelindring, kan man via lægen henvises til en smerteklinik eller palliativt team/enhed for lindrende behandling.

Bivirkninger ved morfin og morfinlignende stoffer

Mange får kvalme og måske opkastninger i starten, men disse bivirkninger forsvinder oftest indenfor 1-2 ugers behandling. Generne kan afhjælpes med kvalmestillende midler, som eventuelt også kan tages forebyggende.

Morfin og andre opioider kan påvirke ens hukommelses- og koncentrationsevne, og man kan blive konfus eller døsig. Man kan også opleve hudkløe, sved, mundtørhed og svimmelhed.

Nogle af bivirkningerne kan behandles med andre lægemidler, men generelt og især hvis der er kvalme, svimmelhed og sløvhed, kan det skyldes overdosering. Måske skal dosis derfor sættes ned, eller måske skal man skifte opioid (opioidrotation).

Morfin (opioid) findes i forskellige varianter

Morfin kan gives på mange måder, f.eks. som tabletter, i væskeform eller som indsprøjtning. Valget af produkt afhænger af din tilstand.

Tabletter

Vedvarende morfinbehandling starter som regel med tabletter

Depottabletter

Grundbehandling og anvendes til at give smertefrihed i hvile

Væske til at drikke

Gives ved besvær med at tage tabletter.

Stikpiller til endetarm

Mulighed når man ikke kan tage tabletter. Medicin gennem endetarmen giver generelt mere usikker effekt. Anvendes kun, når døgnbehovet for morfin ikke er særligt stort, da stikpillerne kan give generende irritation omkring endetarmsåbningen.

Smerteplaster

Bruges ved besvær med at tage tabletter f.eks. på grund af kvalme eller synkebesvær, og det kan også bruges, hvis man har svært ved at optage tabletter i tarmen eller at huske at tage tabletter.

Ved behandling med smerteplaster skal man kun skifte plaster hvert tredje døgn. Plasterbehandling egner sig bedst, når smerterne ikke svinger for meget i intensitet. Effekten kan vurderes 17-24 timer efter påsætning af plastret.

Næsespray (fentanyl)

Anvendes ved gennembrudssmerter, typisk hvis de opstår hurtigt og er kortvarige. Virker lige så hurtigt som en morfinindsprøjtning. Der er større risiko for overdosering end ved behandling med tablet eller indsprøjtning.

Sugetabletter (fentanyl)

Kan evt. anvendes ved gennembrudssmerter. Sugetabletter kan være svære at håndtere og er sædvanligvis ikke så effektive som næsespray.

Indsprøjtning under huden

Mulighed når man ikke bliver godt nok smertelindret eller har svært ved at tage tabletter, typisk ved mere akut prægede situationer. Ofte mere aktuel ved fremskredent sygdomsforløb.

Indsprøjtning i blodbanen

Ved meget kraftige smerter, der opstår pludseligt.

Medicinpumpe med opioid

Hvis man er meget svag eller døende, er det muligt at få medicinen gennem en pumpe, som konstant sprøjter medicinen langsomt ind under huden. Man kan evt. selv tage en ekstra dosis ved tryk på en knap.

En medicinpumpe er en lille bærbar maskine, der via en plastslange og en tynd nål kan sprøjte medicin ind under huden døgnet rundt. Lægen programmerer behandlingen i pumpen. Pumpen kan give flere slags medicin samtidig, f.eks. morfin, kvalmestillende og beroligende.

Man kan også blive behandlet hjemme med en smertepumpe, men nålen skal udskiftes en gang om ugen.

Medicinpumpe med epidural eller spinalkateter

Med dette system får man typisk små doser morfin og lokalbedøvelse kontinuerligt direkte ind tæt på nervebanerne i rygmarven (epiduralt eller subarachnoidalt).

Behandlingen anvendes kun sjældent og kan anvendes ved smerter, der ikke kan kontrolleres med anden smertestillende. behandling og når tablet/plasterbehandling giver svære bivirkninger.