Smertelindrende kræftbehandling
Behandling af kræft, herunder operation, stråler, kemoterapi eller antihormonbehandling, kan være en mulighed til behandling af svære smerter.
Smertelindring ved at mindske knuden
Hvis en kræftknude giver smerter ved at trykke på f.eks. nerverne, kan lægerne forsøge at mindske knuden. Lægerne vil f.eks. se på, om det er muligt at operere eller give kemoterapi for at mindske knuden og dermed smerterne. Strålebehandling og antihormon kan også komme på tale.
Lindrende strålebehandling
Strålebehandling kan lindre symptomer fra kræft i knogler, hjerne og lunger. Smertestillende strålebehandling er en effektiv mulighed ved f.eks. spredning til knoglerne, hvor man ofte blot kan nøjes med en enkelt behandling. Strålebehandling gives ambulant. Effekten indtræder efter ca. 1-2 uger, men er først maksimal efter 4-8 uger.
På grund af bivirkninger i det raske væv er der en maksimal grænse for den stråledosis, man kan få på de enkelte områder af kroppen. Derfor gives lindrende strålebehandling kun få gange.
Læs mere om smertelindrende stråling ved knoglemetastaser:
Strålebehandling ved knoglemetastaser
Læs om smertelindring ved antihormonbehandling ved knoglemetastaser: